Bygma og Gjoertler Ejendomme_Faellesbillede_01 - Kopi (1)-pica

Bygma donerer byggematerialer til Gjørtler Ejendomme, der bygger små boliger til socialt udsatte

Usælgelige byggematerialer giver socialt udsatte et nyt hjem

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Byggepladsen
  • Virksomhedsnyt
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Målbar bæredygtighed
  • 2025-06-17
  • | Af Redaktionen
  • Materialer, der tidligere måtte kasseres, bliver nu grundstenen i små hjem bygget af hjemløse og udsatte i et samarbejde mellem Bygma Viborg og Gjørtler Ejendomme.

    Bygma Viborg og Gjoertler Ejendomme_medarbejdere_01


    I et nyt projekt i Viborg går overskydende byggematerialer ikke til spilde, men bliver til små funktionelle hjem for socialt udsatte borgere. Projektet Grønne Boliger er sat i værk af Gjørtler Ejendomme i samarbejde med Bygma Viborg og støttes af materialedonationer fra Bygmas filialer i hele Region Midtjylland.

    Bygma-filialerne donerer byggematerialer, som ellers ville blive kasseret – eksempelvis varer med skader eller fejl, der gør dem usælgelige. I stedet genanvendes de nu i byggeriet af de små tiny houses, hvor både materialer og mennesker får en ny chance.

    Win-win-situation

    Bygma Viborgs direktør Lars Lauge beskriver indsatsen som en dobbeltgevinst:

    – Når vi kan reducere spild og samtidig støtte mennesker i en svær livssituation, giver det god mening både menneskeligt og forretningsmæssigt, fortæller han i en pressemeddelelse.

    Emil Hovedskov Pelsen, som arbejder med ressourcer og cirkularitet hos Bygma, står for koordineringen:

    - Vi ser potentiale, hvor andre ser affald. Det kræver samarbejde og logistik, men gevinsten er tydelig for alle, siger han.

    Læs også: Jonas Hagen Høj har specialiseret sig i at bygge tiny houses. Hans erfaring er, at både metoder og biobaserede materialer nemt kan overføres til byggeri mere bredt, og det undrer ham, at det ikke er mere udbredt

    Praktisk oplæring og social støtte i ét

    Gjørtler Ejendomme står for den daglige drift af projektet. Her kan socialt udsatte og personer langt fra arbejdsmarkedet få en oplæring i håndværksfag under det prisvindende koncept ”Mesterlære i byggeri og livet”, hvor både faglig og social støtte er i fokus.

    - Uden donationen fra Bygma var projektet ikke kommet fra land, fortæller Thomas Gjørtler, ejer af af virksomheden, og tilføjer:

    – Når folk bliver mødt med tillid, håb og opbakning, sker der noget. Så føler de sig som en del af et fællesskab.

    Læs også: Sammen med Elrecycling tilbyder Bygma sine kunder at aflevere kasseret elværktøj i deres lokale Bygma-forretning. Returbeløbet for værktøjet skal gå til at sætte strøm til aktiviteter i lokale foreninger

    Bygma Viborg og Gjoertler Ejendomme_02

     

    En ny begyndelse

    Grønne Boliger er et konkret eksempel på, hvordan byggebranchen kan arbejde med cirkulær økonomi og tage et socialt ansvar. Hvert tiny house bliver til et sted at bo – men også et symbol på nye muligheder.

    - Det handler ikke kun om træ og skruer. Det handler om mennesker og deres vej videre, ifølge Thomas Gjørtler.

    Om genbrugssamarbejdet

    - Bygma-filialer i Region Midtjylland donerer løbende materialer til projektet.
    - Materialerne leveres direkte til Gjørtler Ejendomme
    - Gjørtler søger løbende nye samarbejdspartnere, bl.a. donerer SuperWood facadebeklædning.


    Læs også om Bygmas samarbejde med nedrivningsfirmaet LH Hockerup om at genanvende træ fra byggeriet til nye interimsprodukter, der vil blive bearbejdet på et socioøkonomisk værksted



    Anbefalede artikler