<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Offentlig_FMM_Surfplatta-large

Vandbesparelser: En vandhane er ikke bare en vandhane

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Energi og Energioptimering
  • Renovering
  • Målbar bæredygtighed
  • VVS
  • 2023-03-20
  • | Af Astrid Helene Seier Ellemo
  • | Foto: Lundtoftegade

    Mærkninger i forhold energiklasser, bæredygtighed og totaløkonomi inden for de første fem år, serviceaftaler samt holdbarhed er vigtige parametre inden for sanitetsleverandører. Design og funktion afhænger af segment, fortæller Søren Mejlby Behrens og Henrik Møller Vinther fra FM Mattsson Group.

    Kravet om bæredygtige produkter med lang levetid har også nået sanitetsbranchen, hvor projektmarkedet i stadig stigende grad skal leve op til pointsystemer og miljømærkninger samt certificeringer som DGNB og Svanemærket.

     

    Når man kigger på nybyggeri, handler det bl.a. om totaløkonomien. Det vil sige, hvad bygningen kommer til at koste i drift hele dens levetid fremfor kun at kigge på omkostninger til opførelse. Totalomkostningerne fordeler sig generelt på 25% i byggefasen, 75% i driftsfasen og strækker sig over f.eks. 30 år.

     

    Hos sanitetsleverandøren Damixa, som er en del af FM Mattsson Group, er man bevidst om, at hele værdikæden i dag bør indfri kravene om et minimalt CO2-aftryk. Som den største leverandør inden for boligforeninger har produkternes kvalitet også en stor betydning.

     

    7402261_Silhouet Touchless_Basin_Matt_Black

    Sanitet til nybyggerier eller renoveringsprojektet skal passe ind i den totaløkonomiske beregning, hvor især energiberegningen er et konkurrenceparameter. Hos Damixa bliver man ofte inviteret med til forhandlingsbordet ved projektbyggerier.

     

    - Det kan ikke betale sig at vælge det billigste armatur ved f.eks. nybyggeri, da det som regel må skiftes efter to år. Man skal derfor kigge på tilbagebetalingstiden som f.eks. vores case, ABK i Lundtoftegade, hvor man efter udskiftning af vandhaner og brusere har kunne skære vandforbruget ned med 25% på et år, hvilket svarer til en besparelse på 748.000 kr. i driftsregnskabet, siger Henrik Møller Vinther, Energi & Projekt Manager hos FM Mattsson.

     

     

     

    Berøringsfri og lang levetid


    Ud over at leve op til krav om energi- og omkostningsbegrænsning pakker FM Mattsson deres produkter i bæredygtig emballage, som tilpasses kundens behov for at spare på emballage.

     

    - I et projektbyggeri med f.eks. 2.000 lejligheder, hvor hver lejlighed skal bruge fire armaturer, pakkes de i specielle kasser til hver husstand– og i større skala på paller til hele ejendommen, siger Søren Mejlby Behrens, Salgs- og Projektrådgiver hos FM Mattsson Group.


    FM Mattsson Group har armaturer til alle typer projekter på kontraktmarkedet, hvor man på hoteller, restauranter, skoler, sygehuse og kommuner efterspørger – som resultat af Covid19-pandemien – vandhaner med funktioner som berøringsfri betjening, vandbesparelse og hygiejne.

     

    - Det professionelle marked lægger vægt på driftssikkerhed og vælger derfor mere industrielle modeller fra FM Mattsson og Mora. Til prestigeprojekter på f.eks. hoteller og i restauranter, som vi oplever efterspørgsel på, sælger vi Damixa Silhuet-serien, som med sit design henvender sig til high end-segmentet. Det er f.eks. leveret til diverse hoteller og stormagasiner, siger Henrik Møller Vinther.

     

    De valgte funktioner afhænger af projektet – på offentlige toiletter monteres oftest berøringsfri vandhaner fra FM Mattsson Group, som også er vandalsikrede. Det vil sige, at batteriet ikke hænger nedenunder vasken, men er gemt i kroppen på armaturet.

    - Det bæredygtige efterlyses især af arkitekter og rådgivende ingeniører. Ud over vandbesparende funktioner og lang levetid på produkterne har FM Mattsson Group sit eget støberi i Norden i Mora i Sverige, hvilket sikrer en kortere transport og hurtigere leveringstid, forklarer Søren Mejlby Behrens og fortsætter:

     

    - Vi kunne godt blive bedre til at fortælle om vores grønne tilgang. Vi har f.eks. også fået solceller på vores kontorbygning i Odense, så bæredygtighed tænkes med i hele koncernen. Vi har også eget uddannelsescenter, hvor elever på VVS-linjen kan komme ud, ligesom vi træner ejendomsserviceteknikere i at reparere i stedet for at smide ud.

    DSC_9117_300


    Lyder som selvmord


    Et andet konkurrenceparameter, som FM Mattsson Group lægger stor vægt på, er aftersales- koncepter, hvor man gennemgår byggeriets sanitet efter henholdsvis et og fem år.

     

    - Det er lidt ligesom, når man køber en bil, hvor man tilkøber en serviceaftale, der løber i fem år. Hvis der er noget galt, tilbyder vi ombytning eller reparation. Vi slipper ikke bare produkterne, men følger dem i garantiperioden – uden omkostninger, siger Henrik Møller Vinther og fortsætter:

     

    - Vi er de eneste, der har garanti mod kalk og funktionsfejl i en periode på fem år på vores FM Mattsson Group termostater, som vores kunder er helt pjattede med, selv om det lyder som selvmord i mange konkurrenters ører.

    LundtoftegadeEfter udskiftning af vandhaner og brusere har Damixas case, ABK i Lundtoftegade, kunne skære vandforbruget ned med 25% på et år, hvilket svarer til en besparelse på 748.000 kr. i driftsregnskabet.

    Anbefalede artikler