Kristian Frandsen
Snedkersind: Godt håndværk handler meget ofte om tilpasning
I værkstedet tegner Kristian Frandsen fra Snedkersind i hånden og laver fysiske prøver til opgaverne. Computeren er lagt på hylden. Møbelsnedkeren er drevet af respekten for træet som materiale og at arbejde med stor tillid fra kunderne.
Det var helt spontant, at Kristian Frandsen startede på møbelsnedkeruddannelsen som 23-årig, men da han først var begyndt, tog fanden ved ham.
Entre Ingemann
Kristian Frandsen, Portraet
- Jeg blev svært begejstret for faget meget hurtigt, fortæller møbelsnedkeren fra værkstedet i Føvling.
Han ser sit værksted Snedkersind som en niche i den brede byggebranche. Tilgangen og udfordringer er måske i en anden skala end de store entreprenørbyggeriers. Som når han gerne vil ud og se på træets kvalitet og udtryk, før han køber ind.
- Det er 200 års historie, der ligger inde i det træ. Vi skal stille krav til vores leverandører – det er kun på vores initiativ, at det bliver normalen.
- Samtidig er vi også stadig nogle, som gerne vil have møbelplader i høj kvalitet. Løsningen for mig kan være at lave dem fra bunden, men det er et omstændeligt arbejde og ikke altid, at opgavernes budget tillader det.
Detektivarbejde
Snedkersind udfører alt fra restaureringsopgaver til inventar, og alt det ind imellem. I øjeblikket arbejder han på en køkken-ø med særlige skuffer, der er håndsinket sammen, og fræset en kurvet profil igennem sinkerne, så de slutter helt tæt ved skuffernes front. Andre opgaver er prototyper i samarbejde med arkitekter og designere, eller restaureringsopgaver for privat- og erhvervskunder.
- Under læretiden i København på Amalienborg udviklede jeg en stor kærlighed til restaureringsarbejdet. Både til de designklassikere mange kender, men også til ældre og antikke bevaringsværdige møbler, der har stor affektionsværdi for ejerne.
- Det er lidt af et møbeldetektivarbejde at se, hvordan de kan være bygget og måske tidligere blevet repareret. Nogle gange giver det et smil på læben at se den måde, man har valgt at udføre det. Men andre gange møder man jo noget, hvor man tænker, hvad fanden har de lige tænkt …
Godt træ kan han tale længe om, men håndværktøj vi må slet ikke komme ind på, for kommer han først i gang, kan han slet ikke holde op, siger han med et smil i stemmen.
Begejstringen for snedkerarbejde og værktøj deler han på Snedkersinds instagram, hvor omkring 66.000 følger med i øjeblikke fra livet i værkstedet.
Luftforandring
Måske var det musikinstrumenter, der fik Kristian til at tage hul på at blive snedker.
- Jeg spillede meget musik, men savnede luftforandring og valgte at rejse til København for at tage grundforløbet til snedker.
- Det har altid været bedst for mig at lære praktisk. Hverken i folkeskolen og på HF var jeg matematisk stærk, men så snart jeg står med et konkret projekt, der skal realiseres, og det skal manifestere sig i et materiale, så fungerer det bare.
- Jeg mødte faget uden store forestillinger. Det var et meget ærligt møde, og det tror jeg er et rigtig godt udgangspunkt for noget nyt, næsten ligegyldig hvad det er.
Flaskehalse og formgivning
Et projekt, som har været helt specielt for Kristian, var restaureringen af Smykkeskrinet, det gamle erhvervsarkiv i Aarhus, som modtog Snedkerprisen i 2022.
Smykkeskrinet, Erhvervsarkiv
- Det var lærerigt og en stor fornøjelse at være med til så stort et projekt, hvor alle faggrupper samarbejder med den samme tilgang om at bevare, hvad bevares kan. Det var mindeværdigt at være med til at løse.
Hans opgave var at restaurere møbler og genskabe inventar, men blev også spurgt om at løse en lidt anderledes opgave.
