Varmebelastningstest viser vejen til bedre indeklima i skoler

Størstedelen af de danske folkeskoler i dag er bygget før 1995, hvor de første krav til ventilation i skoler kom til i Bygningsreglementet. Det betyder, at indeklimaet i de danske skoler landet over halter. Men også nybyggede skoler kan have problemer, f.eks. med høje temperaturer.

Det er paradoksalt, at mange af de bygninger, som burde fremme koncentration og trivsel, har et indeklima, der direkte modvirker det. Så hvordan sikrer man, at nybyggede og transformerede skoler i fremtiden kan holde temperaturen i klasselokalerne på at passende niveau, der fremmer netop det?

Et af svarene er ifølge Teknologisk Institut ved at foretage varmebelastningstest, der skal kortlægge hvordan installationer og styring i praksis reagerer på den varmebelastning, der opstår fra elever, aktiviteter og solpåvirkning.

En praktisk metode

Varmebelastningstests er en praktisk metode til at vurdere, hvordan en bygning, nyopført eller renoveret, håndterer varmebelastningen fra personer og udstyr, som er til stede i lokalerne. Det gør man ved at simulere de faktiske forhold, som en bygning vil blive udsat for, når den tages i brug – inden den tages i brug.

- Når vi laver varmebelastningstest på en skole, simulerer vi varmeudviklingen fra lærer, elever og udstyr i klasselokalet. Vi placerer varmekilder, som repræsenterer personer og fx computere, og måler så, hvordan ventilationen håndterer den varme, der produceres. Det giver os et klart billede af, om bygningen kan opretholde acceptable temperaturforhold, inden den tages brug, fortæller Stine Pagaard Haahr fra Teknologisk Institut og fortsætter:

- Det er vigtigt at måle i de særligt belastede lokaler i bygningen og samtidig finde de kritiske områder i disse lokaler. For eksempel lige ved vinduer med solindfald eller ved ventilationsarmaturer, hvor træk kan opstå. Det er særligt her, vi kan identificere problemer, som påvirker indeklimaet negativt.

Ved varmebelastningstestene måler man den operative temperatur, hvor man tager højde for lufttemperatur, strålingstemperatur og lufthastigheder i lokalet.

 

 

Test af varmebelastning skal sikre styring i praksis

Men ifølge Stine Pagaard Haahr er det ikke nødvendigvis dimensioneringen af systemer, såsom ventilation og solafskærmning, der er problemet - det er ofte systemernes funktion i praksis, der kan være skyld i det dårlige indeklima.

- Vi ser ofte, at varmebelastningstestene afslører, at bygningernes ventilationssystemer er designet til teoretiske behov, men ikke er tilstrækkelige i praksis. Det er præcis det, testen hjælper med at vise, fortæller Stine Pagaard Haahr og fortsætter,

- Vi lavede bl.a. en varmebelastningstest i en sal, hvor der skulle være plads til 360 elever - men med store, flotte glaspartier mod syd og vest og kun indvendig solafskærmning blev lokalet alt for varmt. Solafskærmningen fungerede i praksis som en radiator, der hen ad dagen stod og varmede områderne omkring vinduerne op.

En varmebelastningstest er altså ikke blot en teknisk øvelse – det er en praktisk metode til at eftervise, om bygninger og installationer lever op til kravene og skaber et sundt og komfortabelt indeklima for brugerne,

- Et andet vigtigt aspekt er styringen af solafskærmningen. Vi har bl.a. set tilfælde, hvor den automatiske solafskærmning først aktiveres, længe efter at solens stråler er begyndt at varme lokalet op – og i forbindelse med mange tests har vi set, at ventilationen simpelthen ikke er dimensioneret til at håndtere den varme, der opstår i rummet, fortæller Stine Pagaard Haahr.

Hun understreger, at problematikker omhandlende indeklima i fremtiden kun vil blive mere presserende – og med stigende temperaturer og længere hedebølger, som følge af klimaforandringer, bliver sammenspillet mellem bygningernes solafskærmning og ventilation vigtigere end nogensinde for at sikre et behageligt indeklima i de danske folkeskoler, der fremmer koncentration og trivsel.

Her vil varmebelastningstest blive et værdifuldt værktøj, der skal skabe grobund for at invitere det gode indeklima indenfor i de danske folkeskoler.

Læs flere artikler om hvordan man skaber et godt indeklima