<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

BYG-ERFA: CE-mærkning beskriver egenskaber – ikke kvalitet

  • Anlæg
  • 2020-08-18

  • Mange tror fejlagtigt, at CE-mærket er et kvalitetsstempel og en godkendelse af et afløbsprodukt. Det er det ikke - CE-mærkningen beskriver et produkts egenskaber. De er vigtige at kende, når du skal sikre dig, at afløbsproduktet lever op til de nationale krav, og du skal have overblik over krav til ydeevneerklæring.

    Tekst af Louise Skøtt Gadeberg

    Der findes en lang række CE-mærkede afløbsprodukter, og mange tror fejlagtigt, at mærket er et kvalitetsstempel og en godkendelse. Det er det ikke, det er blot en ensartet måde at beskrive et produkts egenskaber.

     

    - CE-mærkning er det generelle europæiske overensstemmelsesmærke, som en fabrikant skal sætte på sin byggevare som tegn på, at byggevaren er i overensstemmelse med den harmoniserede europæiske standard, som vedrører produktet. Fabrikanten har ansvaret for, at byggevaren er i overensstemmelse med angivelserne i ydeevnedeklarationen, forklarer Inge Faldager, akademiingeniør på Rørcentret på Teknologisk Institut samt forfatter af BYG-ERFA-erfaringsbladet ’CE-mærkning af afløbsprodukter’.

     

    IF_1920

     

    Svært at finde ’ydeevne’ på mange CE-produkter
    Ydeevnedeklarationen (DoP) er det centrale dokument i forbindelse med CE-mærkning af et produkt. Ydeevnedeklarationen skal indeholde den komplette liste over de væsentlige egenskaber, der er fastlagt i standarden som relevante for det pågældende produkt og den anvendelse, det er tiltænkt.

     

    - Det er fabrikanten, der vælger, om han vil teste og/eller deklarere alle egenskaber. Hvis der er en egenskab, der ikke er testet, så skrives der NPD (No Performance Determined) i ydeevneerklæringen. Andre egenskaber kan deklareres gennem frivillige mærkningsordninger, forklarer Inge Faldager.

     

    Når en byggevare er omfattet af en harmoniseret standard, skal fabrikanten udarbejde en ydeevnedeklaration for byggevaren. Uden ydeevnedeklaration kan en byggevare ikke CE-mærkes og kan ikke lovligt sælges på markedet.

     

    - Desværre er det stadig i dag svært at finde ydeevnedeklarationer på mange CE-mærkede afløbsprodukter, og en del af dem er mangelfuldt udformet. Det er fabrikanten/importøren af produktet, der er ansvarlig for, at produktet bliver CE-mærket korrekt, og at der foreligger relevant dokumentation, tilføjer hun.

     

     

    Ydeevnedeklarationen er dit bevis
    Et CE-mærket produkt kan ikke altid anvendes i Danmark. Det er nemlig tilladt at CE-mærke sit produkt, når blot en af de væsentlige egenskaber er testet.

     

    - Det er f.eks. tilladt at CE-mærke en tank som olieudskiller, blot den f.eks. er tæthedsprøvet efter standarden. For alle de øvrige egenskaber, som f.eks. hvor god den er til at udskille olie, står der blot i ydeevnedeklarationen NPD (No Performance Determined), at denne egenskab ikke er afprøvet. For minirenseanlæg er det f.eks. tilladt at CE-mærke et anlæg, når blot det kan rense for organisk stof, forklarer Inge Faldager.

     

    Men i Danmark stilles der jævnfør miljølovgivningen krav til kvaliteten af afløbet, når afløb fra et minirenseanlæg udledes til vandløb, søer eller havet. Hvis det specifikke anlæg ikke kan opfylde disse krav, kan det ikke anvendes. Derfor er ydeevnedeklarationen så vigtig. Det er kun via den, at man kan se, om produktet opfylder de krav, man gerne vil have opfyldt i Danmark, siger hun.

     

    - Derfor skal man altid kontrollere, om de danske krav, der er angivet i miljølovgivningen, er overholdt – det gælder specielt for minirenseanlæg og bundfældningstanke.

     

     

    Ofte ingen krav til ’godt produkt’
    For langt de fleste byggevarer inden for afløb er der ikke krav om uvildig tredjepartskontrol af produktet. I erfaringsbladet ses det, hvor der i ’AVCP-system’ er angivet tallet 4, der svarer til ingen tredjepartskontrol. Her må fabrikanten selv afprøve byggevaren og udfærdige ydeevnedeklarationen.

     

    For enkelte byggevarer f.eks. minirenseanlæg, bundfældningstanke og pumpeanlæg er der krav om tredjepartsudførelse af prøvninger/beregninger (AVCP- system 3).

     

    - På nuværende tidspunkt er der i nogle ældre harmoniserede standarder stillet krav til byggevarerne i form af mindstekrav til de enkelte egenskaber, men de vil forsvinde på et tidspunkt. Dog er det altid op til den enkelte fabrikant at beslutte, hvilke egenskaber han vil deklarere en ydeevne for, siger Inge Faldager.

     

    På sigt vil standarderne blive revideret, og de vil i fremtiden angive de væsentlige egenskaber ved byggevaren, prøvningsmetoder til dokumentation af disse egenskaber og krav til kvalitetsstyring af produktionen. De enkelte medlemslande skal derefter selv definere de nationale kravniveauer, der skal være gældende for anvendelsen af byggevaren.

     

    - Det er vigtigt at være bevidst om, at en harmoniseret standard definerer et produkts vigtigste egenskaber, og hvordan disse kan testes/dokumenteres. Men i mange nye standarder er der ikke noget krav til, hvor godt et produkt skal fungere, hvorfor CE-mærket ikke er et kvalitetsmærke, men angiver produktets ydeevne deklareret i overensstemmelse med den harmoniserede del af en europæisk standard, slutter Inge Faldager.

     

     

    Overblik over, hvad der skal CE-mærkes

    I erfaringsbladet findes en oversigt over de afløbsprodukter, der skal være CE-mærket, hvilken europæisk standard, der gælder for de enkelte produkter, samt hvorvidt der stilles krav til 3. partsudførelsen af afprøvninger. Det fremgår også, fra hvornår produkterne har skullet være mærket, og hvilke attestationsniveau produkterne har.

     

    • På attestationsniveau 1 skal alle egenskaber kontrolleres jævnligt af en uvildig instans.
    • På attestationsniveau 4 må fabrikanten selv foretage al kontrol.
    • På attestationsniveau 3 skal produktet afprøves af en uvildig instans én gang.

     

    De generelle regler om CE-mærkning af byggevarer er beskrevet i Kend din byggevare, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2016, samt i Bygningsreglement 2018.

     

    Anbefalede artikler