Afstivning af store træspær kan forhindre kostbare kollapser
Manglende tværafstivning af spær i store tagkonstruktioner har de senere år resulteret i, at tage på både supermarkeder, sportshaller og staldbygninger er kollapset. I erfaringsbladet ’Store tagspær - tværafstivning og tagkonstruktioner’ har Fonden BYG-ERFA samlet den vigtigste viden til at undgå kollaps.
Tekst af Louise Skøtt Gadeberg
Forestil dig en sportshal fuld af aktive børn, et supermarked fuld af handlende kunder eller et hold af håndværkere, der er i gang med at opføre bygningen. Forestil dig, at tagkonstruktionen så pludselig kollapser på grund af manglende tværafstivning i tagkonstruktionen. I bedste fald er bygningen tom og udbedringerne kostbare. I værste fald kan den sammenstyrtede tagkonstruktion betyde personskade eller tab af menneskeliv.
De senere år har medierne bragt flere historier om sammenstyrtede tagkonstruktioner, særligt ved anvendelse af spær med løs top. Den løse top kan være en fordel ift. levering af færdigproducerede tagkonstruktioner - men den kan samtidig udgøre en fare ift. last- og trykpåvirkninger på taget.
Der findes dog råd for at undgå fremtidige sammenstyrtninger, udtaler Susanne Pouline Svendsen, direktør i Fonden BYG-ERFA, der indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis og forskning.
- Helt generelt er det vigtigt, at alle parter, der er involveret i byggeprocessen, er opmærksomme på at sikre korrekt tværafstivning af hele tagkonstruktionen, da dette vil kunne modvirke sammenstyrtningerne. Det sagt, så er det også vigtigt, at valideret byggeteknisk viden, som den vi præsenterer i erfaringsbladet ’Store tagspær - tværafstivning og tagkonstruktioner’, kommer i spil allerede i projekteringsfasen, mener hun.
Store trykkræfter er på spil i spærhovederne
Grundlæggende har tværafstivning af tagkonstruktioner to formål: Dels skal den sikre, at vandret vindlast på langs af bygningen kan optages og føres til facaderne. Dels skal den sikre, at trykpåvirkede dele af spærene fastholdes mod udbøjning i den svage retning.
- Især sidstnævnte er meget vigtigt, fordi spær med stort spænd oftest udføres af blot 45 mm brede planker, som kræver betydelig tværafstivning for at kunne optage de store trykkræfter i spærhovederne og i de trykpåvirkede gitterstænger, forklarer Susanne Pouline Svendsen med henvisning til det af eksperter forfattede erfaringsblad, der også er godkendt af BYG-ERFAs Teknikergruppe.
I erfaringsbladet ’Store tagspær - tværafstivning og tagkonstruktioner’ redegør BYG-ERFA’s fageksperter netop for, hvorfor og hvordan tagkonstruktioner udført med træspær - ofte med løs top - altid skal tværafstives for at kunne optage vind-, sne- og egenlaster.
Tværafstivning er den bygværksprojekterendes ansvar
Det er den bygværksprojekterende, dvs. den der har det overordnede ansvar for bygningens styrke og stabilitet, der er ansvarlig for, at projektmaterialet omfatter en konkret fremgangsmåde til tværafstivning af spærene herunder også, hvordan vindlasten på gavlen forudsættes overført til tagkonstruktionen.
Da mange spærkonstruktioner leveres med løs top for transportens skyld, tilbyder nogle spærproducenter at projektere og levere afstivningssystemer til deres spær, inkl. afstivning af hanebåndet.
Uanset om denne løsning vælges eller ej, er den bygværksprojekterende dog stadig ansvarlig for, at de vandrette og lodrette kræfter ved skråafstivningens ender (se figur 1, red.) kan optages af facaderne, samt at forankringen er dimensioneret og beskrevet. Hvis den udførende ønsker at anvende en anden metode til tværafstivning af spærene end det projekterede, skal den ønskede metode godkendes af den bygværksprojekterende, angiver omtalte erfaringsblad.
Læs hele erfaringsbladet hos BYG-ERFA
Ovenstående er et uddrag af erfaringsbladet ’Store tagspær - tværafstivning og tagkonstruktioner’.
Læs bl.a. om principper for tværafstivning, vindlast, lodret last, trykpåvirkede gitterstænger, opstilling af spær, spær med løs top og få henvisninger til reglementer for trækonstruktioner i det samlede erfaringsblad her:
Om BYG-ERFA
- BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje", er forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe, bestående af ni eksterne eksperter fra forskning og praksis.
- Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.
Figur 1. Lastoptagelse ved påvirkning fra vind på langs. Der er tryk i de røde elementer og træk i de grønne for den viste vindlast.
Grafik: BYG-ERFA
Figur 2. Lastoptagelse ved påvirkning fra sne og egenlast og typisk udbøjning af spærene. Der er tryk i de røde elementer og træk i de grønne ved lodret last. Bemærk, at der ikke er nogen kræfter i trækbåndene.
Grafik: BYG-ERFA
