Odense Letbane: Vidtrækkende by-transformation
I Odense er man gået i gang med flere store anlægsprojekter, der kommer til at forandre byens infrastruktur afgørende og skabe en ny sammenhængskraft. Både Odense Letbane samt omdannelsen af Thomas B. Thrige Gade fra vej til by forventes færdigt omkring 2020, ligesom der sker en lang række bygge- og anlægsarbejder, som skal understøtte byens nye geografi.
Odense Letbane har et samlet budget på cirka tre milliarder kroner, og den forventes at være klar til drift i 2020, hvor den forventes at skulle transportere 1 million passagerer om måneden. Letbanen bliver cirka 14,5 kilometer lang, og dens 26 stationer kommer til at være eksisterende nøglepunkter i byen og fremtidige kraftcentre for udvikling.
Frem mod næste version af Odense
Henrik Lumholdt, Chef for Byudvikling i Odense Kommune, fremhæver, at Odenses ambitiøse by- og trafikplanlægning hænger nøje sammen med den overordnede vækststrategi, som handler om at få flere indbyggere samt at skabe flere arbejdspladser og nedbringe antallet af arbejdsløse.
- I byrådet har man en vision om at vækste, så Odense går fra at være en stor by til en storby. Og en del af den vækststrategi er en fysisk by-transformation, hvor den kommende letbane spiller en afgørende rolle. I den forbindelse prioriterer vi by-omdannelse, der understøtter letbanen – og forventningen om ejendomsværdistigningen i de områder betyder, at der har været stor interesse fra investorer, fortæller Henrik Lumholdt og fortsætter:
- København og Aarhus får meget vækst foræret, da mange virksomheder ikke kunne forestille sig at ligge andre steder. Her skal Odense kæmpe lidt mere for det, og vi går ind i kampen på flere forskellige niveauer for at skabe de rette, attraktive rammer for liv og vækst.
Frem mod en ny selvforståelse
Ifølge Henrik Lumholdt er byens mange projekter alle et middel til at nå den overordnede målsætning om vækst, men samtidig er Odenses indbyggere i færd med at ændre deres selvopfattelse. Han forklarer:
- Når man forandrer en bys fysiske rammer, så ændrer det samtidig folks adfærd og selvforståelse. Et eksempel kunne være DSB’s timemodel, hvor det nu kun tager 1 time at rejse med tog fra Odense til Esbjerg, Aarhus og København – og den nemme logistik ændrer folks horisont. Samtidig får byen flere besøgende, og der er flere kulturelle tilbud og festivaler. Vi er midt i en transformation – en rejse – hvor der udvikles på flere fronter.
Ud over letbanen og omdannelsen af Thomas B. Thrige Gade til nyt bykvarter, så inkluderer projekterne opførelsen af et nyt supersygehus, udvidelsen af campus-området ved syddansk universitet, en fornyelse af byens havne- og industriområder, hvilket forstærkes af den smukke cykelsti-bro, Byens Bro, der binder havn og by sammen. Og der er flere interessante projekter undervejs, heriblandt Odense Musik- og Teaterhus, som opføres i det nye Thomas B. Thrige kvarter. Bygningen er tegnet af arkitektvirksomheden C.F. Møller, og den kommer med de omkring 1800 siddepladser til at være et vigtigt kulturelt fikspunkt i byen i fremtiden.
Det gamle og det nye
Thomas B. Thrige Gade har historisk set været hovedpulsåren for trafikken gennem Odense, og når man omdanner den til byrum, så kræver det selvfølgelig, at den nye infrastruktur kan håndtere trafikken. Én af de primære forudsætninger for projektet har således været den nye ringvej, som var færdig i 2014. Men lige nu bliver der om- og udbygget over 20 strækninger for at kunne håndtere nedlæggelsen af Thomas B. Thrige Gade.
På samme vis kræver et stort projekt som Odense Letbane en række forberedende arbejder, eksempelvis skulle Albanibroen forstærkes væsentligt for at bære vægten af to letbanetog samt lastbiler på én gang. Broen er 50 år gammel og er således blandt de første elementbyggerier, og projektleder fra Odense Letbaneselskab P/S, Claus Nielsen, fortæller omkring projektet:
- Vi har afsluttet arbejdet, hvor der blandt andet blev udskiftet 12 dækelementer i den centrale del af broen. Dækelementer kunne vi udskifte ovenfra, men flere af bjælkerne skulle forstærkes nedefra, så der valgte entreprenøren at udføre arbejdet fra flydebroer på Odense Å. Man vurderede, at arbejdet ikke var så omfangsrigt, og det er også gået udmærket. Broen har i dag samme udseende, selvom man kan se forstærkningerne på undersiden af broen.
