En gammel kending får nyt liv
Arbejdet med den nye K.B. Hal skrider hastigt fremad, og man begynder at kunne fornemme hvordan Christensen & Co. Arkitekter har formået at samle den gamle oplevelseshals ånd, samtidigt med at den nye K.B. Hal stadig får sit eget udtryk. Dertil kommer den til at levere endnu bedre rammer til de kommende arrangementer end forgængeren.
Tekst af Alexander Tengbjerg, Foto: Christensen & Co. Arkitekter
Da K.B. Hallen brændte ned i 2011 mistede man en af hovedstadsområdets store kulturinstitutioner. Hallen havde lagt tag til de største navne og arrangementer, der gennem tiden har vakt forbløffelse, beundring og forargelse, både nationalt og internationalt.
Med sådan en arv var det næsten en selvfølge at hallen skulle genrejses, men hvordan? Skulle man genskabe den gamle hal, en til en, eller skulle man gå helt nye veje og se fremad i stedet for bagud.
Christensen & Co. Arkitekter endte med at nå frem til et kompromis, der samlede nutiden og fremtiden i en ny hal:
- Vi trækker nogle klare arkitektoniske tråde fra den gamle bygning til den nye. Den vil derfor komme til at vække genklang i københavnernes hukommelse, men vil samtidigt give et nyt og friskt pust til området. Vi skal jo huske på at den oprindelige hal stammer helt tilbage fra 1938, og den levede ikke op til alle de krav, der i dag stilles til en multihal, hvor der både kan afholdes messer, koncerter og sportsarrangementer, fortæller Michael Christensen, der er kreativ direktør og grundlægger af Christensen & Co. Arkitekter.
Michael Christensen viser rundt på byggepladsen, hvor man allerede nu kan se hvordan den nye K.B. Hal hastigt tager form.
En ingeniørmæssig bedrift
Da K.B. Hallen blev opført i 1938 var det Europas største opvisningshal. I dag ville den betragtes som en mindre hal, sammenlignet med mange nyere multihaller. Men K.B. Hallen var stadig imponerende med eksempelvis sin store betonbue i 60 mm beton, hvilket var en stor ingeniørmæssig bedrift. Christensen & Co. Arkitekter har arbejdet målrettet på at bevare betonarven og ikke mindst den ikoniske bue.
- Som en hyldest til den oprindelige hal, opføres den næsten 20 meter høje betonvæg i foyeren med bræddeforskalling, der skaber en særlig struktur i betonen. Det har været et enormt arbejde at støbe den, og det er takket være nogle utroligt dygtige byggefolk, at vi ender med så fint et resultat, forklarer Michael Christensen og fortsætter:
- Man vil med den nye K.B. Hal blive mødt af en åben og lys bygning, fremfor den gamle, som virkede mørk og indelukket. Hallen bliver genskabt med gedigne materialer, som bambustræ og specialdesignede teglklinker. Bambussen skaber nogle levende og varme mønstre indvendigt. I facaden vil store og formstøbte hvidglasserede teglklinker skabe et svævende bånd, der skaber bevægelse og liv til hele bygningen, fortæller Michael Christensen.
Djævlen ligger i detaljen
En af de problemer som den gamle K.B. Hal led under var ringe akustiske forhold. I den nye hal vil loftet være klædt i perforeret metal, der med sine zig-zag mønstre, skabe lydforhold, der kan måle sig med de bedste spillesteder, foruden at det er en æstetisk tiltalende løsning.
Der er på alle måder tager højde for alle detaljer, for at skabe en moderne oplevelseshal, lige fra akustiske forhold til de mere intime:
- Det er jo en hal med plads til lige knap 5.000 mennesker, hvilket jo giver nogle udfordringer i forhold til toiletbesøgende. Vi kender jo alle til de lange køer foran dametoiletterne, hvor mændenes har en langt større kapacitet på grund af de pladsbesparende pissoirs. Derfor har vi tænkt os at udvide dametoiletterne og i stedet lave et stort urinal til mændene. Hertil er der ikke spejle ude på toiletterne, men ude foran, så man ikke skaber unødvendige køer af koncertgængere, der lige skal sætte håret eller makeuppen, som blokerer for de virkeligt ”trængende”, der for alvor skal til. Det er sådan nenogle små detaljer, der kan bidrage til at skabe en rigtigt god oplevelse for publikum i fremtiden, afslutter Michael Christensen.
Foto: Christensen & Co. Arkitekter
Tekstboks
Byggeriets parter
Bygherre: Kjøbenhavns Boldklub
Arkitekt: Christensen & Co. Arkitekter A/S
Hovedentreprenør: Einar Kornerup A/S
Rådgivende ingeniør: Rambøll A/S
Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen Landskab ApS
