Lokalisér utætheder i klimaskærmen
Varmetab kan give følelsen af træk og andre indeklimagener – og en utæt klimaskærm kan give risiko for bygningsskader. Det kan derfor blive både dyrt og ubehageligt ikke at søge og udbedre klimaskærmens utætheder. Lars Due, bygningsingeniør og instruktør hos Isolink Aps er forfatter på nyt erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA, som viser hvordan.
Tekst af Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA
Selv nye bygninger, som opfylder kravene til lufttæthed i BR18, kan have utætheder. Disse utætheder i klimaskærmen på en bygning kan medføre en række gener og problemer, f.eks. øget ventilationsvarmetab, trækgener, fugtproblemer og deraf følgende skimmelvækst i ydervægge og tage. Og dem anbefaler Lars Due, bygningsingeniør og instruktør hos Isolink Aps, samt forfatter til BYG-ERFA-erfaringsbladet ’Utætheder i klimaskærmen – måling, lokalisering og vurdering’ at få udbedret.
Utæt klimaskærm føles som træk
Oplevelsen af træk i bygninger skyldes lokalt høje lufthastigheder, og netop luftstrømning gennem utætheder i klimaskærmen er blandt de væsentlige årsager til træk. Vejledningsteksten til bygningsreglementet anbefaler, at lufthastigheden i opholdszonen ikke overstiger 0,15 m/s ved en lufttemperatur under 20 °C.
- Utætte områder i klimaskærmen er der, hvor der f.eks. kan måles lufthastigheder på over 1,2 m/s ved 50 pascal undertryk. De områder skal det erfaringsmæssigt vurderes nærmere, hvis der ønskes en god boligkomfort uden trækgener. Sådanne utætheder kan også medføre, at luft indefra strømmer ud i isoleringslaget. Det indebærer en risiko for kondensering, fugtophobning og evt. skimmelvækst i konstruktionerne, forklarer Lars Due.
Ved vinduer kan mindre luftstrømning også skabe træk, og vinduer har ofte mange mindre utætheder, som tilsammen kan medføre trækgener – også selvom lufthastighedsmålinger ved hver enkelt utæthed i vinduet er mindre end 1,2 m/s ved en trykforskel på 50 pascal.
- Træk fra vinduer bør derfor undersøges detaljeret, inden der sættes en udbedring i gang, siger han.
Korrekt lokalisering af utætheder
En bygning på 150 m2, hvor kravene i BR18 er opfyldt, kan f.eks. have utætheder i dampspærren, som svarer til et hul med cirka 180 mm i diameter. Utæthederne er dog oftest små og jævnt fordelt.
- Men de kan også være koncentreret ved vindues- og dørpartier, loftgennembrydninger som aftrækskanaler, loftlemme, ovenlys, emhætter – og installationsgennemføringer fra el og vvs, samt diverse samlinger. I ældre bygninger kan utætheder udbedres, så trækgener undgås, men hvis utæthederne skal lokaliseres og deres omfang bestemmes korrekt, kræver det brug af det korrekte udstyr, siger Lars Due.
![Utætheder i klimaskærmen – måling lokalisering og vurdering – Figur 6[1]](https://dl2phipa8wx75.cloudfront.net/mediaxpress/pages/1616162872-a35jttvxUtthederiklimaskrmenmalinglokaliseringogvurderingFigur61.jpg)
Utætheder i klimaskærmen kan lokaliseres med trykprøvningsudstyr, der kan skabe undertryk i en bygning, termograferingsudstyr der kan synliggøre utætte områder, røgmaskine der kan afsløre utætte områder samt med varmetråds-anemometer, der kan måle lufthastigheden.
- Disse metoder forklarer erfaringsbladet langt mere om – men pointen er, at det kan være nødvendigt at iværksætte flere metoder, og at det er helt afgørende, at de udføres korrekt, siger han.
