Anlægsgartnerfirmaet Sven Bech A/S: Elendig kommunal kontrol tvinger leverandører til at snyde på vægten

Engang for ikke så mange år siden udgjorde drift- og vedligeholdelsesopgaver for det offentlige omkring 15 procent af omsætningen i anlægsgartnerfirmaet Sven Bech A/S.

Det gør det ikke længere, og det er der en rigtig god grund til, fortæller medejer og direktør, Michael Dall:

- De priser, som kommunerne betaler, tvinger leverandørerne til at presse deres medarbejdere og til at snyde på vægten. De leverer simpelthen ikke det aftalte, for det kan de ikke, hvis de skal have en jordisk chance for at tjene penge. Dermed tvinger den type opgaver os til at være på en måde, som vi egentlig ikke bryder os om. Og derfor er vi stort set holdt op med at byde ind, lyder det fra Michael Dall.

 

Stikprøver rækker ikke

Hans kompagnon, Lars Jensen, peger på, at problemet udspringer fra kommunerne selv:

- Det handler jo om, at kommunerne ikke vil bruge penge på at lave en ordentlig kontrol, der sikrer, at de får det, de har bestilt. Nogle steder er der stikprøvekontroller, og andre steder har man indført in logning og stregkoder på de enkelte opgaver. Men tro mig, de systemer bliver også omgået, siger han og fortsætter:

- Dermed er der reelt frit slag for leverandørerne til at underbyde hinanden. De ved jo udmærket godt, at de ikke kan levere det, de lover til den aftalte pris, men de ved også godt, at der ikke bliver ført nogen egentlig kontrol. Dermed er man inde i en selvforstærkende, negativ spiral, hvor det er den leverandør, der er bedst til at snyde, der vinder. Og det er en problematik, som vi har råbt op om i årevis. Dog uden nogen form for succes.

En systemfejl

Opråbene er bl.a. kommet i form af massevis af dokumentationsbilleder, og kontakter til byrådspolitikere og driftsansvarlige i kommunerne.

Lars Jensen har bl.a. dokumenteret entreprenører, der salter veje og stier, selv om temperaturen langt fra har været i nærheden af nul. Og om sne, der kun sparsomt bliver ryddet, og om masser af græs, hække og træer, der ikke bliver klippet og beskåret i overensstemmelse med udbudsmaterialet. Og der er meget mere, siger han:

- Listen er lang, fordi det er helt almindelig praksis, og noget, man leverandørerne imellem går og griner lidt af. Og vi bebrejder sådan set heller ikke vores konkurrenter, at de gør, som de gør – og vi er heller ikke ude på at hænge dem ud. For de er tvunget til at gøre det, så længe systemet er, som det er. Dermed er det reelt en systemfejl, der er tale om, siger han.

 

Ulven vogter får

Den gode nyhed er, at det ikke behøver være på den måde, som Lars Jensen og Michael Dall beskriver.

Det var det f.eks. ikke før i tiden, hvor en kommunal driftsleder bare ringede til et firma, han havde tillid til og fik en aftale i stand. Dermed fik kommunen den ydelse, den havde bedt om, og leverandøren fik en rimelig betaling for sit arbejde, siger Michael Dall:

- Men det er klart, at den måde at gøre tingene på, også kunne lede til noget kammerateri rundt omkring. Og bl.a. derfor indførte man så en række udbudsregler. Det er sådan set også helt fint, problemet er bare, at man i kommunerne stopper alle pengene i lommen, fremfor at investere nogle af dem i controllere, der kan sikre leverandørernes kvalitet. Dermed har man jo reelt sat ulven til at vogte får, siger han og peger på en enkelt lysende undtagelse:

Slots- og Kulturstyrelsen viser vejen

Hos Slots- og Kulturstyrelsen forvalter man nemlig sine udliciterede opgaver på en helt anden og meget mere professionel måde.

- Det betyder bl.a., at de stiller i marken med en controller, der fysisk tjekker, om græsset er blevet slået og træerne beskåret. Og er de ikke det, falder der en bod for hvert element på 5.000 – 10.000 kr. Det betyder igen, at det er umuligt for leverandøren at snyde på vægten – og at det heller ikke er nødvendigt – for her er udbudspriserne langt mere realistiske, siger Michael Dall, og nævner den stående joke blandt anlægsgartnere.

Den går på, at ingen leverandører nogensinde har tjent penge på den første opgave, de udførte for Slots- og Kulturstyrelsen. Simpelthen fordi man har vænnet sig til, at man ikke helt behøver at levere det lovede, og dermed sætter priserne alt for lavt.

Praktikforslag

Men den går ikke hos Slots- og Kulturstyrelsen, og det burde kommunerne lære af, siger Michael Dall, der da også har givet rådet videre:

-Jeg har faktisk foreslået Gentofte Kommune, at deres controllere kom i praktik hos Slots- og Kulturstyrelsen. Men den ide har de hverken fulgt op på eller kvitteret for, siger han og kommer i tanke om, at der i virkeligheden også findes en anden og langt mere enkel løsningsmodel:

- Kommunerne kan jo også bare skrive i udbudsmaterialet, at de grønne arealer ikke behøver at stå skarpt, og at de faktisk gerne må ligne lort. Så kan vi også godt levere uden at skulle pine vores medarbejdere, og uden at gå på kompromis med vores troværdighed, smiler han.

