<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Contiga-Tinglev_700x400
Annonce

Contiga leverer 28.000 tons betonelementer fra Tinglev til Bagsværd

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Beton
  • 2014-12-02
  • | Tekst af Anne Overskov Higgins

    Da Novo Nordisk’s nye domicil i Bagsværd skulle opføres var det med betonelementer fra Contiga, i alt 28.000 ton betonelementer i form af TT dæk, søjler/bjælker, huldæk og vægelementer. Alle elementerne produceredes på virksomhedens fabrik i Tinglev, som er den største enkeltstående betonelementfabrik i Danmark.

    - Logistisk giver det utroligt mange fordele at kunne levere alle produkter fra samme adresse, dels er det enklere at styre frekvensen hvormed elementerne sendes af sted, dels har vi alle kompetencer samlet under et tag, hvilket giver medarbejderne mulighed for optimalt samarbejde og synergi, fortæller direktør for Contiga, Karsten Rewitz.

     

    Domicil inspireret af insulinmolekyle

    Novo Nordisk’s nye domicil huser den øverste ledelse samt 1.100 medarbejdere, og består i hovedtræk af to bygningskroppe, en cylindrisk og en kileformet, i alt seks etager med et samlet bruttoareal på 50.200 m2, heraf parkeringskældre på 18.700 m2.

    Domicilet, der er tegnet af Henning Larsen Architechts, er kraftigt inspireret af insulinmolekylets helixstruktur, som har affødt den største bygnings cylindriske form og den spirallerende indvendige trappe. Således fungerer arkitekturen ikke kun som en enkel og funktionel ramme om medarbejdernes hverdag, men også som en daglig påmindelse om Novos fornemme produkter og position inden for medicinalbranchen.

     

    Udfordrende formgivning

    Den svungne form har dog udfordret betonleverandøren.

    - Betonelementer specialfremstilles jo ofte og elementerne til dette byggeri gav flere udfordringer i forbindelse med den cylindriske form, fortæller Karsten Rewitz.

     

    - Vi tegner i 2D og har arbejdet med at lægge flere lag oven på hinanden for at sikre den nødvendige nøjagtighed. En arbejdsmetode vi nu har omlagt og derfor investeret et større beløb i ny 3D software for at optimere vores processer fremadrettet, fortsætter Karsten Rewitz.

    Men ikke kun den cylindriske form var udfordrende. Den anden bygning havde en del skæve vinkler og store spændviddersærligt i parkeringskælderen, hvilket betød at Contiga måtte producere op til 24 m lange og 1500 mm høje bjælker til åbninger i parkeringskælderen.

     

     

    Skarp logistik

    - Den logistiske del af byggeriet er gået helt forrygende, fortæller Karsten Rewitz, og det var endda en stor mundfuld. De to bygninger skulle monteres samtidig, så det var uhyre vigtigt at elementerne kom i den rigtige takt. Da byggepladsen lå i et eksisterende industrikvarter af ældre dato, var byggepladsforholdene begrænsede og derfor blev det endnu mere vigtigt at produkterne blev leveret i den rigtige takt.

     

    - Vi taler 5 kraner, der skulle forsynes med betonelementer hele tiden. Det blev til 10-15 lastbiler om dagen, som det tog 1-2 timer hver at tømme. Det var en kæmpe udfordring, men heldigvis er det at overholde tidsplanen noget vi har meget fokus på og tillægger stor værdi, fortsætter Karsten Rewitz.

    Det gør bygherren også. Novo Nordisk havde nemlig en ekstern samarbejdspartner på projektet, hvis opgave udelukkende bestod i at sikre leverancens kvalitet og overholdelse af tidsplan.

     

    Leverandør tidligt ind i byggeprocessen

    Som mange andre leverandører lægger Contiga stor vægt på at blive inddraget i projekteringsprocessen så tidligt som muligt. Dette åbner nemlig op for den vigtige dialog mellem arkitekter, ingeniører og leverandører. Virksomheden indgår derfor også i processer med arkitekter og ingeniører, selv uden at firmaet har fået opdraget.

     

    - Jo tidligere vi inddrages i processen og jo mere vi får mulighed for at sparre med arkitekterne og ingeniørerne, jo bedre løsninger opnår vi ofte og ikke sjældent med reducerede omkostninger som resultat. Nogen gange får vi opgaven og andre gange er det andre leverandører der nyder godt af vores sparring. Men uanset hvad så vinder byggeriet, afslutter Karsten Rewitz.

    Contiga har været med på mange af de seneste års store offentlige og private byggeprojekter i Københavnsområdet, et område som desuden tegner sig for 60% af virksomhedens forretning. DTU, Niels Bohr instituttet, Panum instituttet, forskellige shopping centre, et meget stort antal boliger og ikke mindst Hotel Bella Sky i Ørestaden, endnu et projekt med en del skæve vinkler. Men det er en helt anden historie.

     

     
    Anbefalede artikler