<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
WürtzGruppen_1

WürtzGruppen

Würtz Gruppen sætter fokus på miljø

  • Byggeriets udvikling
  • Virksomhedsnyt
  • Målbar bæredygtighed
  • 2022-02-18
  • For Würtz Gruppen A/S var 2021 et spændende år med flere større projekter, og entreprenørvirksomheden har nu bygget ud på kontoret i Rønnede, og tager hul på 2022 med et skærpet miljøfokus og en endnu mere bæredygtig bestyrelse.

    2021 blev endnu et år med sved på panden i byggebranchen, hvor også Würtz Gruppen mærkede den store efterspørgsel. Entreprenørvirksomheden oplever øget ordretilgang fra hovedstadsområdet, men holder fast i deres lokale rødder i Rønnede, hvor de sidste år udvidede med større hovedkontoret. Et byggeri, der har været tiltrængt længe.

    - Flere projekter betyder flere dygtige folk, ikke bare i marken, men også på kontoret. Vi har gennem længere tid haft behov for mere plads, og nu skulle det altså være, fortæller René Würtz, som er direktør i Würtz Gruppen.

    ReneWürtz_1Rene Würtz - direktør i Würtz Gruppen

     

    Miljøstrategi skal sikre kvalitet i fremtidens byggeri

    Det høje aktivitetsniveau i byggebranchen trækker store veksler på miljøet, for der bliver ikke kun bygget op, der bliver også revet ned og mængden af byggeaffald stiger. Når byggeaffald håndteres korrekt, kan meget genanvendes til nye formål til gavn for både økonomien og miljøet.

     

    Som en del af en langsigtet miljøstrategi har Würtz Gruppen A/S øget indsatsen med miljømæssige tiltag såsom håndtering af jord, sortering og genanvendelse af forskellige typer byggematerialer samt kvalitetssikring i forbindelse hermed.

     

    - Kravene i forhold til miljø i byggebranchen bliver stadigt større. For at sikre, at vi overholder alle regler og samtidig leverer et produkt af samme høje kvalitet som altid, har vi vurderet det nødvendigt at give det fuld opmærksomhed, fortæller René Würtz.

     

     

    Bæredygtighed - også i bestyrelsen

    Håndværksbranchen er kommet under luppen hos kunderne, som viser stadig større interesse for de leverandører, som gør sig overvejelser om deres sociale- og miljømæssige ansvar og træffer bæredygtige valg.

     

    Hos Würtz Gruppen arbejder man bevidst med virksomhedens CSR-profil og gør den tydelig overfor kunderne. Det har en positiv effekt, ikke mindst over de danske kommuner, som efterspørger ansvarlige underleverandører. For René Würtz handler bæredygtighed i virksomheden dog om mere end miljøregler og affaldssortering.

     

    - For os handler bæredygtighed også om at forsætte udviklingen af vores forretning, så vi fortsat kan beskæftige dygtige medarbejdere, bidrage til udviklingen af vores håndværksfag og medvirke til at gøre en forskel i vores lokalområde. Alt det er kun muligt, hvis vi har fokus på at danne et bæredygtigt grundlag for fremtiden, forklarer René Würtz.

     

    Som et led i den strategi har entreprenørvirksomheden budt velkommen til et nyt medlem af bestyrelsen. Anders Sindal er direktør i D-Tek og tilfører mange års erfaring fra håndværksbranchen. I 2021 landede Würtz Gruppen en større rammeaftale om bl.a. fortovsrenovering Lyngy-Tårbæk Kommune, de udførte større anlægs- og kloakprojekter for bl.a. Frederiksberg Kommune, og blev af Københavns Kommune antaget til opgaven med at renovere Dronning Louises Bro midt i vores hovedstad. Den udvikling skal Anders Sindal være med til at bidrage til med sin nye rolle i bestyrelsen.

     

    Året 2021 blev afsluttet med en flot anerkendelse, da Business Faxe udnævnte Würtz Gruppen A/S til årets virksomhed.

     

    - Det er en kæmpe ros til hele vores team, at vi vinder den fine titel. Vores lokale engagement betyder meget for os, og selvom opgaverne fordeler sig på hele Sjælland, så har vi rødder her i Rønnede, afslutter René Würtz.


    Anbefalede artikler