<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Billede_Henrik Falck Wavin

Country Director hos Wavin Henrik Falck: For Wavin kan klimaudfordringerne blive en rigtig god forretning.

Wavin ser muligheder i øgede regnvandsmængder

  • Klimasikring
  • Materialer og Løsninger
  • Anlæg
  • Indeklima
  • Veje og Infrastruktur
  • 2024-02-08
  • For rørsystemleverandør Wavin fylder klimabeskyttelse og mere bæredygtige løsninger til at anvende øgede vandressourcer mere og mere i opgavebogen.

    Country Director Henrik Falck i rørgiganten Wavin ser gode grunde til at være optimistisk på 2024, også selvom det ikke ser ud til at blive en dans på roser.

    Hos Wavin, der er leverandør af løsninger inden for VA, VVS-, afløbs- og kloaksystemer samt regnvandshåndtering, har man taget hul på et nyt år, der til forveksling minder en del om sidste år.

    - 2023 har udfordret på flere parametre. Byggeaktiviteten har lidt et knæk, men på trods af udfordringer på specifikke markeder har vores diversificerede portefølje bidraget til at opretholde vores økonomiske sundhed, siger landeansvarlig for Wavin i Norden, Henrik Falck i en pressemeddelelse, hvor han også understreger, at han ser gode grunde til at være optimistisk:

    - Vi befinder os i et marked og en branche, som skal finde et new normal efter flere års voldsomt opsving efterfulgt af en hård opbremsning. Det mærker vi stadig konsekvenserne af, men jeg tror på, at vi i løbet af 2024 vil se et marked og nogle byggepriser stabilisere sig mere og mere. Det forholder jeg mig positivt overfor.

    - Wavins største markedsmuligheder er inden for bæredygtighedsområdet. Fjernvarme og udvikling af produkter med genanvendt plast er eksempler på det, men også håndtering af de klimaændringer, vi oplever, og klimabeskyttelse generelt kommer til at fylde meget mere.

     

    Det vilde vejr skaber markedsmuligheder

    Selv i Norden bliver de vejrmæssige ekstremer vildere og voldsommere, og 2023 er ifølge DMI officielt det vådeste år nogensinde i den hjemlige vejrhistorie.

    Vejret skaber markedsmuligheder for virksomheder som Wavin, der bl.a. tilbyder løsninger til opsamling og håndtering af regnvand, så det ikke går til spilde eller bliver årsag til uhensigtsmæssige oversvømmelser med dyre skader til følge.

    - Global opvarmning og øgede nedbørsmængder er jo ikke længere nyheder, men det forgangne år understreger den brændende platform, vi længe har stået på og som bl.a. kræver, at vi anvender vandressourcerne, der kommer fra oven, på en smartere og langt mere bæredygtig måde, siger Henrik Falck.

    Han påpeger, at klimaforandringerne en problematik og et strategisk fokus fælles for alle Wavins nordiske markeder de kommende år.


    Udvider produktprogram med genanvendt materiale

    Rørproducenten fortsætter med at have et fokus på mulighederne for at udvikle rør af genanvendt plast.

    - Det nytter jo ikke, at vi på den ene side kommunikerer vidt og bredt om vores miljø- og klimaambitioner og samtidig leverer løsninger, der er ikke taler ind i forbrug og cirkularitet. I forhold til genanvendt materiale, så arbejder vi intensivt på at udvide vores produktprogram, hvor vi øger andelen af genanvendt materiale – dele af dette foregår i tæt sammen med markedsaktører – bl.a. i regi af Nordic Polymark, hvor der samarbejdes på tværs af værdikæden i branchen; råvare- og produktproducenter samt forsyningsselskaber, forklarer Henrik Falck.

    Som en del af Wavins globale planer for reduktionen af CO2-emissioner har virksomheden en målsætning om at øge anvendelsen af cirkulære materiale til 70.000 tons frem mod 2025. I samme år skal Wavins egne produkter nå en genanvendelsesgrad på 90 %.

    - Det er tal, som er både regionalt og lokalt forankret. Det betyder, at vi har travlt, og at de processer, som vi har igangsat år tilbage, skal speedes op for at nå i mål. Det er naturligvis alt imens, vi ikke må gå på kompromis med vores produkters høje kvalitet og holdbarhed, runder Henrik Falck af.

    Anbefalede artikler