Renovering kan blive guld for byggebranchen

- Branchen gør en stor indsats for at blive grønnere, men nybyggeri kræver store mængder af ressourcer, både ved fremstilling og transport af materialer og energi til opbygning. Det er en miljøbelastning, som vi gør en stor indsats for at nedbringe. Derfor kommer vi også til at gentænke vores løsninger, så renovering og genanvendelse bliver den første mulighed, før alternativet med nedrivning og nybygning kommer ind i overvejelsen. På den måde kan vi nemlig genbruge eksisterende strukturer, minimere affald og reducere energiforbruget. Når renovering fremover kommer til at udgøre en langt større andel af byggeopgaverne, betyder det også, at de kan gøres til en overordentlig rentabel forretningsmodel, mener Mads Okking, der som udviklingskonsulent i Dansk Håndværk i årevis har arbejdet med grøn omstilling, traditionelt godt håndværk og genanvendelse.

Og han har eksperterne på sin side, for en række undersøgelser og forskningsprojekter, der de seneste år samstemmende har vist, at renovering frem for nybyggeri ikke alene kan være en del af løsningen for at nå vores klimamål, det kan også udføres på en økonomisk fordelagtig måde.

Sammen med DTU gennemførte Det Kongelige Akademi forrige år et forskningsprojekt på Dansk Håndværks projekt ”Lærlingenes Hus”, hvor unge håndværkere renoverede en bygning på Bornholm. Det viste sig, at restaurering af ældre bygninger er mere klimavenligt end nybyggeri. Tilsvarende har Rambøll beregnet, at fokus på netop renovering kan være med til, at vi når klimamålene, mens Realdania har foretaget en sammenlignende analyse af CO2-udledningen og økonomi ved renovering contra nybyggeri.

 

 

Økonomisk og kulturel fornuft

- Modsat mange af de andre klimavalg, vi skal træffe, betyder denne ikke, at vi må vælge noget fra – tværtimod. Når vi bevarer, får vi også mulighed for at fastholde den kulturarv, der findes i historiske bygninger. Ved at arbejde videre med gamle bygninger, skaber vi forbindelser til fortiden og bevarer vores arkitektoniske identitet, som er del af vores kulturelle identitet. Samtidigt bliver vi udfordret på vores kreativitet og arkitektoniske kunnen og at det kan føre til nyskabelse og innovation inden for byggeriet, understreger Mads Okking.

Også på et mere dagligt plan, kan renovering styrke vores bysamfund. Arkitektskolens forskning har dokumenteret, hvordan renovering af byområder har en positiv indvirkning på lokalsamfundet og skaber levende, bæredygtige byer. Ved at genoplive eksisterende bygninger og områder bidrager vi til samhørighed og livskvalitet.

Mads Okking repræsenterer i øjeblikket Dansk Håndværk i den følgegruppe, som er en del af projektet ”Klimadata for Renovering”, projektejer er Realdania Filantropi og projektet har til formål at samle viden og data, der gør det nemmere at vurdere klimabelastningen ved renoveringer.

Alle skal være med

Mads Okking understreger, at det naturligvis ikke er alle byggerier eller byggevirksomheder, der skal have fokus på området. Nogle steder vil nedrivning være den rigtige løsning, og mange virksomheder koncertere deres viden om nybyggeri. Men alle kommer til at bidrage i løsningen.

- I de tilfælde, hvor der rives ned, skal materialerne nemlig indgå som genanvendelse i andre projekter – også i en del af nybyggeriet. Det kræver, at der for alvor skabes en forretningsmodel, hvor genbrugte materialer i større mængder kan handles på tværs af projekter og virksomheder. Det er en udvikling, der er i gang og understøttes af at genbrugsmateriales klimabelastning i nybyggeri er fastsat til nul. Så der skal nok komme mere fart på den udvikling, slutter Mads Okking.