<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Skærmbillede 2024-01-29 093757

God omgangstone tiltrækker medarbejdere

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Uddannelse og Rekruttering
  • Arbejdsmiljø
  • 2024-01-29
  • Føler man sig tryg på arbejdspladsen til at sige sin mening, fejle og stikke lidt ud? Interesseorganisationen Byggeriets Samfundsansvar har undersøgt den psykologiske sikkerhed på tre byggepladser og udgiver rapport med anbefalinger.

    psykologisk-sikkerhed


    Byggeriets Samfundsansvar udgav i marts 2021 udgav publikationen ”Vejen til større kønsdiversitet i byggeriet”, der fandt en række temaer, som fører til den lave kønsdiversitet i byggeriet. Her blev der bl.a. peget på udfordringer omkring jargon, hierarki, fællesskab og samarbejde.

    En af de centrale løsninger på de udfordringer er bl.a. at arbejde med at fremme psykologisk sikkerhed, herunder graden af, hvor trygge medarbejderne føler sig i forhold til at begå fejl, sige deres mening eller at være anderledes end fællesskabet, uden at frygte negative konsekvenser ved det.

    Derfor har Byggeriets Samfundsansvar i en ny rapport ”Vejen til psykologisk sikkerhed” undersøgt den psykologiske sikkerhed på tre byggepladser, samt testet og udviklet visualiseringsværktøjer, der kan hjælpe virksomheder med at forbedre det.

    I fire ud af ni nedslagspunkter er vurderingerne problematiske, og kalder på løsninger. Dog viser resultaterne også, at medarbejderne føler, at deres arbejde i byggeriet er meningsfyldt og vigtigt.

    - Nu har vi jo kun testet på tre virksomheder i branchen, men vores oplevelse er, at den giver et fornuftigt pejlemærke for, hvad der er behov for at arbejde mere med i branchen. Vores undersøgelse viser, at den generelle psykologiske sikkerhed for de adspurgte er lidt lavere end gennemsnittet på tværs af brancher i Danmark. Der er klart plads til forbedringer i mange af nedslagspunkterne, men vi ser også, at de adspurgte føler, at deres arbejde i byggeriet er meningsfyldt og vigtigt. Det vidner om, at det særligt er kommunikationen og jargonen, der er udfordringer med. Vores undersøgelse viser også, at lederne generelt føler mere psykologisk sikkerhed end deres medarbejdere, siger Christina Schultz, direktør i Byggeriets Samfundsansvar i en pressemeddelelse.

     

    Bedre tone giver plads til rumme fejl

    En af resultaterne i undersøgelsen viser bl.a., at de drillerier, der ofte kendetegner jargonen i byggeriet, ikke altid opleves positivt hos de adspurgte medarbejdere. For 42 % svarer, at de ikke mener, at de drillerier de oplever i deres team, er kærligt ment.

    - Man hører ofte, at byggeriet er kendt for sin ’hårde, men kærlige’ jargon, og at det er noget af det, som medarbejderne godt kan lide ved at arbejde i branchen. Men lidt under halvdelen af de adspurgte medarbejdere oplever faktisk ikke drillerierne som kærlige, og det synes jeg er vigtigt at hæfte sig ved, når det er den fortælling, der som regel dominerer, udtaler Christina Schultz og fortsætter:

    - Vi ser også en lav vurdering blandt både ledere og medarbejdere af, hvordan planlægning og kommunikation mellem byggeledelse, formænd og udførende sjak eksekveres og omsættes til effektivt samarbejde på det enkelte byggeprojekt. Samtidig svarer hele 50 % af medarbejderne i undersøgelsen, at de ikke føler sig sikre på at kunne begå fejl uden at blive udpeget og udskammet for det. De to resultater sammenholdt vidner om, at der med et fokus på bedre kommunikation og tone kunne skabes et væsentligt bedre psykisk arbejdsmiljø, samt bedre muligheder for at håndtere fejl og skabe stærkere samarbejdsprocesser.

    rapport

     

    Hvad gør et godt arbejdsmiljø?

    Jesper Poulsen er formand hos LM Byg og han ser psykologisk sikkerhed som noget, der er relevant for ham at arbejde med som formand, bl.a. fordi det er med til at skabe et bedre grundlag for rekruttering:

    - Hvis jeg skal kunne tiltrække de bedste medarbejdere, skal de også kunne trives på deres job. Hvis vi som virksomhed skal være bedre end de andre, bliver vi nødt til at komme med initiativer, der kan forbedre den psykologiske sikkerhed for medarbejderne, siger han. Samtidig er han bevidst om de menneskelige omkostninger ved manglende psykologisk sikkerhed:

    - Jeg er jo i en branche, hvor man ikke taler så meget om de her ting. Som formand vil jeg gerne bidrage til, at der er en god omgangstone i mit sjak, så det bliver rarere at være på arbejde.

    Spørger man Jesper Poulsen om, hvad han tænker om, at mange faktisk ikke oplever drillerier som kærligt ment, har han en tydelig holdning:

    - Vi har en for hård tone i vores branche. Det er desværre noget, vi er lært op med. Dem, der råber højst, er dem, der bliver lyttet til. I mit sjak arbejder jeg på at få folk til at snakke ordentligt til hinanden og på at blive mere tydelig i kommunikationen. Det starter hos den enkelte. Det er en ulden branche, og det skal vi lave om på.

     

    Få værktøjer til at teste psykologisk sikkerhed

    Rapporten peger på en række anbefalinger, der kan være med til at skabe mere psykologisk sikkerhed. En af anbefalingerne lyder på, at ledere skal klædes bedre på til at lede.

    - Sammen med Lysna har vi og flere af vores medlemsvirksomheder udviklet et ledelsesværktøj, som kan tilgås af hele branchen. Det indeholder både små film om psykologisk sikkerhed, et spørgeskema, som kan bruges til at teste psykologisk sikkerhed i organisationen, samt en række gode råd og anbefalinger til ledere og medarbejdere. Lederne kan således blive klædt på til at opbygge en kultur, der tilskynder en åben dialog, hvor alle samarbejder om at leverede bedste byggerier til aftalt tid, siger Christina Schultz.


    Anbefalede artikler