<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DSC02514_1920
Annonce

Danish Fibres A/S: Mikrofibre er afgørende for sikkerheden

  • Materialer og Løsninger
  • Beton
  • 2020-11-02
  • | Af Rune H Jensen

    Mikrofibre kan være forskellen på liv og død. Det er erfaringen hos Danish Fibres A/S, der specialiserer sig i fiberprodukter i polypropylen til betonarmering af f.eks. tunneler, bygninger og gulve.

    Med 30 års erfaring i bagagen har Danish Fibres A/S et solidt kendskab til fiberprodukter i polypropylen (PP), som anvendes til en lang række vidt forskellige byggerier inden for arkitektur og infrastruktur. Virksomheden dækker et bredt udvalg af fiberprodukter til betonarmering for at kunne imødekomme alle typer byggeprojekter fra gulve til parkeringsdæk og tunneler:

     

    -Vi har overordnet tre slags forskellige konstruktionsfibre i PP: Mikro- og makrofibre samt fibrillerede fibre. Med den bredde kan vi levere præcis den type konstruktionsfiber, der kræves til det specifikke projekt, uanset om målet er trækstyrke, sprængstyring eller brandbeskyttelse, siger Bo Gyldenberg, Vice President, Sales & Marketing hos Danish Fibres A/S.

     

    Lovpligtige mikrofibre

    De såkaldte Wiking® mikrofibre dækker et bredt felt af monofilament PP-fibre. Der er tale om meget tynde fibre, som derfor bl.a. er velegnede til forebyggelse af revner forårsaget af krymp og som med fordel kan bruges til alle slags betonkonstruktioner inkl. tunneller.

     

    DSC02511_1920

     

     

    -De kan erstatte stålfibre, så man undgår rustpletter mv. i gulve inde og ude, og det er de fibre, der ifølge lovgivningen skal anvendes i landbruget til f.eks. stalde. Når man bruger lidt større maskiner, kan de skrabe mod betongulvet og frigive metalstykker, hvilket dyrene kan dø af. PP-mikrofibre blev oprindelig udviklet til at forhindre termisk krymp og revner. De egenskaber har de stadig, men samtidig er vores fibre også brandhæmmende og certificerede efter den tyske AbZ i alle længder til tunnelkonstruktioner i Tyskland.

     

    Kan redde menneskeliv

    I tilfælde af brand i en tunnel vil fibrene smelte og følgelig skabe små såkaldte kapilar-hulrum i betonen, hvilket igen forsinker en eksplosiv fragmentering af betonen. Og hvis det ikke sker, kan det få meget alvorlige konsekvenser, påpeger Bo Gyldenberg:

     

    -Den tragiske ulykke i Mont Blanc-tunnelen i Frankrig i 1999, hvor adskillige mennesker blev ofre for ”skud” fra betonen, gjorde at PP-mikrofibrene blev lovpligtige. 95 % af vores omsætning kommer i dag fra eksport, og derfor er det også alfa og omega at have de rigtige brandhæmmende og AbZ-certificerede mikrofibre.

     

    PP-mikrofibre af forskellig opbygning og længde kan foruden tunneler, bygninger, broer og veje også finde anvendelse til alt fra f.eks. udendørs grunddæk til indendørs gulvelementer, betonprodukter og sprøjtebeton.

     

    Nordens leverandør af fibre til beton

    Danish Fibres A/S er i dag Nordens leverandør af fiberprodukter til beton, da den danske virksomhed er den eneste i hele Skandinavien, der producerer fiber til beton. Al produktion foregår på fabrikken herhjemme, og der er tale om en hurtig leveringstid af en type produkt, der er let at arbejde med for de udførende.

     

    -Vi har ikke så meget på lager, fordi vi posepakker fra 600 g – 1 kg og leverer direkte herfra. Vi har haft ekstra travlt under coronakrisen, men eller er leveringstiden normalt 8-14 dage fra ordre til levering. I forhold til f.eks. stålnet kræver PP-fibrene kun lidt plads ude på byggepladsen og kan opbevares i kasser, og de er nemme at transportere og arbejde med. Man skal heller ikke bruge så stor en mængde PP-fibre for at opnå den krævede trækstyrke i betonen i forhold til stålfibre, så det er alt i alt en meget omkostningseffektiv løsning til betonarmering, fortæller Bo Gyldenberg.

    Anbefalede artikler