Metoder i tiny house byggeri kan rykke byggebranchen
I småBYG har Jonas Hagen Høj specialiseret sig i at bygge tiny houses. Hans erfaring er, at både metoder og biobaserede materialer nemt kan overføres til byggeri mere bredt, og det undrer ham, at det ikke sker.
For Jonas Hagen Høj opstod virksomheden småBYG stille og roligt af en interesse for byggeri af tiny houses og et behov for at bygge et hus selv. Så kom andre og spurgte ham, hvordan han havde bygget huset. I dag afholder han både kurser og rådgiver i at bygge småhuse samt underviser på tekniske skoler og universiteter.
Herudover er han med i Grobund, som er et fællesskab af tiny house-byggere, der arbejder på at lave deres egen selvforsynende landsby med 160 små helårshuse. Fra sine erfaringer med at bygge tiny houses kan Jonas se, at byggemetoder kan inspirere til bæredygtigt byggeri mere bredt i branchen.
Fra energiteknologi til tiny house-byggeri
Oprindelig er Jonas uddannet i bæredygtig energiteknologi og arbejdede med flere uddannelser som vindmølleoperatør, maskinmester m.m.
- Dengang købte jeg ind på, at den grønne omstilling var at udvikle ny teknologi og skabe nye virksomheder, der kunne vækste. Men i takt med at jeg blev ældre, gik det op for mig, at den grønne omstilling handler mere om de valg, vi tager som individer. Det er vores kultur, der skal forandres. Det handler om selv at tage ansvar.
Når man skal skære ned på kvadratmeter, hvad indeholder huset?
- Jeg taler med folk om, hvilke funktioner er vigtige for dem i huset, og så snakker vi om, hvilke aktiviteter man kan tage ud af huset. For langt de fleste har brug for et sted at sove, at slappe af, et sted at spise. Og gå på toilettet, fortæller Jonas. Prisen for sådan et hus er omkring 150-200.000 kr., og det har en enorm indvirkning på folks liv at kunne bygge til en fornuftig pris, og ikke skal ud og tage et stort banklån.
Håber på et nyt småhusreglement
Drømmer man om at bygge et tiny house i bæredygtige materialer, må man blive selvbygger, for der er ikke nogen entreprenør, der kan gøre det for en, siger Jonas. En anden udfordring er at imødekomme al dokumentationen, der kræves i dag. Her savner han et bygningsreglement for småhuse:
- Der burde laves lempede regler for småhuse, med mindre strenge krav for isoleringsmængde og tæthed for huse på under en vis størrelse. Det er vigtigt, at vi bygger huse, som ikke er farlige for folk at være i - eller endnu mere vigtigt - ikke er usunde for naturen. Så der bør stilles nogle krav til, hvilke materialer, man ikke må bruge i de her huse. Men ellers bør man kunne bygge sit hus, som man vil.
Potentialet i materialerne er lige til
Selvom 100 mennesker i Danmark vælger at bo i tiny houses, er jeg godt klar over at det ikke rykker på klima og miljø, siger Jonas Hagen Høj, der håber, at byggebranchen får øjnene op for potentialet i materialerne. Hos småBYG bliver husene bygget som sommerhuse, men nogle materialevalg er anderledes:
- Vi bruger spærtræ og kører med 60 imellem strøerne. Så bruger vi træfiberisolering og har træfiberplader som inderplade og lerpuds. Så man kan sige, at vi tager meget af kemien ud af byggeriet.
For husene er bygget som diffusionsåbne konstruktioner.
- Som grundprincip er konstruktionen tættere på indersiden end på ydersiden for at opnå kapilæreffekten, og fugten kan komme ud. Desuden er det vigtigt, at alle lag er diffusionsåbne. Lerpudset er også en ting, vi har arbejdet rigtig meget med. For husene er flytbare, og lerpudset må ikke slå revner, når man transporterer huset.
I både træ, træfiber og ler ser Jonas et enormt potentiale uden for tiny house-bevægelsen fordi det er nemt at tage ind i byggeriet generelt:
- Når vi bygger, kombinerer vi ny teknologi med gammel teknologi. Mange af metoderne kender man og bruger. Men i stedet for at tømreren putter rockwool i, kan han anvende træfiberisolering. Og i stedet for at pudse væggene op indvendig med cementmørtel, så anvende lerpuds. Det er samme arbejdsgang. Samme teknik, samme bevægelse og samme værktøj. Derfor kunne man lynhurtigt få en kæmpe forskel ved at skifte byggematerialerne ud. Der er et stort potentiale, også økonomisk. Cement er jo dyrt, hvorimod ler er gratis og findes i jorden, og i træfiberisolering bruger du alt fra træet, og produktionsomkostningerne er lave. Det undrer mig, at der endnu ikke er nogle ’pengefolk’, der har set en mulighed i at skalere det op, runder Jonas Hagen Høj af.
