Tænk hvis klima var jura!

Ingen i i anlægsbranchen vil planlægge, projektere eller bygge uden først at have styr på juraen. Vi har lært konsekvenserne af manglende fokus på love og regler enten i studietiden eller i livets hårde skole.

Der er kontant afregning, hvis der ikke er styr på papirarbejdet. De fleste af os har nok også deltaget i et jurakursus, hvor det kun var en del af stoffet, der 1:1 var relevant i vores aktuelle praksis. Men vi er blevet klædt på til at søge mere viden, til at høre alarmklokkerne ringe og – vigtigst af alt – at kende vores begrænsning.

Tænk hvis vi håndterede klimaviden på samme måde. Tænk hvis det var lige så naturligt for os at tjekke et givent projekt for, om der kunne anvendes færre råstoffer, om der var en måde at nedbringe anvendelse af fossile brændstoffer, om der kunne optimeres på designet, så vi sparede ressourcer og så videre.

 

Fraværet af rygradsreaktion

Der er vi desværre ikke endnu. Som kursusudbyder oplever jeg, at klimaviden er noget man søger, når man absolut skal bruge den. Ikke en viden man – på samme måde som viden om love og regler – ønsker at få ind på rygraden og naturligt bringe ind når og hvis, det er relevant.

Sammenlignet med vejjura er der langt mellem deltagerne på kurser om forskellige elementer af den grønne omstilling, og det overlever vi nok. Men det gør klimaet måske ikke. Det er ganske enkelt mærkeligt, at man ikke søger klimaviden mere proaktivt. Man kan nemlig gøre så meget mere, når det er lidt mere på rygraden, og hvis muligheden for øget klimahensyn er en naturlig del af projektet. Ligesom juraen.

Måske handler det i virkeligheden om, at vi skal holde op med at tale om klimaprojekter, som om det var noget særligt. Som om vi først skal tage klimaet alvorligt, når der er krav om et særligt hensyn hertil. Det ville måske øge fokus på klimaet i alle projekter og skabe behov for at opbygge grundlæggende kompetencer, der kan understøtte den nødvendige klimatænkning.

 

Viden til husbehov

Der er ingen, der siger, at man skal tage en kandidatgrad i klimatænkning. Ligesom man ikke skal være advokat for at bygge veje. Men vi skal også på klimaområdet skrue op for viden om klimafaktorer, der kan omsættes til handling.

Pisk i stedet for gulerod

Spørgsmålet er så om vi bør satse på sanktioner frem for gulerod? Kan vi med et solidt og seriøst tryk på klimahensynene og måling på, om kravene opfyldes, få flere til at tage større klimafokus seriøst. Og skal det ledsages af sanktioner, når det ikke sker.

Infra-LCA er et af flere gode eksempler på, hvordan branchen forsøger at formalisere klimabyggeriet. Men der er mange håndtag at stille på. Det er dog meget vigtigt, at bygherrerne for alvor sætter klimaet på dagsorden, så vi får kravene ind i udbuddene. Det vil helt naturligt få de øvrige aktører til at opbygge metoder, kompetencer og viden, som er nødvendigt, hvis man vil med på opgaverne.

Læs mere om mere klimavenlige materialer i fremtidens veje og infrastruktur