Saint-Gobain Gyproc inviterede til 50 års fødselsdag

Fredag den 28. oktober havde Saint-Gobain Gyproc inviteret Kalundborgs borgere og alle interesserede til åbent hus for at fejre 50 års jubilæum for fabrikken. Dengang repræsenterede den en investering på ca. 40 millioner kroner. I dag er ca. 164 medarbejdere beskæftiget på Gyproc med fremstilling af gipsplader og letvægtsbyggesystemer i genanvendelig gips og stål. Sammen med medarbejdere og deres familier - Gobain Gyproc

 

Der var overvældende interesse for at komme inden for, og Gyproc måtte lukke for tilmeldinger, da over 400 havde tilmeldt sig dagen, hvor der var mulighed for rundvisninger, aktiviteter med gips og mulighed for at få stillet sulten ved en pølsevogn.

 

Første spadestik til Gyproc-fabrikken blev taget i 1970 af daværende borgmester J. Hageman-Petersen, og beliggenheden på havneområdet øst for Kalundborg var langt fra tilfældig. Ledig arbejdskraft, gode transportforbindelser og mulighed for at få leveret råvarer via en veludbygget havn gjorde beliggenheden ideel til at opføre en helt ny gipspladefabrik på den 120.000 m2 store grund.

 

På produktsiden er Gyproc i dag blandt andet kendt for de perforerede akustikloftsplader under varemærket Gyptone.

 

- Gyptone-lofterne eksporteres til hele verden, og gennem årene har Gyproc opnået flere patenter på perforerede akustiklofter med unikke egenskaber. Akustisk rådgivning til både byggebranchen og private husejere er også en stor del af Gyprocs ydelsespalette, fortæller Søren Arens, fabriksdirektør på Gyproc.

 

 

Eget genbrugsanlæg

Oprindeligt var ejeren svenske Gyproc AB. I 1998 solgte Scancem-koncernen imidlertid sin aktiemajoritet i Gyproc til den verdensomspændende gips-koncern British Plaster Board (BPB), som indtil da havde ejet 25 procent af fabrikken. Fra oktober 1998 blev Gyproc en enhed i BPB. For 17 år siden – i 2005 - blev hele virksomheden opkøbt af den franske koncern Saint-Gobain, der er verdens førende producent af gipsplader og gipspuds.

 

Gyproc har, siden fabrikken stod klar i Kalundborg, også været en del af den Industrielle Symbiose i Kalundborg, der ligeledes kan fejre 50 års jubilæum i år. Via symbiosen samarbejder lokale virksomheder om en cirkulær tilgang til produktion. Symbiosen er i dag internationalt anerkendt og tiltrækker besøgsdelegationer fra hele verden.

 

- Gyproc har helt fra første spadestik i Kalundborg haft det erklærede mål at producere gipsplader med så lille belastning af miljøet som muligt. Allerede i 1979 etablerede Gyproc for eksempel et genbrugsanlæg, som gjorde det muligt at genanvende gipsaffald fra både produktionen og fra byggepladser. Og den ambition er stadig et pejlemærke for os i dag, fortæller Søren Arens.

 

Gipsplader fra Gyproc bliver i dag produceret med op til 30 procent genbrugsgips – alt efter hvor meget genbrugsgips, der er tilgængeligt.

 

- Produktion med genbrugsgips, også kaldet cirkulær produktion, begrænser CO2-udledningen. Det nedsætter samtidigt behovet for at udvinde rågips fra gipsbrud og tærer dermed mindre på klodens jomfruelige og knappe ressourcer. Gyproc samarbejder med en række andre brancheaktører for at øge mængden af anvendelig genbrugsgips, for vi har faktisk kapacitet til at bruge langt mere genbrugsgips i produktionen. Så det er et af vores store fokusområder, fortæller Søren Arens.

 

Bestod ufrivillig test

Selve fabrikken er naturligvis opført med gipsplader på den ene side af stålskeletvæggene. Og mindre end et år efter første spadestik var taget, kom pladerne på en ufrivillig styrkeprøve, da der udbrød brand på den nybyggede fabrik. Det medførte store ødelæggelser, men midt i katastrofen var der en interessant iagttagelse; gipspladerne havde modstået ilden, og det bidrog i høj grad til, at branden kunne begrænses. Efter branden blev de ødelagte dele af fabrikken genopbygget, og den blev indviet i september 1972.

 

Innovation og bæredygtighed

Saint-Gobain koncernen, der ejer Gyproc, blev grundlagt i Frankrig helt tilbage i 1665, og en af de første store ordrer var spejlene til spejlsalen på Louis XIV’s slot i Versailles. I dag er det overordnede mål at opnå nul-udledning af CO2 senest i 2050, og at så stor en andel af råvarerne i produktionen som muligt er genbrugsmaterialer. Gyproc foretager derfor også løbende investeringer i at nedbringe miljøaftryk og CO2-udledning fra produktionen.

 

- Tidligere på året gennemgik vi vores til dato mest innovative opgradering af produktionen, så vi nu selv kan produceres gipsplader, der er 25 % lettere end den tidligere standardplade. Det betyder både mindre råvare- og energiforbrug, mindre CO2-udledning i forbindelse med produktion og transport og mindre belastning af de håndværkere, der skal arbejde med pladerne, fortæller Søren Arens og fortsætter:

 

- Gyproc er desuden i dag en af de virksomheder i byggebranchen med flest certificeringer og mest data til rådighed for at kunne udarbejde et synligt miljø- og CO2-regnskab for hver enkelt bygningsdel. 

 

Insekter, biller og fugle på fabriksgrunden

For at understrege koncernens strategi om at tage aktivt del i den grønne omstilling, er udearealer på Gyprocs 11 hektar store fabriksgrund blevet omdannet fra kortklippet græs til naturlig flora som led i et biodiversitets-projekt, som skal tiltrække fx sommerfugle, insekter, biller og fugle.

 

- Klimaforandringerne truer også biodiversiteten, og vores biodiversitets-projekt fungerer som et synligt og helt konkret symbol på, hvorfor den grønne dagsorden er så vigtig. Desuden er det rart for vores medarbejdere at have noget kønt at kigge på udendørs, understreger Søren Arens.