<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
509-1

Hos Stiholt i Nuuk er man til at tilbyde et højt serviceniveau for Manitou-maskiner og lifte i Grønland.

Stiholt i Grønland er blevet servicepartner for Scantruck

  • Byggepladsen
  • Byggeriets udvikling
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Virksomhedsnyt
  • 2024-09-09
  • | Af Redaktionen
  • I Nuuk har Scania-forhandleren Stiholt og Scantruck skudt et samarbejde i gang for at tilbyde kunderne top service af Manitou-maskiner i Grønland.

    Hos Stiholt i Grønland er der for nylig begyndt at rulle Manitou-teleskoplæssere og lifte ind. For Scania-forhandlerener med deres ekspertise inden for lastbiler og entreprenørudstyr blevet servicepartner på Scantrucks Manitou-maskiner i hele Grønland.

    Med aftalen med Stiholts værksted i Nuuk har entreprenører nu en lokal servicepartner, der hurtigt kan tage sig af de nødvendige reparationer og vedligeholdelser af både solgte og udlejede Manitou-maskiner fra Scantruck. Det sker i et tæt samarbejde med Scantrucks supportafdeling i Skive, så man kan tilbyde kunderne højt mod nord den bedste og effektiv service.

    - Jeg er sikker på, at vi får et rigtig godt og spændende samarbejde. Stiholt og Scantruck matcher hinanden godt. Begge virksomheder sælger og servicerer kvalitetsprodukter, og det er mit indtryk, at vi passer fint sammen i måden at arbejde på og servicere kunderne, siger Henrik Bruun Nielsen, direktør for Stiholt A/S, i en pressemeddelelse.

     

    Ekspertise inden for hydraulik

    Det grønlandske marked stiller store krav til fleksibilitet og alsidighed. Det er tre år siden, at Stiholt kom til Nuuk og i efteråret 2023 kunne firmaet byde velkommen i sit nybyggede domicil med værksted.

    Henrik Steffensen er værkstedschef hos Stiholt A/S i Nuuk, for ham går lastbilerne og teleskoplæsserne godt i spænd.

    - Grønland er naturligvis et lille marked, hvor vores mandskab er nødt til at være alsidigt. Det er vi fuldt gearet til, og derfor er der ingen vanskeligheder i, at vi som lastbilfirma også laver service og reparationer på teleskoplæssere og lifte. Stiholt er kendt for ekspertise ikke mindst på hydraulik, og det passer jo eminent, når vi også skal skrue i entreprenørmaskiner, mener Henrik Bruun Nielsen.

     

    Hurtig levering af reservedele

    - Klimaet her er jo anderledes end i det sydlige Danmark, og det giver da nogle udfordringer og stiller krav til blandt andet hydraulikolien. Vi har den store pakke med gængse reservedele, og vi kan hurtigt få dele op fra Scantruck i Skive, fortæller værkstedschefen.

    - En ny international lufthavn åbner til efteråret, og et flyselskab har planer om at flyve fra Aalborg til Nuuk i hvert fald i sommerperioden. Der er allerede faste afgange fra Billund til Nuuk. Store reservedele får vi med skib, og det kan godt tage 14 dage, men det er ikke et stort problem. I Grønland er man vant til, at ting tager tid, og tålmodigheden er stor, blot man ved, at en løsning er på vej.

    Aftalen glæder man sig også over hjemme i Skive på Scantrucks hovedkontor.

    - Der er en stor flåde at både Manitou- og Komatsu-maskiner i Grønland, og det er naturligvis i alles interesse, at de fungerer optimalt. Det har vi sikret os med Stiholt som vores nye servicepartner. Vi satser på fortsat at sælge mange maskiner i Grønland, og derfor er det vigtigt, at vi kan garantere en serviceorganisation, der fungerer fuldt ud. Det overlader vi trygt til Stiholt at få til at fungere, siger salgschef Claus Bjerregaard.

     

    Salget i Grønland

    Hos Scantruck står distriktschef Freddy Lange Nielsen fortsat for salget af lifte og Manitou-maskiner i Grønland. Hos Nordjysk Entreprenør Materiel – NEM, er det Jesper Nørgaard, der står for salget af Komatsu. NEM bruger i øvrigt også Stiholt en del, når der skal repareres Komatsu i Grønland.

    Læs flere nyheder om entreprenørmaskiner og materiel

     

    Anbefalede artikler