Renovering skal ske på oplyst baggrund

Der kan være mange grunde til at renovere en bygning fremfor at rive den ned og bygge nyt. Ikke mindst hvis man tager ”klimabrillerne” på.

 

Selvom det er svært at argumentere imod, at de bygninger vi ikke bygger, er de mest bæredygtige, så kommer renovering af eksisterende bygninger ind på en flot 2. plads - hvis vi beholder klimabrillerne på. Dertil kommer det faktum, at vedligehold og optimering – eller renovering – af vores bygningsmasse er nødvendigt, hvis vi skal sikre, at bygningerne fortsat er attraktive at opholde sig i og ikke mindst, hvis vi skal bevare bygningernes værdi.

 

 

Steen Pallesen

Tjek på tilstanden inden arbejdet går i gang

Steen Pallesen arbejder på Teknologisk Institut, bl.a. med at hjælpe bygningsejere med at foretage renoveringer på bedst mulige vis. Steen Pallesen har stor viden om renovering af tage og efterisolering – to steder, hvor det ofte går galt, når der bliver renoveret.

 

- Inden opstart på en tagrenovering eller en efterisolering er der vigtigt at kende konstruktions- og ventilationsprincipperne i den eksisterende tagkonstruktion. Altså, hvordan er nuværende konstruktion opbygget og er det udført korrekt? Jeg kigger blandt andet efter om der er udført korrekt ventilation af tagkonstruktionen og om der er spor efter skimmelsvampevækst. Det er ikke sjældent, at jeg ser fugt og skimmelsvampevækst, der, hvor ventilation ikke er udført korrekt, siger Steen Pallesen.

 

 

For Steen Pallesen er det afgørende for en god renovering, at bygningen bliver gennemgået grundigt i en forundersøgelse.

 

- Det giver ikke mening at springe over, hvor gærdet er lavest, når man renoverer. Jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at man foretager renoveringen på et oplyst grundlag via forundersøgelser. Ellers risikerer man faktisk at gøre ondt værre og i stedet stå med en bygning, hvor der opstår nye problemer, særligt i forhold til fugt, siger Steen Pallesen.

 

Han forklarer, at såfremt der er fugt og skimmelsvampevækst, så skal isoleringen fjernes og der skal udføres afrensning af eksisterende spær og plader/brædder (underlag for tagpap) m.m. Og så skal bygningsejer efterfølgende overveje, om man ved renoveringen vil fortsætte med den nuværende opbygning, hvad enten det er et koldt eller varmt tag.

 

- Det kan være fornuftigt at overveje om det nye tag skal være opbygget som koldt eller varmt tag. Hvis den eksisterende konstruktion er et koldt tag, vel at mærke uden fugt eller skimmelproblemer, kan bygherre sagtens vælge at taget skal bygges om til et varmt tag. Her er det dog vigtigt at forholde sig til isoleringstykkelser og fugtbelastningsklasser. Som eksempel skal der ved fugtbelastningsklasse 2 være ca. 200 mm ny isolering, hvis den eksisterende isolering er 100 mm, og begge typer har samme varmeledningsevne, forklarer Steen Pallesen og understreger, at der ikke er tale om en gennemsnitstykkelse, men om, at der skal være 200 mm ved laveste punkt på stedet, hvor der er mindst isolering ved kileopbygning.

 

- På Teknologisk Institut har vi oplevet nogle sager, hvor der efter renovering til et varmt tag har kunne måles forhøjede fugtniveauer, som netop skyldes forkert udførelse i forhold til isoleringstykkelse. Der er simpelthen anvendt for lidt isolering, der, hvor der er mindst isolering på grund af faldet/kileopbygning af taget, hvilket har medført fugt og skimmelsvampevækst. Derfor er dette en vigtig regel at overholde, siger Steen Pallesen, som henviser til SBI-anvisning 273, som et vigtigt sted at orientere sig, når taget skal renoveres.

 

 

Fugtsimuleringer kan være afgørende i fremtidens byggeri

Også Lies Vanhoutteghem arbejder til daglig på Teknologisk Institut, bl.a. med såkaldt hygrotermiske simuleringer, også kaldet detaljerede fugtsimuleringer. Hun kender også til udfordringerne med renovering af tage og fugt.

 

Lies Vanhoutteghem

- Lige netop, når vi ser på isolering og fugtbelastningsklasser, så kan vi forholdsvis nemt eftervise disse med hygrotermiske simuleringer – som er dynamiske simuleringer af fugt-og temperaturforhold i konstruktioner. I SBI- anvisning 224 for konstruktioner er det anbefalet, at der bliver udført beregninger for fugtbelastningsklasse 4 og 5 – dog ikke kun i forbindelse med tage, men konstruktioner generelt. Det er især, når der nytænkes i forhold til anvendte materialer i forbindelse med en renovering, men ofte er det også fugtbelastningsklassen, der spiller en vigtig rolle, forklarer Lies Vanhoutteghem.

 

Ser man helt specifikt på sportsbygninger f.eks. idrætszoner og svømmehaller, skal man være klar over de forskellige fugtbelastningsprofiler for hver af disse zoner og hvilke forskelle det kan medføre i fx isoleringstykkelse i tagkonstruktionen ifølge Lies Vanhoutteghem.

 

Hun ser også netop simuleringsværktøjet som yderst relevant i det klima vi både mærker nu og også kan se frem mod, hvor det regner både oftere og voldsommere og hvor vi ser, at både temperaturen og den relative luftfugtighed bliver ændret i forhold til nutiden.

 

- Der er ingen tvivl om, at hygrotermiske simuleringer er et vigtigt værktøj i fremtidens klima – også, når vi renoverer. Det gælder især i forhold til ventilerede tagkonstruktioner, men generelt set tror jeg, vi kommer til at skulle forholde os meget mere aktivt til udfordringer fra klimaet, end vi gør i dag. Og her vil simuleringerne være en håndsrækning til at træffe de kloge valg, både når vi bygger nyt og når vi renoverer, slutter Lies Vanhoutteghem.