Vær på forkant med fugten i træbyggeri

Træ og andre biobaserede byggematerialer vinder indpas i byggeriet, og det kræver øget opmærksomhed på fugthåndtering. Det bliver kun vigtigere i et klima, hvor kraftig nedbør og lokale oversvømmelser udfordrer byggepladser og bygninger.

– Fugt er ikke i sig selv et problem for træbyggeri. Det afgørende er, hvordan fugten håndteres. Derfor skal fugt planlægges på samme måde som logistik, arbejdsmiljø og kvalitet, siger Christian Fundby Schou, sektionsleder ved Teknologisk Institut. 

Træ er hygroskopisk, hvilket betyder, at det kan optage og afgive fugt fra omgivelserne. Det er en naturlig egenskab, som man kan planlægge efter. Der, hvor problemerne kan opstå, er, f.eks. hvis træet er fugtigt i længere tid, lukkes inde i konstruktioner eller udsættes for direkte vand uden mulighed for at tørre ud. Det kan føre til misfarvning, deformationer og skimmelvækst. Ved vedvarende høj fugt kan træ nedbrydes.

En effektiv fugtstrategi begynder i designfasen

Teknologisk Institut udgav sidste år en vejledning til håndtering af fugt i træbyggeri, som samler viden og praktiske anbefalinger til, hvordan en fugtstrategi og plan udarbejdes. En central pointe er, at man bør tage stilling til fugthåndteringen, længe før det første element leveres på byggepladsen. Bygherre, rådgivere og udførende bør f.eks. forholde sig til, hvordan bygningen opføres, hvor længe konstruktioner står åbne, og hvordan vejrsikringen kan gennemføres i praksis.

– De vigtigste beslutninger om fugt bliver ofte truffet, før byggepladsen er etableret. Når man vælger byggemetode, samlingsprincipper og rækkefølgen i montagen, vælger man samtidig, hvor sårbar bygningen er over for regn og vand, siger Christian Fundby Schou.

Valget mellem en lodret byggeproces, hvor mindre sektioner hurtigt kan lukkes, og en horisontal proces med større åbne flader kan f.eks. have betydning for fugtrisiko og håndteringen heraf. Også valg af materialer, samlinger og samlingsmetoder har betydning fugtrisiko og håndtering, påpeger Christian Fundby Schou.

Risikovurdering omsættes til fugthåndteringsplan

Når den overordnede fugtstrategi er fastlagt, anbefaler fugthåndteringsvejledningen fra Teknologisk Institut, at man foretager en detaljeret risikovurdering på byggekomponentniveau. Det indebærer identifikation af fugtkilder under transport, opbevaring og montering, og hvor sårbare komponenterne er over for fugt – der er f.eks. forskel på, hvor sårbar CLT og limtræ er ift. biobaseret isolering og træbaserede plader.

Fugtmåling er vigtigt undervejs i byggeprocessen, når der bygges med træ. Her vises en manuel fugtmåling. Foto: Teknologisk Institut

– Der bør især være fokus på de steder, hvor vand typisk kan samle sig eller gøre mest skade: samlinger, endetræ, vandrette flader, udsparinger og overgange mellem materialer, siger Christian Fundby Schou.

Kontaktpunkter med andre materialer er også vigtigt at tage højde for i risikovurderingen. Nystøbt beton, frisk puds og andre våde materialer kan afgive byggefugt til træ, gips og træbaserede plader. Derfor skal byggeprocessen planlægges efter det, så der er sikkerhed for, at materialerne kan udtørre, eller at der er etableret en effektiv fugtadskillelse.

Risikovurderingen skal omsættes til en klar handleplan, som f.eks. tager stilling til, hvilken form for fugt- og vejrbeskyttelse, der anvendes hvor. Det kan være brug af tape, membraner og placering af midlertidige dræn. Der bør desuden lægges en klar plan for, hvordan materialerne opbevares, hvem der følger op, og hvad der skal ske, hvis vejret ændrer planen.

– Fugthåndtering bliver stærkest, når den er konkret. Det gælder også organiseringen af, hvem der gør hvad, og et beredskab, når der varsles kraftig regn eller skybrud. Det er ikke nok at have presenninger og pumper stående klar. Alle skal vide, hvem der tager ansvaret, hvis der varsles skybrud – også lørdag aften, siger Christian Fundby Schou.

En god ide med en overvågningsplan

Regelmæssig kontrol og overvågning af fugt og fugtindhold i konstruktionen er et vigtigt element, når man arbejder med træbyggeri. Teknologisk Instituts fugthåndteringsguide anbefaler faste kontrolpunkter, f.eks. ved levering, opbevaring, montering og før konstruktionen lukkes, med klare grænseværdier for fugtindhold. Overskrides grænsen, f.eks. i et etagedæk efter et skybrud, skal der være en fastlagt handling.

– Vi anbefaler, at overvågningen er en fast del af fugthåndteringsplanen, og ikke bare bliver tilfældige stikprøver, anbefaler Christian Fundby Schou.

Indbyggede sensorer kan også være nyttige i svært tilgængelige risikozoner og kan give besked, hvis fugtniveauet stiger uventet. Den samme systematik bør fortsætte i driftsfasen med regelmæssige inspektioner. Indbyggede sensorer kan opdage lækager fra tage, rør og installationer, før de udvikler sig til vandskader.