<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
GEBERIT_2023_07_Silent-Pro SuperTube_6245_Original

Færre lyde fra faldstamme og afløb i fremtidens etagebyggerier

  • Materialer og Løsninger
  • VVS
  • 2024-04-23
  • | Af Redaktionen

    Undersøgelser viser, at danskerne i etageejendomme generelt er meget generet af lyde fra naboer, og nu har Geberit udviklet en afløbsinstallationsløsning til faldrør og gulvforbindelser, som giver en bedre lydisolering.

    GEBE-2023-Geberit SIlent-Pro SuperTube-TheMoreHouse-Open-0802_Original

    Nu bliver det lettere at skabe plads til afløbssystemet i etagebyggerier. Med det Geberits Silent-Pro SuperTube rørsystem kan du undgå forbudte zoner og parallel udluftning, som hidtil har været nødvendigt i bunden af faldstammen.

    Teknologien skaber en konstant luftsøjle i faldstammen, og det giver mulighed for at installere vandrette rør på helt op til seks meter uden fald, hvilket giver større manøvrerum og større fleksibilitet end nogensinde før, samtidig med at det sparer tid, da man slipper for tidskrævende processer som at installere parallel udluftning lave fald på vandrette rør og dobbelt brandbeskyttelse.

    - Systemet er ideelt til en lang række byggeprojekter og er en virkelig god nyhed for byggebranchen – men også for boligejerne, siger Nils Overgaard, produktchef hos Geberit i en pressemeddelelse.

    Danmarks hidtil højeste boligbyggeri har fokus på lydsvage løsninger

    Når man skal bygge i 143 meters højde, er det vigtigt at tænke i lyd- og pladsbesparende løsninger, og Wicotec Kirkebjerg har været teknikentreprenører på Lighthouse-byggeriet i Aarhus, hvor man fik stiftet bekendtskab med afløbssystemet, SuperTube.

    - Med Lighthouse var én af udfordringerne, at der ikke var meget plads at gøre godt med. Derfor var SuperTube den mest optimale løsning, da det er en pladsbesparende installation, udtaler Carsten Aasted, projektleder og VVS’er i Wicotec Kirkebjerg.

    For Geberit har Lighthouse været et spændende projekt at kunne bidrage til fortæller Lennarth Dahl:

    - Det er det hidtil største danske projekt, der har installeret systemet, men vi ser allerede et stigende behov og efterspørgsel. SuperTube vil være fordelagtig for alle byggerier på fem etager og derover, da det kan give en mere lydisolerende, billigere og pladsbesparende løsning.

     

    Tre fittings, én effekt

    Den optimerede produktgeometri leder afløbsvandet tangentielt ind i faldstammen. Dette resulterer i en cirkulær strømning, som skaber en stabil, konstant luftsøjle. Denne effekt øger afløbskapaciteten for Silent-Pro Carve grenrøret.

    Silent-Pro BottomTurn bøjningen sikrer med sin strømningsoptimerede geometri, at luftsøjlen i faldrøret ikke afbrydes. Via en optimeret overgang fra stående til liggende ledning undgås turbulens. Derved minimeres energitabet i retningsændringen, og impulserne fra faldrøret anvendes optimalt.

    Geberit Silent-Pro BackFlip bøjningen overfører den lagdelte strømning til en cirkulær strømning, uden at der opstår en hydraulisk blokering. Derved undgås kritisk undertryk i afløbssystemet.

    Anbefalede artikler