Byg-Erfa: Udvendig isolering kan give godt indeklima og komfort

Selvom en udvendig isolering af en ældre ejendom kan give et godt indeklima og en bedre komfort indendørs, så er puds på isolering samtidig en sårbar byggeteknisk løsning. Varierende fugt- og temperaturforhold, mekaniske påvirkninger samt uhensigtsmæssige udformninger af samlinger og overgange mellem forskellige materialer udfordrer denne byggetekniske løsning.

 

- Især høje bygninger er særligt udsatte for vind, nedbør og sol, og her kan der være så store klimapåvirkninger, at pudsede overflader, inddækninger, vægafslutninger og overgange mellem forskellige materialer medfører et behov for hyppigt vedligehold. Puds på isolering anbefales derfor typisk kun, hvis bygningen ligger i et ’moderat miljø’ (eksponeringsklasse MX 3.1, red.), hvis der er fugtspærre i fundamentet, og hvis producenten og/eller leverandøren står på mål for, at metoden er egnet i den pågældende klasse, forklarer Jørgen Nymark Klavsen, seniorspecialist i Center for Murværk, Teknologisk Institut.

 

Han er en af forfatterne bag erfaringsbladet ’Udvendig (efter)isolering – tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering’, udgivet af Fonden BYG-ERFA, der siden 1977 har virket efter retningslinjer udstukket af Molio - Byggeriets Videnscenter, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.

 

- Af samme årsag skal du som projekterende og udførende håndværker altid huske at medtænke lokale klimaforhold og materialernes egenskaber i forhold til fugt- og temperaturpåvirkninger, inden du anvender udvendig puds som en del af din efterisoleringsløsning, forklarer Jørgen Nymark Klavsen.

 

Mindre risiko for skimmelvækst, når kuldestråling isoleres væk

Der er mange muligheder og udfordringer ved udvendig isolering med puds på mineraluld på ældre bygninger. Men kan isoleringsevnen forbedres, betyder det både en bedre beskyttelse af eksisterende facadematerialer og bedre indeklima.

 

Sidstnævnte har mange afledte effekter, der kan gøre ophold i bygningerne mere komfortabelt. En ældre uorganisk ydervæg i for eksempel uisoleret massivt murværk kan have risiko for at udvikle skimmelvækst på væggens indvendige overflade, hvis der er høj relativ fugtighed indenfor i bygningen, forklarer Jørgen Nymark Klavsen fra Teknologisk institut.

 

- Med en udvendig efterisoleret ydervæg skabes en højere temperatur på ydervæggens inderside, hvilket især om vinteren vil forbedre indeklimaet, idet kuldestrålingen fra væggen bliver reduceret. Når vægfladernes temperatur hæves, reduceres risikoen for skimmelvækst også, forklarer Jørgen Nymark Klavsen.

 

 

Brandsikkerhed, mineraluld og skumplastisolering

Mineraluld er klassificeret som ubrændbart (klasse A1-materiale, her angivet efter tidlige standard, idet dette er angivet i nærværende erfaringsblad, red.), og pudslag klassificeres normalt også som ubrændbart - og derfor er der ikke brandtekniske begrænsninger for, hvordan mineraluld med puds til udvendig isolering - i forhold til bygningstype eller -højde - kan anvendes.

 

- Når det kommer til brandsikring, kan skumplastmaterialer ikke brandteknisk klassificeres som mindst et klasse B-materiale (tidl. Standard jf. tidligere kommentar, red.), og puds på skumplastisolering kan derfor kun benyttes som udvendig efterisolering på uorganisk materiale, eksempelvis letbeton, beton eller murværk i fritliggende enfamiliehuse og i helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse i højst to etager, forklarer Jørgen Nymark Klavsen fra Teknologisk Institut og fortsætter:

 

- Overfladelag som puds og skumplastisolering skal desuden afprøves som et facadesystem, der dokumenterer at brandtekniske kriterier overholdes. Da en brand, der får fat i skumplastisolering, kan udbredes bag pudslaget til hele facaden, skal alt skumplastmateriale dækkes – også langs kanter, forklarer han.

 

Pudsafskalninger skal desuden straks udbedres, hvilket betyder et stort behov for omhyggeligt vedligehold ved især sokkel, alle kanter, gennemføringer af installationer og langs åbninger til vinduer og døre.

 

- De mest risikofyldte, brandtekniske forhold forekommer dog typisk i byggeprocessen under montagen, altså inden alt skumplastisolering er dækket med puds, men denne risiko kan reduceres ved at anvende brandhæmmet skumplast. Det er dog vigtigt at huske, at skumplastisoleringen afdækkes langs alle kanter af hensyn til både brand samt fugt- og UV-påvirkning, slutter Jørgen Nymark Klavsen.

 

 

Faktaboks

Denne artikel tager udgangspunkt i BYG-ERFA erfaringsbladet ‘Udvendig efterisolering: Tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering’

Her kan du læse mere om:

• Facadebeskyttelse
• Murbindere – fugtisolering
• Udførelse af puds på isolering
• Bevægelse, armering, forstærkning
• Tilslutning til døre og vinduer - om at undgå kuldebroer