Succesfuldt pilotprojekt viser vejen til et bedre arbejdsmiljø

Der findes næppe en byggeplads, hvor alt bare kører på skinner fra start til slut. Ting går ikke altid som forventet, og man føler til tider, at “de andre” er i vejen og ikke viser hensyn eller respekt.

Til syvende og sidst er vi alle forskellige og har forskellige måder at gøre tingene på. Arbejdsmiljøkoordinatoren kan derfor få en central rolle ift. at sikre, at alle bliver hørt og informeret, så det hele ikke går i hårdknude.

Balancegang at være arbejdsmiljøkoordinator

Pia Vestergaard Lauridsen arbejder som konsulent hos BFA Bygge og Anlæg og har været med til at starte projektet op.

Projektet blev iværksat med Human House som konsulenter og har udmøntet sig i en omfattende eksempelsamling, hvor metoderne fra projektet beskrives med konkrete eksempler og cases fra de deltagende byggepladser, så alle i branchen har mulighed for at bruge dem.

- Opgaven som arbejdsmiljøkoordinator på en byggeplads kan opleves som en svær balance mellem at være flink og konsekvent. Alle på byggepladsen har deres egen måde at gøre tingene på og egne forventninger til, hvordan opgaverne og udfordringerne skal løses.

Derfor er samarbejde og god dialog alfa og omega for, at der findes gode løsninger på de fælles udfordringer, så risikoen for ulykker og nedslidning minimeres.

 

Hvem har taget min eltavle ned?

- Når forventninger forbliver usagte, ved man ikke, hvad andre tænker, og så kan der opstå misforståelser og evt. konflikter. På en af byggepladserne blev nogen ved med at tage en el-tavle, ned, som andre havde hængt op. Hvis ikke der kommunikeres tydeligt om, hvorfor el-tavlen bliver taget ned, bliver det hurtigt et irritationsmoment og konflikten optrappes. Det samme kan ske, hvis ikke der ryddes op, hvis ting flyttes rundt uden varsel, og hvis aftaler ikke overholdes.

- På andre byggepladser gav det udfordringer sprogligt og kulturelt, når der var udenlandske ansatte. Her viste løsningen sig i et tilfælde at være at holde mindre møder med kun de relevante deltagere. Det gav tid og ro til at oversætte og forstå hinanden ordentligt, uden at de andre følte, at de spildte deres tid.

Læs også:

Sikkerhed og effektivitet kan sagtens gå hånd i hånd

Det gode sikkerhedsmøde er et godt sted at starte

Sikkerhedsmødet er det tidspunkt, hvor alle virksomheder på byggepladsen mødes om arbejdsmiljø, og hvor man kan snakke om, hvordan det går, og hvem der skal lave hvad på byggepladsen.

Flere af metoderne i projektet tager afsæt i sikkerhedsmødet, for eksempel ved at skabe en klar struktur, undgå spildtid og sikre at information fra møderne når ud til alle på byggepladsen.

Arbejdsmiljøkoordinatoren står for mødet og følger normalt en fast skabelon med bestemte punkter, der skal gennemgås. Men det er envejskommunikation og skaber ikke engagement hos tilhørerne.

- Nogle af metoderne har handlet om at gøre møderne mere interessante og involvere folk mere i at finde gode løsninger på de arbejdsmiljøudfordringer, der kan forudses. Ved at sætte mere struktur på mødet, er det formelle og kedelige hurtigere overstået, så folk kan byde ind og dele hvad, de har på sinde. På en byggeplads har man eksempelvis bygget med Lego for at bryde en traditionel mødestruktur. Det skabte en anderledes og uformel stemning, der virkede godt til sætte gang i dialogen.

Medansvar er vejen frem

Ken Birch Deleuran er en af de arbejdsmiljøkoordinatorer, som har været med i projektet:

- Normalt ville sikkerhedsmødet foregå ved, at jeg gennemgår de samme faste punkter sådan lidt slavisk og kedeligt. Konsulenten fra Human House hjalp med metoder til at sætte gang i tingene og skabe et møde, der blev mere interessant og inkluderende.

- Det, der havde den største virkning var nok, at give deltagerne mere taletid. Det gjorde, at der blev taget del i ansvaret for sikkerheden og for at skabe et godt arbejdsmiljø. Folk begyndte i højere grad selv at tage ansvar og snakke mere indbyrdes om, hvordan man bedst løste en udfordring.

Pia Vestergaard Lauridsen har set noget lignende på tværs af de mange historier, der er kommet ind fra forløbene på byggepladserne:

- Med metoderne er det lykkedes at skabe medansvar hos folk. Vi så blandt andet på en byggeplads, hvor metoden ”Åbne spørgsmål” blev brugt til at skabe dialog og involvere deltagerne, at folk spontant udvekslede telefonnumre efter mødet for at koordinere imellem sig. Når folk tager ejerskab på den måde, løser tingene sig bedre, fordi det giver mulighed for at lytte til hinanden og tale sig frem til en god løsning.

- Alt i alt har projektet været en stor succes, og vi har samlet en masse godt stof og gode metoder i eksempelsamlingen, som er let at gå til, og som både nuværende og fremtidige virksomheder og arbejdsmiljøkoordinatorer kan få stor gavn af, siger formand for BFA Bygge og Anlæg Flemming Hansen fra 3F.

Næstformand for BFA Bygge og Anlæg Mette Møller Nielsen, chef for Arbejdsmiljø Byggeri i DI, støtter også op om projektet og mulighederne for at prøve nye metoder af:

- Den effekt, som metoderne får på dialog og samarbejde på byggepladsen, er med til at understøtte et godt arbejdsmiljø i fællesområderne. Det gør det nemmere for virksomhederne, når de skal sikre et godt arbejdsmiljø for deres ansatte.