Kommunaldirektør for Lolland: Muligheder for enden af Femerntunnelen
Dimensionerne for Femern-projektet er voldsomme. Verdens største sænketunnel og Danmarkshistoriens største anlægsprojekt til mere end 50 mia. kr. Beskæftigelse til mellem 5 og 6.000 i de små 10 år byggeriet står på – det er en forøgelse af arbejdsstyrken i Lolland Kommune med 50 %.
Indlæg af Thomas Knudsen, kommunaldirektør i Lolland Kommune
Tunnelelementfabrikken, som man begynder på i 2020, kommer til at fylde 240 fodboldbaner, og de 15 mio. kubikmeter jord, sand og sten, der skal graves op af Femern Bælt bliver til et 330 hektar nyt landområde – forlandet – ud for Rødbyhavn. Det er fem gange mere end Amager Strandpark.
Thomas Knudsen, kommunaldirektør i Lolland Kommune
Og sådan kan man blive ved. Det er tal og størrelser, som det kan være svært helt at begribe, og det fortæller også noget om, hvilke store muligheder, vi står over for. Det gælder borgere og virksomheder i og omkring Lolland Kommune, og det gælder de virksomheder, der kigger mod vores geografi.
Hvordan vi får mest ud af projektet under og efter byggeriet har Lolland Kommune adresseret i den Femern Strategi, som byrådet vedtog tidligere på året. Strategien maler med den brede pensel, og den er netop blevet konkretiseret i en handleplan, hvor der sættes konkrete indsatser på strategiens overordnede mål om varig vækst, udvikling og blivende beskæftigelse. Mål hvori vi selvfølgelig tiltænker erhvervslivet en nøglerolle, nye som gamle, inden for kommunegrænsen som udenfor.
Handleplanen begynder der, hvor strategien slutter og sætter handling bag fem indsatsområder. Det er bl.a. indsatsområder som tiltrækning af virksomheder, og hvordan vi udvikler Lolland som en turismedestination, f.eks. på sydkysten, hvor det nye forland giver helt unikke muligheder for både store natur- og rekreative områder. Konkret bliver det i handleplanen til vores arbejde med den nye Maribo Erhvervspark ved afkørsel 48, hvor du som virksomhed bliver nabo til byggeriet af tunnelen porten til Centraleuropa. Og det bliver til vores arbejde med at rejse finansiering til udvikling af forlandet og arbejdet med at løfte og udvikle de store sommerhusområder, som vi i forvejen har på Lollands Sydkyst.
Det er blot for at tage et par eksempler. Strategien indeholder i alt fem overordnede mål centreret omkring vækst, udvikling og beskæftigelse – under byggeriet, men også efter når den sidste borebisse har pakket sammen i Rødbyhavn. Og til de fem strategiske mål kan så lægges handleplanens 35 konkrete indsatser.
Det handler om, at vi i et gigant-projekt som dette som organisation prioriterer og koordinerer indsatsen.
Det handler også om, at selvom mulighederne er store – for Lolland Kommune, borgere og virksomheder – så falder appelsinerne ikke bare ned i turbanen af sig selv. Det kræver strategi, prioritering, kloge investeringer, kapacitetsopbygning internt og lokalt og samarbejde lokalt, regionalt og grænseregionalt.
Lolland Kommune er, synes jeg i al beskedenhed, grundig forberedt. Vi har været i gang i mange år, og er klar til 2020, hvor alle forventer, at byggeriet for alvor tager fart. For det er ikke længere et spørgsmål om ”hvornår”. Med Folketingets frigivelse af næsten fem mia. kr. i foråret til forberedende anlæg som tunnelelementfabrik og arbejdshavn, er vi i gang på dansk side.
Vi er i gang, vi er klar i Lolland Kommune, og vi håber at mange virksomheder vil være med de gribe de muligheder, som vi står over de kommende år. Et omdrejningspunkt for vores arbejde, er samarbejdet med virksomhederne og deres rammevilkår, for vi ved godt, at hvis vi skal lykkes med at gøre Femern-projektet til den løftestang for Lolland, som der er potentiale til, så skal det ske sammen med jer.
