<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Kenro IMG_2621
Annonce

Kenro er en ny maskine hos Special Maskiner A/S, som på grund af sin mindre størrelse kan komme ind i folks indkørsler uden problemer.

Special Maskiner A/S kan levere maskinen til de specifikke opgaver

  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • 2021-11-15
  • | Af Astrid Helene Seier Ellemo
  • Specialopgaver kræver specialudstyr, og mange bygge- og anlægsopgaver kan ikke altid løses med standardmaskiner. Special Maskiner A/S har gennem de sidste 20 år specialiseret sig inden for alt fra vandløbsmaskiner og kompakte slamsugere til gravemaskiner til f.eks. stejle skråninger.

    Specialmaskiner, som kan grave nede fra vandløb, og slamsugere i mindre størrelser, der kan passe i folks indkørsler samt sorterings- og knusemaskiner, der kan klare specialopgaver, er spidskompetencen for maskinleverandør, Special Maskiner A/S. Vejarbejde, rabatter, skråninger og grøfter samt vandløb og skov-, græs- og snerydning er blot nogle af de opgaver, som Special Maskiner A/S kan levere maskiner til at løse.

     

    – Vi har know-how til serieproducerede maskiner, men eksekverer ikke inden for store styk-antal. De fleste af vores produkter ligger inden for service og vedligeholdelse af specialmaskiner, som er så specifikke, at flere af dem kun produceres i meget små antal. Vores schweiziske Menzi Muck, der kun produceres tre styk af om året til danske kunder, bruges f.eks. til at præparere skiløjper, siger Lennart Ahlefeldt-Laurvig, direktør og grundlægger af Special Maskiner A/S.

     

    Menzi Muck M545x e9bdedf0-f7d1-4bfd-9b2d-77ad8fee9d43 Special Maskiner A/S har i dag udvidet sortimentet fra sidemonterede armklippere og mindre græsslåmaskiner til mange specielle maskiner til pleje og anlæg

     

    Menzi Muck bruges over hele verden, men kan også bruges til at løse opgaver som f.eks. at grave og forbedre veje i Danmark. Den fungerer også som en standard gravemaskine, så man vil altid få den ud at køre på en opgave, påpeger Lennart Ahlefeldt-Laurvig.

     

    Menzi Muck er en rigtig specialgravemaskine, hvor den i Schweiz produceres som en standard maskine i 80 styk om året. Dem har Special Maskiner A/S tre kørende af i DK. Det er ikke mange, men den kan noget, som andre maskiner ikke kan – f.eks. grave stående på skråninger og i vandløb i op til 1,5 til 2 meters dybde uden at tage vand ind i førerhuset, siger landbrugsuddannede Lennart Ahlefeldt-Laurvig, der beskriver sig selv som en maskinnørd.

     

     

    Fra amfibiebåde til nichemesser

    Special Maskiner A/S er også leveringsdygtige inden for slamsugere monteret på mindre størrelses lastbiler, der kan bruges til private kunder, som bor i huse med trange adgangsforhold.

     

    – Kenro slamsugeren, som vi skal levere en af til Fredericia Forsyning i november, er en mindre trekubik-slamsuger, som er mere fleksibel end de gængse til rigtigt store lastbiler. Dem er der ofte ikke plads til i folks indkørsler, hvorfor Kenro også kan dække behov inden for bygge- og anlægsbranchen, forklarer Lennart Ahlefeldt-Laurvig.

     

    – Vandløbsmaskiner er også en niche for os, hvor f.eks. Truxor T-serie, en såkaldt amfibiebåd, sidste år solgtes i 130 eksemplarer på verdensplan, hvor af fem gik til Danmark. Selv om det ikke er store mængder, vi aftager, er der immervæk et behov i Danmark, siger Lennart Ahlefeldt-Laurvig, der holder relationerne ved lige ved bl.a. at tage nogle af kunder med til en niche-maskinmesse i Tyskland, som kun finder sted hver femte år.

     

    Det er vigtigt for Lennart Ahlefeldt-Laurvig at møde sine kunder, ligesom han i sine kataloger lægger vægt på at have masser af gode billeder, der viser maskinernes kunnen.

     

    – Jeg har mange møder med folk, da det er vigtigt for mig at komme ud og trykke hånd. Jeg har altid interesseret mig for maskiner og har dels haft en karriere hos Hydrema i Nordjylland og som sælger inden for specialmaskiner og entreprenørløsninger. Vi har ikke en masse tekst i kataloget, men foretrækker at få en dialog hurtigt i gang, fortæller Lennart Ahlefeldt-Laurvig.

     

     

    Red Rhino 3 Vejs Sortering Red Rhino 3 Vejs Sortering Special Maskiner A/S forhandler fem hovedgrupper: Vejarbejde, Vandløb, Skov, Græs og Snerydning. Red Rhino er en kompakt og flytbar sorterings- og knusemaskine.

     

    Kompakt og flytbart sorterings- og knuseanlæg.

    En af de andre specialmaskiner hos Special Maskiner A/S er Red Rhino, som er et lille kompakt sorterings- og knuseanlæg. Special Maskiner A/S har lige leveret et sorterings- og knuseanlæg til en entreprenør i Kjellerup, som har behov for en maskine, der kan flyttes på en maskintrailer.

     

    Målgruppen er typisk kommuner, private entreprenører og anlægsgartnere, men Special Maskiner A/S forsøger løbende at tilpasse deres produkter efter kundernes behov.

     

    – Vores services baserer sig på godkendte og velafprøvede produkter. Et af specialerne er bl.a. vandløbsvedligeholdelse, som er en niche, der har vores store interesse især med henblik på bevarelse af miljøet, siger Lennart Ahlefeldt-Laurvig, der har fire ansatte og tre faste samarbejdspartnere, der selvstændige mekaniker- og serviceværksteder.

     

    – Ærlighed, loyalitet og en indædt stædighed i forhold til, at kundens ønsker er vores mål – til glæde for kundernes indtjening og egen faglige stolthed. Special Maskiner kendes på de særlige problemløsninger, siger Lennart Ahlefeldt-Laurvig, som de første år solgte flest maskiner til vedligeholdelse af vejrabatter, f.eks. sidemonterede armklippere og mindre græsslåmaskiner.

     

    Anbefalede artikler