Albanibroen blev i hele anlægsperioden lukket for alle motorkøretøjer, men cyklister og fodgængere måtte fortsat krydse over broen.
- Forløbet har været rigtig godt, og da vi havde andre byggepladser i nærheden, så var logistikken enkel. Der var mindre forsinkelser, som kom sig af, at armeringen ikke lå som på tegningen, ligesom der var visse tegninger, som ikke kunne findes. Den slags forekommer på den her type projekter, og derfor rykkede vi tidsplanen lidt, fortæller Claus Nielsen.
Bedre belysning skaber tryghed
Inden letbanen kan anlægges, er der en del forberedende arbejder, såsom etablering af stier og veje omkring banen, ligesom der skal gøres klar til, at entreprenøren kan lægge skinnerne. Claus Nielsen fremhæver i den forbindelse ombygningen af stitunnellen fra L.A. Rings Vej under Ørbækvej, som gøres bredere og lysere:
- Odense Kommune har et overordnet koncept, hvor man vil gøre byen mere tryg, og udover at gøre tunnelen lidt større og bredere, så bliver der etableret ovenlys i midterrabatten, så der kan strømme dagslys ned. Samtidig bliver kvaliteten af lyset også bedre, da man støber LED ind i betonen, hvilket samtidig giver en væsentlig besparelse på driften.
Det er ikke muligt at spærre Ørbækvej af under arbejdet, så man har valgt at arbejde i to etaper, hvor man reducerer antallet fra spor fra to til én og skiftevis spærrer den ene og den anden vejbane af. Det giver lidt gener for bilisterne, men ifølge Claus Nielsen, så er responsen på de forskellige anlægsarbejder generelt rigtig god:
- I Odense Letbaneselskab P/S prioriterer vi kommunikationen med byens borgere rigtig højt. Vi har således tæt kontakt med borgere og naboer, hvor vi informerer omkring byggerierne, da man herved kan forebygge en del problemer. Samtidig er der en stor interesse for udviklingen af byen, og folk kan godt se, at letbaneprojektet bliver et enormt plus for byen.
Kultur skaber liv
Interessante byrum er ikke kun et spørgsmål om bygninger, mener Chef for Byudvikling i Odense Kommune Henrik Lumholdt, og derfor er det væsentligt, at byudviklingen sker i tæt sammenhæng med kulturforvaltningen, hvilket understøtter den fysiske transformation.
- Vi er under samme hus, så der er fokus på hele byens udvikling. Og vi foretager de nødvendige kommunale medinvesteringer, der skaber livsgivende elementer i byen. Selvom der er gang i rigtig mange projekter, så kan vi stadig se helheden, og vi vil for eksempel fortsat være en grøn kommune. Odense har mange åer og ådale, der som grønne kiler præger byen, og det er en vigtig del af byplanlægningen at skabe rekreative områder. Når man fortætter byen, som vi er i færd med, så kan det blive en mangelvare, og vi ønsker at fordoble de grønne arealer gennem skovrejsning. Vi skal bibeholde de kvaliteter, som vi allerede har, siger Henrik Lumholdt, der også er bevidst om, at Odense er kendt for at være H.C. Andersens fødeby:
- Vores kommende udstillingshus, House of Fairy Tales, er også et meget spændende projekt, hvor hele H.C. Andersens univers bliver formidlet. For et par år tilbage afholdt vi en idekonkurrence, og der var en overvældende interesse. Der kom over 250 forslag fra hele verden, og det viser, at bygningen har betydning for mange mennesker. Det forpligter selvfølgelig, og derfor laver vi et byggeri, som skal leve op til H.C. Andersens format.
Fakta om Odense Letbane
- Odense Letbane forventes at være færdigbygget til at gå i drift i 2020.
- Letbanen har et samlet budget på cirka tre milliarder kroner.
- Odense Letbanes første etape bliver cirka 14,5 kilometer lang.
- Der bliver i alt 26 stationer på linjen
- Hele turen fra start til slut forventes at tage omkring 42 minutter.
- Der forventes cirka 35.000 passagerer på en hverdag - 1 million på en måned.
