Genanvendelse af byggematerialer: Hvordan kan vi gøre det bedre?

Byggematerialers bæredygtighed, eller deres miljøpåvirkning, afhænger af flere forhold, f.eks.: forbrug af energi og ressourcer ved produktion af byggematerialerne, byggematerialernes eventuelle mulighed for at bidrage til energibesparelser i byggeriet, deres holdbarhed samt muligheden for genanvendelse efter brug. Vi vil fokusere på genanvendelse af byggematerialerne og miljøgevinsten forbundet med den efterfølgende anvendelse.

Genbrug, genanvendelse eller ny anvendelse
Der findes flere typer af genanvendelse. Materialerne kan bruges igen til samme formål som oprindeligt, altså genbruges. Et eksempel er indsamling, oprensning og genbrug af gamle mursten eller vinduer til brug i nybyggeri. Materialer kan også genanvendes ud fra deres ressourceværdi, f.eks. ved omsmeltning af metalskrot til nyt metal. En tredje mulighed er, at materialerne nyttiggøres til formål, hvor materialets oprindelige egenskaber ikke er vigtige. Dette kan f.eks. være anvendelse af nedknust beton i vejbygning eller fremstilling af energi fra brændbare materialer.

Indsamling, behandling, oparbejdning og klargøring til nye anvendelser af byggematerialer vil i alle tilfælde kræve en "indsats" og i alle tilfælde medføre forbrug af energi og ressourcer. Byggematerialerne skal muligvis skilles ad, forskellige materialer skal sorteres fra hinanden eller skal transporteres til videre behandling. Alle disse processer medfører emissioner til miljøet, dvs. håndteringen af byggematerialerne i affaldsfasen er i sig selv en belastning for miljøet.

Jo nemmere det er at adskille materialerne i enkeltdele, jo bedre er det for miljøet.

Med andre ord, så kan design og konstruktion af byggematerialerne være afgørende for hvor godt ressourcerne i byggematerialerne sidenhen kan udnyttes.

Hvis eksempelvis værdifulde metaller kun vanskeligt kan frasorteres i konstruktionen, så er det ikke sikkert, at metallerne bliver genanvendt. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at sige, at byggematerialer kan genanvendes, fordi enkeltmaterialerne teoretisk kan genanvendes. Man bør også kunne forklare, hvordan det skal ske i praksis og hvilke processer, der er nødvendige.

Når selve håndteringen af byggematerialerne i affaldsfasen samlet set er en miljøbelastning, hvordan kan byggematerialer så blive bæredygtige? Hele miljøgevinsten ved genanvendelse af affaldsmaterialer ligger i den nye anvendelse, genanvendelsesfasen.

Der opnås udelukkende en miljøgevinst, hvis materialerne erstatter andre og nye produkter. Miljøgevinsten opstår altså først ved, at produktionen af nye byggematerialer undgås. Ellers ikke.

Miljøgevinsten er derved størst, når produkter fra miljøbelastende og energiintensiv produktion undgås. Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan materialerne genanvendes.

Når beton knuses og nyttiggøres som fyldmateriale ved anlægsarbejder, erstattes typisk materialer som grus eller lignende. Produktionen af disse materialer er ikke specielt miljøbelastende sammenlignet med f.eks. nyproduktion af beton. Det vil derfor være meget mere gavnligt for miljøet, hvis betonelementerne i stedet kan nedtages og anvendes igen, således at nyproduktion af tilsvarende betonelementer undgås.

Byggematerialer kan altså blive mere miljøvenlige, hvis det i designfasen tænkes ind, at materialerne enten let skal kunne adskilles i materialetyper, eller at materialerne i sig selv kan indgå i nybyggeri og dermed spare nyproduktion af tilsvarende byggematerialer.

Samme tankegang gør sig gældende ved anvendelse af andre affaldsmaterialer i byggeriet. Man kan f.eks. forestille sig, at affald fra husholdninger eller industrien opgraderes og anvendes ved bygning af nye huse. Igen bør det overvejes, at en eventuel opgradering medfører ressourceforbrug og miljøbelastning, mens miljøgevinsten findes i form af det produkt eller materiale, som erstattes. Løsningen er derfor ikke bæredygtig, hvis opgraderingen er for krævende i forhold til gevinsten. Eller hvis de samme affaldsmaterialer kunne give større miljøgevinst ved andre former for genanvendelse eller nyttiggørelse.

Dårlig genanvendelse kan f.eks. være oparbejdning af blandet affaldsplast til grålige plastemner, som anvendes i situationer, hvor træ ville være alternativet. Ved en sådan genanvendelse erstatter plasten altså ikke ny plastproduktion, men i stedet et træprodukt. I dette tilfælde kunne forbrænding og effektiv energiudnyttelse af affaldsplasten give større miljøgevinst for samfundet ved at undgå tilsvarende energiproduktion. Et andet eksempel er genanvendelse af gamle bildæk til fremstilling af belægning ved legepladser. Hvis den alternative belægning er grus, så er det muligt, at bildækkene kunne give større miljøgevinst i samfundet på anden vis.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at genanvende og inddrage affaldsmaterialer i byggeriet. Det gør ikke i sig selv byggeriet hverken bæredygtigt eller miljøvenligt. Det er nødvendigt at overveje, hvordan de samme materialer ellers vil kunne anvendes i samfundet.

Hvis der findes alternative løsninger, hvor der kan opnås større miljøgevinst, så bør affaldsmaterialerne naturligvis sendes derhen. Tilsvarende med genanvendelse af byggematerialer.

At finde den rette anvendelse af materialer i byggeriet er ikke den eneste udfordring i fremtiden. Indholdet af forureningsstoffer og kemikalier i materialerne kan være en stor begrænsning for genanvendelsen. F.eks. kan maling og overfladebehandling gøre, at et ellers værdifuldt materiale kan bidrage til at sprede miljøfremmede stoffer eller gøre det uanvendeligt i nyt byggeri. Dette leder tilbage til den grundliggende udfordring i byggeriet, at materialer bør være så holdbare som muligt, så let adskillelige og sorterbare som muligt, og med så få fremmedstoffer som muligt. Dette er ikke enkelt, men det kræver at genanvendelse tænkes ind allerede i materialefremstilling, materialevalg og design af byggeriet.