Solceller på vej mod boom – men politikerne nøler

Troels Hartung

Fra 6 til 12 %. Så meget forventer Energistyrelsen, at solcellers andel af nettoforbruget af el vil vokse inden for de næste år. En udvikling, der ikke mindst bæres af lysten til at deltage i den grønne omstilling.

Virksomheder, stat, regioner og kommuner står på spring til at få solcelleanlæg på tagene. Men der er et problem: Den nationale strategi på området, der skal fjerne væsentlige administrative barrierer, et stærkt forsinket og ventes nu først præsenteret i 2024.

- Reglerne er alt for komplicerede. Der er brug for en oprydning eller bistand til bygningsejerne, så de kan navigere igennem dem, siger bæredygtighedschef Troels Hartung fra Tekniq Arbejdsgiverne, der blandt andet organiserer elektrikervirksomheder, som medvirker ved etablering af solcelleanlæg.

Sidste år udgav Tekniq Arbejdsgiverne sammen med Ingeniørforeningen IDA og Dansk Solcelleforening en analyse, som afdækkede de administrative, økonomiske og juridiske barrierer, der begrænser udbredelsen af solceller på bygninger.

Analysen gav en række anbefalinger til politikerne, der stod over for at skulle udarbejde en samlet strategi på området på basis af den brede og ambitiøse politiske aftale om sol- og vindenergi.

Nu er der så gået et år. Strategien glimrer stadig ved sit fravær, og den nuværende regeljungle virker stik modsat de grønne politiske intentioner:

- De komplicerede regler gør det svært at træffe en beslutning om solceller, og kommunerne er endda i den situation, at de med de nuværende regler skal udskille solcelleanlæg i et selvstændigt selskab. Samtidig oplever vi lange ventetider hos nogle af elnetselskaberne på at godkende etablerede anlæg, siger Troels Hartung.

- Vi savner en solcellestrategi med konkrete målsætninger for udbygningen og konkrete virkemidler til at sikre, at man når i mål.

Politikernes nølen kan i sidste ende komme til at betyde, at det blive vanskeligt – måske umuligt – at nå de overordnede mål om 100 % dækning af elforbruget i Danmark ved hjælp af sol og vind i 2030 og en reduktion af den totale drivhusgasudledning med 70 % samme år.

 

Flere store bygninger med solceller

Omvendt – når politikerne trækker i arbejdstøjet og får hjulpet deres egen politik på vej med en strategi – er der et kæmpe potentiale.

Det, der startede for over 10 år siden med etablering af solceller på private ejendomme, som lukrerede på den fordelagtige nettomålerordning – er foreløbig endt med at være en af de mest omkostningseffektive og konkurrencedygtige måder at producere el på.

Priserne på solceller er raset ned siden pionerdagene i 2012, og bæredygtighed er højt på dagsordenen i mange virksomheder og i stat, regioner og kommuner.

Så vejen er på alle måder banet for, at solceller i endnu højere grad kommer til at præge vores bygninger.

Troels Hartung mener, at store bygninger vil bære udviklingen – sammen med solcelleparker.

- Mange virksomheder med store tagflader, der vender optimalt i forhold til solen, vil nok overveje solceller. Det samme gælder det offentlige, selv om der for denne del af markedet ikke er meget tjent ved at etablere solceller, siger han.

 

Nye muligheder med integrerede solceller

Men hvordan kommer solcelleudviklingen til at påvirke vores byggekultur og byggeskik?

Der er mange private huse ikke mindst fra de første glade solcelledage, hvis udtryk er blevet meget forandret af solpanelerne. Eksempelvis en smuk hvidkalket bygning med tegltag, hvor solpanelerne nærmest helt har overtaget udtrykket og gjort det ”industrielt”.

Den kommende fordobling af kapaciteten ser dog ikke ud til at skulle fortsætte ud ad det spor, fordi der nu er mange løsninger, hvor solcellerne er integreret i tagfladen. Eksempelvis i helt almindeligt udseende teglsten eller tagplader.

- Jeg tror, der er gode muligheder for, at vi kommer til at se en del af disse løsninger, siger Troels Hartung.

Hvad angår selve produktet, solcellerne, imødeser han mere fokus på fremstillingen. Kina er kommet til at sidde på en stor del af produktionen, og der er frygt for, at nogle af produkterne eller underleverancer fremstilles ved tvangsarbejde.

- Det er et område, som branchen er meget opmærksom på. Vi er ikke i mål, men det er vigtigt, at forhandlerne af solceller kan dokumentere, hvor og under hvilke forhold, deres produkter er fremstillet, siger Troels Hartung.

Den internationale kritik af det påståede tvangsarbejde i Xinjiang provinsen i Kina kan betyde, at flere vil vælge produkter, fremstillet andre steder, så den danske udbygning af solenergi ikke medvirker til brud på menneskerettighederne.