Femern-forbindelsen graver i Danmarkshistorien

Femern-forbindelsen er i sin størrelse og betydning i en liga for sig. Men uanset om man bygger for 50 millioner eller 50 milliarder, starter de fleste større projekter, hvor gravemaskinerne skal godt ned i mulden, med en række hensyn til fortidsminderne. På Femern-forbindelsen har man over flere år kørt et godt parløb med arkæologerne, der har ledt til et tæt og gnidningsfrit samarbejde og tusindvis af spændende fund.

 

- Vi har været i en god dialog med arkæologerne, og vi har fundet en fremgangsmåde, der er rationel for projektet og samtidig prioriterer de fund, som gemmer sig i den jord, vi om kort tid ser blive til skueplads for Femern-byggepladsen. Vi har gjort et grundigt forarbejde og givet arkæologerne god tid til grundigt at undersøge jorden, så de er endegyldigt færdige. Det betyder at, når vi går i gang med byggeriet, så er vi for alvor i gang, uden hyppige stop, pga. udgravninger. Der er endda blevet tømt hele søer, så de rigtigt har kunnet dykke ned i mudderet, fortæller Villads Engstrøm, Design Coordination Manager ved Femern AS.

 

De arkæologiske udgravninger har afdækket et helt stenalderlandskab. Området var frem til inddæmningen i 1870'erne dækket af Syltholmfjorden, det lå øst for Rødbyhavn. Disse ret specielle fundforhold byder på helt usædvanlig gode bevaringsforhold for organisk materiale i de gamle fjordaflejringer. Udgravningerne har derved givet indblik både i stenalderens fiskeri og i de rituelle deponeringer, der er foretaget i fjorden.

 

Ud over spor efter huse og madlavning, har arkæologerne afdækket en række store affaldsgruber, som er fyldt med bronzealder-skrald – og det er guld værd for arkæologerne! Det er affaldet, der fortæller allermest om de mennesker, der boede her – det er her, vi kommer tættest på dem: deres måltider, deres håndværk, deres kasserede redskaber, fortæller Bjørnar Måge, museumsinspektør og projektleder på Museum Lolland-Falster.