Villavejenes kloakker kan gemme på grumme hemmeligheder

Det stille liv på landets villaveje har været en drøm for danske familier i generationer.

Men drømmen kan ende som et mareridt med opgravede haver, rotteplage og store efterregninger, hvis ikke købere og fagfolk har øjnene med sig. Specielt hvis villaen liger i et af de nabolag, der skød op i stort set alle byer imellem 1950erne og 1970erne.

- Når vi laver separatkloakering i villakvarterer fra den tid, møder vi ofte betonrør, der er utætte og med rottereder ved brøndene, og der er problemer ved huskloakkerne. Typisk er de ikke blevet vedligeholdt siden huset blev bygget, og det kan man se, siger Mikael Skov, der er formand for brancheorganisationen Danske Kloakmestre.

 

Skjulte regninger
Han oplever ofte, at de gamle betonrør er i så dårlig stand, at man kan pille dem fra hinanden med fingrene.

- Husejere er forpligtede til at vedligeholde kloakkerne. Men det glemmer en del, og nye købere tænker heller ikke meget over det. Vi oplever for eksempel at skulle flytte et afløb for unge nye købere, der skal have lavet nyt køkken, men som pludselig får at vide, at hele kloakken skal lægges om, fordi der er så store skader på rørene, siger Mikael Skov, der har en klar opfordring til, at et kloaktjek bør være en del af tilstandsrapporten ved et ejerskifte.

- Det giver i min verden fuld mening at inddrage kloakkerne, for der kan ligge store udgifter og vente, siger han.

- Kloakmestre er autoriserede for at beskytte hr og fru Danmark. Selv om man ikke selv må lave kloakker, er der rigtig mange gør-det-selv-folk, der gør det. De laver ofte noget klyt og klamp, fordi de ikke har det rigtige værktøj og den rigtige indsigt. Det vil man kunne få ryddet op i, hvis det er en del af tilstandsrapporten på linje med for eksempel elinstallationer.

Separatkloakering og rotter
I begyndelsen af 1970erne skiftede man til det betydeligt mere PVC fra beton, men fortidens synder fra betontiden spøger stadig – og det ser Mikael Skov blandt andet, når der skal laves separatkloakering.

- Det er vigtigt, at der bliver ryddet op i de gamle, utætte kloakker. Kommunerne har hjelm til at kræve tætte kloakker på privat grund, men det er ikke altid, at de handler på det. Og når der så lægges nye rør på vejene, men ikke i haverne, rykker man rotteproblemerne ind på privat grund, siger Mikael Skov, der ofte oplever problemerne ved separatkloakering.

- Når jeg møder betonrør, går jeg hårdt til stålet. Når regnvand bliver pillet fra, er der ikke nok vand til at skylle ledningerne igennem, og så er vi nødt til at lave to nye til regn og til spildevand. Hvis rørene er af pvc, kan vi som regel bruge spildevandsledningen til regnvand, hvis der er et passende fald, siger han.

Separatkloakering havde ingen tænkt på, da villavejene skød op i efterkrigstiden. Og klima- og ressourcebevidstheden er også en nyskabelse, der først så småt gjorde sit indtog med 1970ernes oliekriser. Det kan mærkes i jorden under de gule mursten og bøgehækkene.

Derfor opfordrer Mikael Skov VVS-branchen til også at være opmærksom på en væsentlig problematik, der følger med de vandsparende lavskylstoiletter.

- Lavskylstoiletter er som regel ikke egnede til parcelhusene. Der kommer simpelthen ikke vand nok igennem til at skylle rørene ud. Jeg ved godt, at det går imod den grønne tankegang, men alternativt kommer vi til at brænde en masse co2 af, når vi igen og igen skal ud og skylle de samme ledninger igennem. Men spulemand siger, at lavskylstoiletter er det bedste, der nogensinde er sket for virksomheden.