Bæredygtig nedrivning kan spare klimaet for kæmpe mængder CO2 men interessen mangler

Nedrivningsbranchen i Danmark sidder på en skatkiste af viden om professionel miljøsanering og klimavenlig nedrivning, der kan reducere udledningen af CO2 fra byggebranchen med enorme mængder. Man skulle tro, at den form for ekspertise var i særdeles høj kurs i en tid, hvor politikerne kæmper for at leve op til klimamålene i 2030-planen, men det er den tilsyneladende ikke, og derfor går nedriverne i øjeblikket og river sig selv i håret i frustration.

 

- Mange nedrivningsvirksomheder har efterhånden oparbejdet en masse viden på det her område. De deltager i arbejdet med styrelser og politikere, de er blevet gode til sporbarhed, og de kan pille en bygning totalt fra hinanden professionelt og nænsomt, så nærmest alt kan genbruges. De har fuldt styr på dokumentationen, og de har raffineret en lang række teknikker, så de kan fjerne farlige stoffer fra byggematerialerne, inden de genbruges. Derfor ærgrer de sig også over, at de ikke kan få lov til at bidrage med alt det, de kan, fortæller Thomas Kingo Karlsen, sektionsformand for Nedrivning & Miljøsanering i Dansk Industri.

 

 

 

Store CO2-besparelser at hente

Ifølge Mads P. Gede, chefkonsulent i DI Dansk Byggeri, er der ellers en hel del at komme efter.

Bygge- og anlægsbranchen i Danmark er således en af de helt store syndere, når det kommer til udledning af CO2. Cirka 40 procent af den samlede CO2-udledning i landet kan henføres til bygninger, og en tredjedel af det kan kobles op på produktionen og transporten af nye materialer. Derfor er der også med konsulentens egne ord ”kæmpe mængder CO2” at spare ved at høste ressourcer i de bygninger, der skal rives ned. Men selvom der netop i disse år ”rives vildt meget ned og bygges endnu mere op”, bliver alt for mange byggematerialer nedknust eller smidt i de store kakkelovne. Samtidig minder han om, at hvis vi fortsætter med at bygge, som vi gør i dag, vil kloden indenfor de kommende 30-40 år med stor sandsynlighed løbe tør for de naturressourcer, der benyttes til produktion af nye byggematerialer.

 

- I det lys er det helt ubegribeligt, at man ikke sætter mere ind på det her område, konstaterer Mads P. Gede og slår fast, at nedrivningsbranchen er klar.

 

- Der var måske en gang, hvor nedrivningsbranchen havde et lidt skidt ry for at være nogle bøller med store muskler og en stor kugle til at smadre det hele. Nedrivningen var bare noget, der skulle overstås i en fart, så man kunne komme videre med alt det sjove. Men sådan er det jo slet ikke mere. I dag er det avancerede og dybt professionelle virksomheder med ingeniørafdelinger og store krav til blandt andet sporbarhed og miljø.

 

 

Genbrug før alt andet

Problemet er, at der ikke rigtig er skabt et marked for genbrug af byggematerialer, forklarer sektionsformand Thomas Kingo Karlsen. Det er kompliceret og tidskrævende at gennemføre en miljømæssig korrekt nedrivning, og derfor er nye byggematerialer ofte billigere. Samtidig nøler politikerne med at indføre tiltag, der kan ændre på den situation, og så længe der ikke er forretning i det for bygherrerne, er der ikke rigtig nogen, der rykker på det, uddyber chefkonsulent Mads P. Gede.

 

- Vi skal derhen, hvor det bliver standard at tænke genbrug, før man tænker alt muligt andet, konstaterer han.

 

Før man sætter arkitekten i gang med at tegne og ingeniøren i gang med at regne, skal man således finde ud af, hvilke genbrugsmaterialer der allerede er på markedet. Hvis der er bygninger, der skal rives ned, der hvor der skal bygges nyt, finder man ud af, hvad der kan genbruges og får det lagt til side. Når man så har det totale overblik over genbrugsmaterialerne, sætter man arkitekten og ingeniøren i gang med at tegne og regne med udgangspunkt i de materialer, man allerede har.

 

- Der er så mange ressourcer at høste i de eksisterende bygninger, men som det ser ud i dag, kører vi bare derudaf, siger Mads P. Gede og fortsætter:

 

- Fra politisk side er der selvfølgelig en frygt for, hvad det her kan komme til at koste, men det er jo kun fordi, man ikke indregner de fremtidige omkostninger ved, at der ikke er materialer nok. Og den tid kommer. Det er der ingen tvivl om.

 

 

Byggebranchen i fælles front

Som det ser ud i dag, kan nedriverne altså stå på sidelinjen af byggeboomet og byde ind med alle deres miljømæssige kompetencer om nedrivning, men jo mere der skal genbruges, jo dyrere bliver det, og derfor bliver de kompetencer valgt fra.

 

Den frustration har fået sektionen for Nedrivning & Miljøsanering til at gå med i initiativet Circular Build Forum, der er tænkt som en årligt tilbagevendende kongres med fokus på cirkulært byggeri, og som afholdes første gang i Middelfart 18. og 19. august i år. Bag kongressen står blandt andre DI Dansk Byggeri, Molio, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet og Teknologisk Institut, og blandt deltagerne er både bygherrer, arkitekter, de udførende entreprenører, nedrivningsfirmaer og flere andre.

 

- Målet er at finde frem til, hvordan vi kan komme i gang med at implementere den cirkulære økonomi i byggeriet for alvor. Der findes en masse pilotprojekter og forsøg. Hvordan høster vi erfaringerne fra dem og løfter det til noget, der kan blive mainstream? Der er behov for ændrede rammebetingelser. Det er det, vi skal se på. Hvis vi på den måde kan komme til politikerne i samlet flok og sige, det er sådan her, vi synes, det skal gøres, så er det måske svært for dem at overhøre, fortæller sektionsformand for Nedrivning & Miljøsanering i Dansk Industri, Thomas Kingo Karlsen.