For en virksomhed er der et mål, der overskygger alle andre, nemlig sorte tal på bundlinjen når årsregnskabet bliver gjort op. Langt de fleste beslutninger, der træffes i løbet af året, handler om at nå netop det mål. Det er sådan, Martin Korsgaard har det med CO2. Martin Korsgaard er laboratoriechef hos asfaltentreprenøren Colas Danmark, og hans altoverskyggende mål i disse år er at finde nye veje til at nedbringe virksomhedens udledning af CO2.

 

- Det fylder virkelig meget i min hverdag. Det er noget, vores kunder vægter højt, og derfor er det selvfølgelig også et emne, vi interesserer os meget for og bruger rigtig meget tid på, fortæller han.

Sådan har det været i mange år hos Colas, men de seneste fem-ti år har det ligget helt oppe i toppen på dagsordenen. Danske virksomheder, danske politikere og danskere i almindelighed har talt om bæredygtighed, klima og miljø som aldrig før, og den tendens reagerer man selvfølgelig på i en virksomhed som Colas, der dagligt sætter sine tydelige spor på infrastrukturen i hele landet.  Det betyder, at arbejdsprocesser og produktionsmetoder konstant er under lup, og at helt nye banebrydende teknikker fra tid til anden ser dagens lys. Flere af dem har allerede vist sit værd i Danmark, og der er mere på vej fra samme skuffe, konstaterer Martin Korsgaard.

 

20 procent er genbrug

Ifølge Martin Korsgaard har han og Colas sådan helt generelt fokus på tre forskellige områder, der hver for sig har betydning for, hvor meget CO2 der ender i atmosfæren.

 

- Først og fremmest er der selvfølgelig selve produktionen af asfalt, så er der processen med at lægge det ud, og endelig kigger vi på, hvad vi kan gøre, når asfalten så ligger der. Kan vi på en eller anden måde bidrage til, at bilerne udleder mindre CO2, når de kører på vores asfalt, siger han.

 

Under selve produktionen kigger forskerne især på, om de kan lave god asfalt ved lavere varme, og hvor meget genbrugsasfalt der kan blandes i ny asfalt, uden at det går ud over kvaliteten.

 

- Nogle råvarer skal transporteres langt, så genbrug er virkelig noget, man kan se i CO2-regnskabet. I dag kommer cirka 20 % af vores asfalt fra genbrugsprodukter, og der er et stort potentiale i at øge det yderligere, det er jeg slet ikke i tvivl om, så det arbejder vi hårdt på, fortæller laboratoriechefen.

Når det kommer til udlægning af asfalten, er temperaturen også et parameter. Derudover er der en række meget jordnære arbejdsprocesser, der kan optimeres. Eksempelvis skal man undgå, at maskiner og lastbiler står i tomgang, og så er det helt afgørende med en optimal planlægning af, hvordan og hvornår asfalten bliver fragtet derud, hvor den skal bruges.

 

En ny type belægning

I forbindelse med udlægning af asfalten arbejder Colas i Danmark på at adoptere en teknik fra

 Frankrig, hvor man fræser vejen op, blander nyt bindemiddel i den gamle asfalt og lægger den ud igen med det samme. På den måde får man lavet en ny vej ved hovedsagligt at genbruge de materialer, der er på stedet i forvejen, og det er noget, der batter noget, for nu at bruge Martin Korsgaards egne ord. Denne teknik kaldet Novacol, har Colas anvendt i Frankrig gennem de sidste 25 år, og det er derfor et godt eksempel på udveksling af viden.

 

Og så er der det med bilerne. På Skovvejen nær Jyderup på Sjælland ligger en helt ny type asfalt, hvor Colas har arbejdet med at optimere overfladen for at reducere rullemodstanden, og noget tyder på, de har ramt plet.

 

- Det er et projekt, vi har lavet i samarbejde med Vejdirektoratet, og det er virkelig spændende. Der er løbende lavet forskellige målinger i belægningen i 2019, og meget tyder på, at det bliver en belægning, man kommer til at bruge fremover, fortæller Martin Korsgaard.

 

Det skal give mening

Så det går stærkt i asfaltbranchen, og som laboratoriechef er det med at holde tungen lige i munden, for der er også faldgruber. Han er således nødt til at se de nye produkter og teknikker i et større perspektiv for at vurdere, om de er mere bæredygtige eller ej.

 

For eksempel giver det ikke nogen mening at udvikle en ny type asfalt baseret på genbrug eller en ny teknik til udlægning, hvis det betyder, at asfalten holder i kortere tid og derfor skal udskiftes oftere. Der bliver også eksperimenteret med at blande plastik i asfalt, og ifølge Martin Korsgaard kan det også godt være en god idé, men ikke hvis det påvirker arbejdsmiljøet negativt.

 

- Det skal give mening det hele. Både i forhold til produktets livscyklus og i forhold til arbejdsmiljøet, konstaterer han.

 

Vejen laver strøm

Meget af den viden, der kommer Colas Danmark og danskerne til gode, stammer fra koncernens internationale forskningslaboratorium i Frankrig, hvor erfaringer fra hele verden samles, og hvor nye produkter og metoder testes og udvikles til alles bedste.

 

Seneste skud på stammen er Wattway. En teknik hvor man bygger solceller ned i vejene. 90 procent af tiden ligger en vej således helt åben for solen, og det betyder, at en vej fyldt med solceller potentielt kan producere rigtig meget strøm.

 

Det er stadig en meget ny teknik, der udvikles på, men ifølge Martin Korsgaard er der allerede cirka 40 testanlæg rundt i verden. Testanlæg der blandt andet skaber strøm til ladestationer, butikker og belysning m.m.

 

- Det er virkelig spændende det her med, at vejene pludselig kan noget andet, for hvis vi kan bygge solceller ned i vejene, hvad kan vi så ellers bygge ned? Lysdioder? Kunne man forestille sig en form for dynamisk regulering af vejstriberne med lysdioder. Det er faktisk allerede på vej til at blive muligt med Colas Gruppens Flowell-produkt, siger laboratoriechefen, der ser frem til den dag, hvor et dansk Wattway-anlæg og et Flowell-projekt ser dagens lys. Det ville i den grad gavne CO2-regnskabet, og det er jo CO2, det hele handler om.