<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Unknown
Annonce

IVECO Danmark leverer fremtidssikrede og grønne erhvervskøretøjer

  • Femern
  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • 2021-03-19
  • | Af Rune H Jensen

    IVECO Danmark A/S er et kendt og anerkendt navn i transportbranchen som producent af alle typer erhvervskøretøjer. Med sit omfangsrige produktsortiment kan virksomheden bidrage kvalitativt til små og til meget store projekter som Femern-forbindelsen – og så har IVECO samtidig et skarpt øje for miljøet.

    Efter den nuværende tidsplan forventes Femern Bælt-forbindelsen at stå klar til åbning i 2029. De næste mange år kan derfor byde på mange og vidt varierede opgaver for et bredt felt af bygge- og anlægsbranchens aktører – herunder IVECO Danmark A/S, der producerer og sælger erhvervskøretøjer:

     

    -Der vil være nogle meget store opgaver over de næste små 10 år i forbindelse med Femern-forbindelsen. Vi dækker alle størrelser og typer varebiler, lastbiler og busser m.v., der kan løfte transportopgaverne på selve byggepladsen. Samtidig vil der jo være afledte effekter i forbindelse med f.eks. maddistribution, opsætning af skurvogne og meget mere, så det er selvfølgelig et meget interessant projekt, siger Kåre Neergaard, Business Line Manager for Medium/Heavy Trucks hos IVECO Danmark A/S.

     

    Global og lokal

    Med 24 certificerede IVECO-forhandlere og 30 autoriserede serviceværksteder kan IVECO Danmark A/S imødekomme anlægsbyggeriets behov for kvalitetskøretøjer til en lang række forskellige typer kunder på et byggeri som Femern-forbindelsen. Desuden tilbyder IVECO Danmark A/S ydelser i form af service- og reparationsaftaler – skræddersyede og fleksible serviceaftaler, der sikrer køretøjet en lang levetid uanset anvendelse.

     

    IVECO Danmark A/S er medlem af CNH Industrial, som er til stede i 190 lande, og en del af den verdensomspændende IVECO-koncern, der er blandt de førende i transportbranchen med bl.a. udvikling, produktion fordelt på 11 lande og servicering af erhvervsbiler, busser og specialkøretøjer til en lang række områder – og altid med øje for nye perspektiver inden for miljøvenlighed.

     

    637072768969759735 (1)

     

     

    Fokus på miljøet

    Et centralt fokuspunkt for IVECO Danmark A/S er således den grønne omstilling. Når man er en del af transportsektoren, så er miljø og reduceret CO2-udledning et væsentligt initiativ at rykke på, og her er netop IVECO med langt fremme på udviklingsfronten:

     

    -I udlandet har der længe været fokus på bl.a. gasbiler, mens det har taget noget tid at vågne op i Danmark. Det er sket nu, og hvis man fra politisk side vil medvirke til at sælge gas til de rigtige priser, så ser fremtiden på området meget bedre ud. Hos IVECO vil vi gerne levere grønne biler og står klar til at tilbyde mere miljøvenlige biler allerede nu, siger Kåre Neergaard, og fortsætter:

     

    -Inden for de nærmeste år er vi også klar med lastbiler på alternative drivmidler som batteri, el og brint. Og vi samarbejder med den amerikanske elbilproducent Nikola i et joint venture om at udvikle brint- og elbiler sammen, hvor de skal stå for det amerikanske marked, mens vi tager os af salget i Europa. Miljø og mindsket CO2 er vigtigt for os, og derfor er vi på forkant med udviklingen i forhold til alternative brændstofformer, hvilket selvfølgelig også er et vigtigt perspektiv i forhold til så langvarige og omfattende anlægsarbejder som Femern og senere hen Storstrømsbroen, slutter Kåre Neergaard.

     

    Anbefalede artikler