Aeroseal lukker utætte ventilationssystemer indefra
Utætheder i ventilationssystemer udgør et overset barriere for at opnå energieffektive bygninger. Men med Aeroseal-teknologi fra Better Climate kan luftlækager reduceres med op til 90 % - også i nye installationer.
Ventilationssystemer spiller en central rolle i at sikre komfort og energieffektivt indeklima i moderne bygninger. Men en ofte overset udfordring er utætheder i ventilationskanalerne – som har betydning for både luftkvaliteten og energiforbruget. Ifølge den gældende standard DS 447:2021, som beskriver krav til bygningers ventilationsanlæg, bør kanalsystemer være så tætte som muligt for at sikre en optimal drift. Alligevel viser praksis, at det i virkeligheden ofte ser helt anderledes ud – selv nyinstallerede systemer har betydelige utætheder.
Skjult energitab i selv nye anlæg
Både målinger og undersøgelser viser, at lækageniveauet i ventilationskanaler ofte ligger mellem 10-30 % og det har en markant indvirkning på ydeevnen. En lækage på 10 % kan øge ventilatorens energiforbrug med op til 33 %, fordi anlægget må kompensere for lufttabet for at nå de rette luftmængder. Utætheder kan derfor mærkes på både energiforbruget og driften.
Konsekvenser af utætheder
Utætte ventilationskanaler medfører en række tekniske og driftsmæssige problemer:
- Øget energiforbrug: Driftomkostningerne bliver forøget, da ventilationsanlægget skal kompensere for lufttab.
- Forringet indeklima: Lækager vil føre til ophobning af CO₂, fugt og partikler, der kan påvirke komfort og sundhed.
- Dårlig komfort: Forringet luftfordeling skaber træk og temperaturforskelle i bygninger
I Bygningsreglementet 2018 (BR18) stilles der skærpede krav til bygningers energieffektivitet, herunder ventilationssystemers ydeevne. Men selv når nye systemer designes og installeres efter forskrifterne, viser målinger, at det reelle tæthedsniveau ofte er markant dårligere end forventet.
Ventilationskanaler skal ifølge DS 447:2021 overholde tæthedskrav, som er opdelt i fire klasser: A, B, C og D. Her er D mest lufttæt. Men test i praksis viser, at også kanaler, der er bygget til tæthedsklasse C eller D, ofte ikke lever op til tæthedskravene, når de er installeret. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om kravene til trykprøvning i DS 447:2021 er tilstrækkelige, eller om kravene til trykprøvning bør skærpes?
Tætning indefra: Aeroseal som alternativ til renovering
For at kunne leve op til kravene til både energieffektivitet og forbedret luftkvalitet, skal utætheder i ventilationssystemet altså minimeres, og Aeroseal-teknologien er en af de mest effektive løsninger til at tætne kanaler indefra - uden at der er behov for at lave omfattende renoveringer.
I Danmark leverer Better Climate teknologien, der tætner ved at føre en tætningsmasse i væskeform gennem systemet. Tætningsmidlets partikler binder sig naturligt til eventuelle utætheder og forsegler dem – også i skjulte og svært tilgængelige sektioner.
Aeroseal-løsningen kan typisk reducere luftlækager med over 90 % og giver bygningsejeren mulighed for at opnå tæthed i ventilationssystemer, som foreskrevet i DS 447:2021 og BR18 uden at skulle åbne vægge eller lave store ombygninger.
Det får man ved brug af Aeroseal
- Overholdelse af DS 447:2021’s tæthedskrav i bygningen.- Dokumenteret reduktion af energiforbrug og CO₂ udledning.
- Forbedrer indeklima gennem præcis luftfordeling.
- Hurtig installation uden behov for at udskifte kanalsystem.
Er kravene til tæthedsprøvning gode nok?
Når selv nye installationer ikke lever op til de teoretiske tæthedskrav, er der så ikke behov for en debat om, hvorvidt krav til tæthedsprøvning i DS 447:2021 skal udvides, så systemerne også lever op til kravene i praksis? Også for at sikre optimale forhold for både økonomi, miljø og indeklima.
Lad os tage utætte ventilationssystemer alvorligt og bruge løsningerne.
Læs mere om løsninger til et sundt indeklima i bygningen