Renoveringer viser fortidens langtidsholdbare løsninger

Rækkehusbebyggelse Bakkehusene på Bellahøj i København var banebrydende i dansk byggeri, da den stod færdig i 1923. Bebyggelsen var et gennembrud for rækkehusbyggeriet i Danmark, og repræsenterede et arkitektonisk opgør mod hovedstadens karrébyggerier.

Det lykkedes så godt, at bygningerne i dag er fredede – og det kræver stor omtanke, når de skal gennemgå restaureringer som den store tagrenovering, der netop nu er i gang.

- Bakkehusene er en meget kompleks sag.  Der er 171 huse, og de er udført med måske 165 forskellige løsninger. Den rigtigt store hurdle er, når vi skal have det gamle til at passe med det nye, og der gennem 100 år er brugt forskellige løsninger i de fleste af lejlighederne, siger Nicholas Carlsen, produktionsleder hos Byens Tag og Facade A/S, der har vundet restaureringsopgaven.

Virksomheden er specialiseret i fredede og bevaringsværdige ejendomme, og byggeledere og håndværkere kender derfor rumlen – og ved at tæt samarbejde mellem bygherrer, offentlige instanser og de forskellige håndværkergrupper er altafgørende. Det sikrer, at opgaverne bliver udført tilfredsstillende, selv om producenternes nutidige monteringsvejledninger ikke nødvendigvis harmonerer med måden, opgaverne blev udført på, da en bygning blev opført.

- Nogle gange må vi gå på kompromis med vejledningerne. Men omvendt må vi sige, at Bakkehusene har holdt i 100 år med det arbejde, der blev udført, og de materialer, der blev anvendt, da man byggede dem, siger Nicolai Bengtsson, der er tømrersvend og lærlingementor hos Byens Tag og Facade.

- Det er megafedt at se løsninger, der er udtænkt for så mange år siden, og som stadig står flotte og funktionsdygtige, og det er fantastisk at kunne vise lærlingene, hvad man kunne lave med de redskaber, der var til rådighed dengang, siger han.

 

Bly og genanvendelse

Selv om renovering generelt er mere ressource- klima- og miljøvenligt end nybyggeri, kan fortidens materialer være en udfordring. På Bakkehusene opdagede håndværkerne, at blyindækningerne omkring kvistene var i så dårlig stand, at de skulle fornys. Bly kan være svært sundhedsskadeligt, og det har i årevis været ulovligt i både nybyggeri og renoveringer – med undtagelse af fredede bygninger. Ifølge Nicolai Bengtsson har alle medarbejdere fået taget løbende blodprøver for at sikre, at blyindholdet i deres blod ikke er steget på grund af renoveringsopgaven.

I den anden grøft står en renoveringsopgave af en anden 100-årig ejendom – nemlig Vanløsegaard i Vanløse. Her står virksomheden for 4700 kvadratmeter nyt tag.

- Her er der som en sjældenhed lagt bæredygtig håndtering ved nedrivning ind i kontrakten, siger Nicholas Carlsen.

- Det betyder, at teglene bliver brugt til genproduktion af nye tegl, alle 470 spær bliver kørt til Genbyg, der sælger dem til blandt andet orangerier og gyngestativer, og alle loftsskillerum bliver bearbejdet til blandt andet borde hos J. Jensen, siger han.

Lang vej endnu

Byens Tag og Facade har også et samarbejde om genanvendelse af vinduesglas til isolering – og generelt mærker virksomheden et større fokus på genanvendelse af byggematerialer. Men der er stadig langt endnu, mener Nicolai Bengtsson.

- Folk er vant til, at det er billigere at smide ud og bruge nyt. Som håndværker er det svært at forstå, at man river ned og bruger nye materialer. For det kan godt være, at det koster mindre her og nu, men set på længere perspektiver bliver det billigere, siger han.

Det gør sig ikke mindst gældende ude på landets villaveje, hvor det ofte er små håndværksmestre, der står for renoveringer og nybyggerier. Som en lille spiller i en gigantbranche kan det være svært at skifte til en mere grøn dagsorden, når prisen ofte er den afgørende faktor.  For mens større aktører som kommuner og pensionskasser i stigende grad har øje for løsninger, der belaster omgivelserne mindst muligt, ser det anderledes ud ved des må opgaver.

- En ganske almindelig dansker, der skal have et nyt skur eller køkken, er desværre nok ikke kommet dertil, hvor han vil betale 30-40.000 kroner mere for at få løst en opgave på den mest bæredygtige måde. Så det kræver en holdningsændring, før vi kan få alle med, vurderer Nicholas Carlsen.

Læs flere artikler om byggeriets udvikling