Carsten Hoeck

Adm. direktør i Loxam Danmark, Carsten Lausen Hoeck

Maskinudlejer med fart på væksten i 2024

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2025-06-27
  • | Af Redaktionen
  • Loxam Danmark har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2024 og viser en betydelig vækst på trods af udfordringer i bygge- og anlægssektoren. Vigtige faktorer er en effektiv integration af JM Trykluft og optimering af drift.

    Årsresultatet hos maskinudlejervirksomheden Loxam Danmark landede på 44,7 mio. kr. efter skat. Det er en stigning på 61,8 % sammenlignet med resultatet i 2023. Omsætningen steg med 26,4 % til 746,5 mio. kr., mens driftsresultatet (EBIT) voksede med 42,7 % til 87,7 mio. kr.

    Selvom det har været et år præget af udfordringer i bygge- og anlægssektoren, har Loxam formået at komme igennem ved styrket effektivitet og strategisk ledelse. Det store fokus i 2024 har været integrationen af JM Trykluft A/S og at få optimerede driften.

    - Vi har skabt et solidt økonomisk fundament, der gør os modstandsdygtige i et omskifteligt marked og giver plads til fremtidige investeringer, fortæller administrerende direktør Carsten Lausen Hoeck, i en pressemeddelelse.

    Egenkapitalen er steget fra 51 mio. kr. i 2023 til 145 mio. kr. i 2024. Denne forøgelse skyldes både årets overskud og tilføjelser i forbindelse med fusionen med JM Trykluft A/S samt god efterspørgsel på udlejningsløsninger. Den styrkede egenkapital giver Loxam Danmark et godt fundament for fremtidige investeringer og vækst.

     

    Fokus på emissionsfrit materiel

    I 2024 udgjorde emissionsfrie eller ikke-motordrevne enheder 64 % af alle nyindkøbte maskiner, hvilket overgår virksomhedens mål på 50 %. Dette er en del af Loxam Danmarks strategi for at reducere klimaaftrykket og tilbyde mere miljøvenlige løsninger til kunderne.

    Loxam er certificeret efter ISO 14001 og har opnået niveau 3 i ISO 26000-standarden for socialt ansvar.

    Udvidelse af ledelsesteamet

    For at understøtte vækststrategien har Loxam Danmark i 2024 udvidet sit ledelsesteam med følgende nøglepersoner:

    - Michael Kongerslev – CFO
    - Hans Henning Christensen – Direktør for Moduler og On-site
    - Dorthe Absalon – HR-Direktør

    Det nye team bringer erfaring inden for finans, HR og drift, hvilket skal styrke virksomhedens position på markedet.

     

    LOXAM On-site: Helhedsløsninger til byggepladsen

    Loxam Danmark har lanceret LOXAM On-site, en service der tilbyder totaldrift af byggepladsen. Dette inkluderer moduler, materieludlejning, byggepladslogistik, energiforbrug, affaldshåndtering og sikkerhed. Initiativet imødekommer behovet for en samlet leverandør, der kan håndtere hele byggepladsdriften.

    Medarbejdertilfredshed og sikkerhed i fokus

    Virksomheden har øget antallet af fuldtidsansatte til 345, op fra 279 i 2023. Loxam Danmark er certificeret som en "Great Place to Work" og har gennemført interne undersøgelser for at sikre fortsat fokus på trivsel og medarbejderinddragelse. Derudover er der implementeret et Safety Leadership Training-program med klare målsætninger om at nedbringe antallet af arbejdsulykker med fravær (LTIFR).

    Forventninger til 2025

    På trods af et fortsat afdæmpet marked forventer Loxam Danmark en forbedret bundlinje i 2025. Omsætningen ventes at følge inflationsudviklingen, mens resultatet før skat forventes at forbedres væsentligt takket være effektiv drift og lavere engangsomkostninger. Særligt LOXAM On-site og grønne investeringer anses som drivkræfter for fremtidig vækst.

    Nøgletal for 2024

    Nøgletal (DKK '000)

    2024

    2023

    Udvikling

    Omsætning

    746.481

    590.645

    +26,4 %

    Bruttoresultat

    441.524

    342.119

    +29.1 %

    Driftsresultat (EBIT)

    87.727

    61.490

    +42,7 %

    Årets resultat (efter skat)

    44.675

    27.614

    +61.8 %

    Egenkapital

    144.560

    50.975

    +183.6 %

    Antal medarbejdere (FTE)

    345

    279

    +23,7 %

     

    Læs flere nyheder fra de danske bygge- og anlægsvirksomheder

    Anbefalede artikler