- På de nye trapper ude i fløjene, der kanter sig op gennem etagerne, er der forskellige punkter, hvor de forskellige plan samles og møder hinanden i forskellige vinkler og kurver. Hverken arkitekterne eller dem, der byggede trapperne, havde en løsning på, hvordan det mødepunkt lige skulle fyldes ud med træ og skabe helhed.
- Her handlede det om at tage det skarpe håndværktøj og de mindste maskiner med ind og simpelthen forme og tilpasse det hele i hånden, for at kunne fylde det ud og samtidig få træets tegninger til at flyde pænt sammen med det resterende.
Tillid
Som et lille værksted handler det om at opbygge faglig troværdighed og tillid fra kunderne.
- Hvis folk forventer, at de fra min side får en 3D rendering i farver på papir, så er det ikke et godt match. Det er en anden type virksomhed, de skal gå til.
Jeg arbejder måske mere traditionelt. Men det betyder ikke, at jeg arbejder langsomt eller ineffektivt, tværtimod.
Det at være en dygtig håndværker handler også om, hvilket tempo du udfører dit håndværk i.
- Jeg arbejder bedst med stor tillid fra min kunde, og det at få den tillid, det er jo virkelig ikke noget, der skal snyltes på. Det gør bare, at der er mere at leve op til. Det er ikke for at være bagud-skuende. Men man skal finde ud af, hvad der virker for en. Jeg må tro på, at det her har en vej.
Som i opgaven for en lokal tidligere kunde, der ønskede sig en ny entre, der passede til resten af huset, som er forholdsvis stort og har mange klassiske møbler. Alt i entreen blev speciallavet med særlige greb og profiler m.m.
- Jeg lavede nogle skitsetegninger og et par fysiske profil- og samlingsprøver i materialet, og ud fra dette spurgte jeg dem, om de ville betro mig opgaven. Der var ikke nogen kæmpe projektering i den indledende fase.
Moseeg og rokkeskind
Fordybelse og en vis frihed synes at være grundelementer i Kristian Frandsens arbejde. Det fik han rig mulighed for på den to-årige uddannelse på kunsthåndværkerskolen Capellagården i Sverige, hvor uddannelsen kun foregår på skolen.
- For mig blev det to år til både at udforske håndværksmæssige teknikker, men også til at finde retning i mit udtryk og arbejde.
Den tid man havde til at lave sine projekter havde ingen gang på jorden i det virkelige arbejdsliv, siger Kristian Frandsen, men det gjorde det ikke til en mindre mindeværdig tid.
- På andet år lavede jeg en lille uprætentiøs æske i sit udtryk, der var samlet med små håndsinker på gering. Det er en skjult konstruktion, når den er samlet, men enormt stærkt. Æsken lavede jeg i den ægte moseeg, egetræ som er faldet i mosen og har ligget der i flere tusind år.
Det var fra den lokale egn, hvor jeg er vokset op, og det var venner af familien, der havde taget det op af en mose for 75 år siden og ladet det tørre meget langsomt under tørv. I æsken “vokser” en lille kvist i egetræ.
For den poetiske æske modtog Kristian Frandsen Kunsthåndværkerprisens Sølvmedalje i 2015.
Den lille høvl
Inspirationen og motivationen i sit arbejde kommer fra materialet og håndværktøjet. Og selv om vi ikke skulle tale om værktøj, får vi ham alligevel til at åbne lidt op for posen og fortælle om sit yndlingsværktøj lige nu.
- Jeg stoler på mine hænder og mit håndværktøj. Når jeg har det i hånden, så er der ikke den mindste usikkerhed i samarbejdet med materialet. Det bliver en naturlig forlængelse af mine hænder i værkstedet, og deraf inspirerer det mig også.
Et værktøj, jeg rigtig tit tager i hænderne er en meget lille blokhøvl, der egentligt er en violinmagerhøvl. Den er i en størrelse, som kan ligge inde i min håndflade. Den har et dejligt tykt skærende stål, og det er, som om min håndflade et skærende værktøj i sig selv.