 

 

Administrativt tungt

Men manglende kontrol er faktisk ikke den eneste grund til, at den gamle anlægsgartner-virksomhed, der kan fejre sit 100-års jubilæum til april, ikke rigtig gider de kommunale drift- og vedligeholdelsesudbud længere.

Der er mindst et par årsager mere. Og den første handler om, at det er blevet administrativt tungt at byde ind på en kommunal opgave.

-Ud over at udfylde en masse kolonner, skal man i detaljen beskrive, hvordan man vil løse en given opgave. Og overser man en enkelt ting, eller sætter et komma forkert, så bliver man sorteret fra. Jeg har selv oplevet at blive diskvalificeret på fire vedligeholdelsesopgaver for Gentofte Kommune. Årsagen var, at jeg ikke havde skrevet, hvordan, jeg ville slå deres græs, siger Lars Jensen og fortsætter:

- Havde jeg bare skrevet, at jeg ville anvende en bjergged, havde alt formentlig været godt, men nu havde jeg altså efterladt feltet helt gabende tomt, og så var fanden løs! For mig at se, er det en form for paragrafrytteri, der slet ikke hører hjemme i den her sammenhæng, lyder det.

Den lyserøde skrift

Den anden ting, der godt kan gøre ledelsen i det 65 mand store firma lidt træt, er det, Lars Jensen kalder den lyserøde skrift:

- Det er alt det, der handler om, hvor gode nogle mennesker, vi er, og om hvor socialt- og miljømæssigt forsvarligt, vi driver virksomhed. Vi skal f.eks. skrive, at vi selvfølgelig sorterer affald og sparer på strømmen. Og det er lige før, vi også skal garantere, at vi ikke anvender udenlandske børneslaver ved klipning af kommunalt græs, siger han peger på det egentlige irritationsmoment:

-Vi kan jo sagtens skrive alt det lyserøde med god samvittighed, for vi løfter faktisk både et socialt- og et miljømæssigt ansvar. Problemet er bare, at man i princippet kan skrive hvad som helst, for heller ikke her, er der nogen, der tjekker op. Så igen er problemet, at man stiller en masse krav, men overhovedet ikke kontrollerer, at de bliver overholdt. Det er klart, at det bliver udnyttet, og det er selvfølgelig pisseirriterende for os, der ikke bare gør tingene på papiret, men også i virkeligheden.

Verden vil bedrages

Michael Dall nikker:

- Der er et gammelt ordsprog, der siger, at ”Verden vil bedrages”. Og når man kikker på den kommunale praksis, må man sige, at der er noget om snakken, siger han og kommer med et bud på en forklaring:

- Jeg tror, det handler om, at bygherres rådgiver er ekstremt bange for at blive hængt ud i medierne. Derfor kræver de en masse ord og løfter om, hvor god og ordentlig, man er som leverandør.

- Skulle lokummet så begynde at brænde på et tidspunkt, kan de altid henvise til den lyserøde skrift, og håbe på, at de selv bliver holdt ansvarsfri. Men altså – tillid er jo godt, men kontrol er bedre - for nu at bruge et andet gammelt ordsprog. Og jeg mener absolut ikke, at nogen, der forvalter borgernes penge kan være ansvarsfri, hvis de ikke tjekker deres leverandør. Tjek, at han taler sandt, og at han i øvrigt leverer det, han har lovet. Det burde jo ikke være så svært.

 

 

Et ræs mod bunden

Når Sven Bech A/S den 11. april runder sit 100-års jubilæum, kan medarbejdere og ledelse se tilbage på en historie, hvor opgaver for kommunerne har fyldt meget. Men Lars Jensen, Michael Dall og den tredje medejer, Henrik Dall, ser ingen tegn på, at det vil blive situationen igen indenfor overskuelig fremtid:

- Nej, desværre, siger de. Vi har råbt op om det her så længe, at man fra kommunal side ikke kan være i tvivl om, hvad der foregår. Så det må være viljen, der mangler. Og så længe den gør det, vil leverandørerne blive ved med at underbyde hinanden og til stadighed levere ringere og ringere kvalitet.

-Det er et ræs mod bunden, som selvfølgelig også går ud over de medarbejdere, hvis trivsel kommunerne ellers påstår at gå op i. Så nej, vi tror ikke, at de kommunale vedligeholdelsesopgaver kommer til at fylde noget videre for os i nærmeste fremtid. Det er lidt trist, men det er sådan det er, lyder det.

 

Fakta om Sven Bech A/S

• Grundlagt i 1921 af Axel Bech, og er dermed landets ældste anlægsgartner-virksomhed. Fejrer 100-års jubilæum 1. april 2021

 

• Har gennem alle årene haft adresse i Gentofte. Området var tidligere kendt som ”gartnernes paradis” pga. de mange store haver

 

• Har i dag 65 medarbejdere, der udfører ny anlæg, vedligehold og kloakarbejder

 

• Ejes af de to brødre Michael- og Henrik Dall samt Lars Jensen