Carsten Aagerup om økonomiske fordele ved GroundPlug Biologisk Kystsikring

Storm, blæst og bølger er hårdt for kysterne i Danmark. Blandt andet ved kysten ved Nr. Lyngby har det været slemt, og i 2017 mistede en grundejer sit hus, da det blev påbudt af kommunen at rive det ned for at undgå at det styrtede i havet. For at sikre flere huse fra nedstyrtningsfare er der udført et projekt med GroundPlug Biologisk Kystsikring, der er en kystsikringsmetode, der benytter naturens kræfter til at genskabe kysten. Projektet i Nr. Lyngby har vist sig at være en stor succes.

 

 

 

Sandfang med naturlig beplantning

- Metoden kombinerer systemer udviklede af ingeniører og 100 år gamle teknikker med kystsikring med pil og naturlig beplantning som marehalm, hjelm og anden lokal flora. Anlægget laves med kokosmåtter og pilemadrasser, der fastgøres med specielle GroundPlug-skruefundamenter, som beplantningen herefter etableres i. Når beplantningen har etableret sit rodnet, kan skruefundamenterne fjernes. Herved er der heller ikke noget stål eller plastik, der kan forurene naturen, udtaler Carsten Aagerup, administrerende direktør i GroundPlug Biologisk Kystsikring.

 

Udover at metoden reducerer havets påvirkning mod skrænten og fungerer som sandfang, modvirker den også sandflugt, og med tiden reetableres den naturlige flora, der beskytter skrænten yderligere. Beplantningen vil efter ca. 2 års etableringsfase fungere som selv-fodrende sandfang.

 

- Det betyder at sandet ikke forsvinder ud i havet, men føres tilbage af de store storme, vi oplever i Danmark med et par års mellemrum. Samtidig sikres det, at de små storme ikke skaber nogle konsekvenser for kysterne, siger Carsten Aagerup.

 

 

 

En økonomisk, klimavenlig og tryg løsning
- Pris- og ressourcemæssigt er der en markant forskel i forhold til traditionel kystsikring, som ikke er så omkostningsfyldt at etablere, men med årlig vedligeholdelse bliver meget dyrt. Fx kan en grundejer med en kyststrækning på 20 m i Nr. Lyngby, risikere, at der forsvinder 36 m3 sand om året. Sandfodringen vil så koste grundejeren 72.000 kr. om året. Biologisk kystsikring koster en tredjedel af prisen, og det er samtidig stærkere og langt mere holdbart, siger Carsten Aagerup og forklarer at der med traditionel kystsikring og sandfodring hvert år fragtes store sten og sand, som pumpes op fra havet i store skibe. Udover at skibene har et stort dieselforbrug, ødelægges havbunden, når sten, sand og ålegræs fjernes og erstattes af store revler og hestehuller med en stærk strøm. Derudover skader det fiskeynglen.

 

- Ud fra vores viden og erfaringer med vores gennemtestede system, analyser og projekteringer af udfordringer og forhold på forskellige kyststrækninger ville jeg aldrig sætte en hård kyststrækning op. Ved indsejlinger kan det dog give mening, men alle andre steder er der ingen grund til det. Vi skal benytte os af, at vi med den rette teknik kan få naturen til selv at hente sandet og beskytte kysten, siger Carsten Aagerup og slutter af:

 

- I Nr. Lyngby er der siden etableringen af GroundPlug Biologisk Kystsikring ifølge grundejerne ikke forsvundet en eneste centimeter af skrænten. Tværtimod er der kommet mere sand end der nogensinde har været og stranden er, til stor glæde for beboere og turister, blevet genoprettet og er blevet meget attraktiv. Der er en tydelig forskel og det har en kæmpe betydning for de lokale beboere, som har fortalt at de nu sover trygt om natten.

 

Om GroundPlug Biologisk Kystsikring

GroundPlug Biologisk Kystsikring tilbyder det eneste godkendte og bæredygtige alternativ til sandfodring: Biologisk Kystsikring. Metoden er udviklet og patenteret af GroundPlug i samarbejde med danske og hollandske kystingeniører og -specialister, og er anerkendt af Kystdirektoratet.