Storebæltbroen fejrer 20 års fødselsdag

Ikoniske byggerier kan være bølgebrydere, der åbner portene til udlandet. Og når dansk arkitektur og ingeniørkunst i dag bygger broer over hele verden fra Kina til Canada, så kan det meget vel have afsæt i Storebæltsprojektet, mener man hos DISSING+WEITLING architecture:

 

- Broen har været et stærkt kort til udlandet. Den er funktionelt og æstetisk unik, og den har ikke alene ændret infrastrukturen i Danmark radikalt. I internationalt perspektiv er der også fokus på Storebæltsbroen som en særlig skandinavisk holdning til arkitektur og ingeniørkunst, siger Steen Savery Trojaborg, partner og arkitekt hos DISSING+WEITLING architecture.

 

Kompetenceløftet

Han forklarer, at broprojektet har betydet et kompetenceløft og givet en ekspertise, som både arkitekter og ingeniører har kunnet bygge videre på. Samtidig er Storebæltsbroen et tidligt eksempel på bæredygtigt brobyggeri, hvilket også smitter af på udlandets opfattelse af os:

 

- Når vi i dag er ude rundt omkring i verden, ser man os som nogen, der tager hensyn til miljø og landskab. For os som arkitekter var projektet generelt en lære uden lige, der gav os en videre forståelse for komplekse konstruktioner og kræfternes forløb, som vi har taget med os. Det har betydet, at vi har mere erfaring med broer, bæredygtighed og hele den skandinaviske tradition. I dag har vi et hold, som udelukkende er dedikeret til broprojekter og arbejder nu med broer over hele verden.

 

Fra skepsis til stolthed

Storebæltsbroen er i dansk regi en særlig historie, og at den skulle blive en åbning til udlandet, var ikke indlysende fra begyndelsen. Baggrunden var en folketingsbeslutning om en anlægslov med en nulløsningsparagraf i forhold til miljø og vandgennemstrømning, der også fik betydning for selve udformningen af broen. Samtidig blev der etableret et statsejet aktieselskab som bygherre, hvilket er en speciel konstruktion for store broprojekter. Men da først beslutningen var taget og byggeriet skudt i gang i 1987, dukkede også de kritiske røster for alvor op:

 

-  Folkeopinionens skepsis handlede ikke så meget om, om det ville blive et smukt resultat eller ej, men mere om de økonomiske aspekter og en vis romantisk holdning i forhold til kulturen omkring færgerne. Men da den så stod færdig, så tog man nærmest fra den ene dag til den anden broen til sig, og man mærkede en vis stolthed over, at vi som nation faktisk havde kunnet gøre det.

 

 

 

Broen som en svævende syntese

Broen blev tegnet af DISSING+WEITLING architecture med Director of Bridges, Poul Ove Jensen, i spidsen for teamet. Poul Ove Jensen er senest blevet tildelt et International Fellowship af RIBA (Council and Honours Committee of the Royal Institute of British Architects, red.). Tegnestuen står sammen med landskabsarkitekt Jørgen Vesterholt bag udformningen af samtlige synlige konstruktioner, den harmoniske indpasning i landskabet og broens visuelle udformning m.m. Det overordnede sigte med den i alt 18 km lange forbindelse var fra starten at skabe en visuelt klar og let opfattelig helhed. Et dansk pionerarbejde, hvor nogle af styrkerne i processen frem mod resultatet var modet til at udfordre og behovet for nytænkning:

 

- Der var et klart fokus og en bygherre, den statsejede AS Storebæltsforbindelsen, der var gode til at lytte. Man ønskede fra start, at det skulle se ordentligt ud, og jeg opfatter broen som en syntese af arkitektur og ingeniørkunst.

 

- Hængebroens 1.624 meter lange hovedspænd og to 254 meter høje pyloner gør den til Storebæltsforbindelsens mest spektakulære element. Vi ville gerne hæve pylonernes tværbjælke op over kørebanen for at understrege det særlige i, at brodækket er ophængt fra ankerblok til ankerblok. I samarbejde med ingeniørerne lykkedes det faktisk at føre ud i livet, og derfor har Østbroen i dag sit svævende, lette og elegante udtryk, fortæller Steen Savery Trojaborg.

 

Man stopper ikke på halvvejen

Ifølge A/S Storebæltsforbindelsens statistikker færdes i dag knap 12.8 millioner køretøjer årligt over broen, der gjorde Sjælland skinnefast med Europa – og som blev en international åbning for et arkitektfirma som DISSING+WEITLING architecture. Herhjemme er tegnestuen bl.a. også kendt for den ikoniske Cykelslangen mellem Dybbølsbro og Havneholmen i København, der har påkaldt sig international opmærksomhed:

 

- Den er blevet et ikon for byen og er gået viralt verden rundt, hvilket vi ikke havde set komme. Men måske er det en parallel historie til Storebæltsbroen – bare i meget lille skala: Det handler om omhu fra bygherren og visioner fra arkitekten. Om at sørge for kvaliteten. Og om at man aldrig stopper på halvvejen, betoner Steen Savery Trojaborg.

 

 

 

Fra Canada og Sydafrika til Kina og Schweiz

I udlandet er DISSING+WEITLING architecture i dag involveret i adskillige spektakulære og forskelligartede broprojekter. I Montreal, Canada medvirker arkitektfirmaet til en ny udgave af Champlain Bridge, der årligt befærdes af 60 millioner køretøjer. I det centrale Johannesburg i Sydafrika er skråtagsbroen Nelson Mandela Bridge opført. I Xiamen, Kina har DISSING+WEITLING architecture allerede fuldført verdens længste, hævede cykelbro, den 7.600 meter lange Xiamen Bycycle Skyway. Og i Reichenau, Schweiz, er den ikoniske jernbanebro Zweite Hinterrheinbrücke netop blevet indviet.

 

Fælles for broerne er en skandinavisk tilgang, der i DISSING+WEITLING architectures tilfælde bygger videre på funktionalismens æstetik i Arne Jacobsens fodspor – og på de kompetencer og den viden, som broprojektet over Storebælt gav introduktionen til.