Boligaftale fremhæver modulære studieboliger

Regeringens ambition om at etablere mindst 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København inden 2030 bliver mødt positivt af CPH Village, der siden 2018 har opført omkring 1.000 studieboliger i hovedstaden.

Særligt vækker det opbakning hos ejendomsudvikleren, at regeringsgrundlaget fastholder intentionen om at gennemføre den politiske boligaftale hurtigt. Her indgår blandt andet en forlængelse af perioden for midlertidige studieboliger fra den nuværende ordning til 15 år.

Ifølge CPH Village er en længere tidshorisont en væsentlig forudsætning for, at grundejere, investorer og udviklere kan igangsætte projekter i den nødvendige skala.

– Regeringen har sat et ambitiøst mål om 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København frem mod 2030. Det er både rigtigt og nødvendigt. Men hvis det skal lykkes, skal boligaftalen gennemføres hurtigt – ikke mindst forlængelsen til 15 år for midlertidige studieboliger. Det er en central forudsætning for, at grundejere, investorer og boligaktører kan levere i den nødvendige skala, fortæller Frederik Noltenius Busck, co-CEO i CPH Village, i en pressemeddelelse.

Modulære boliger fremhæves som redskab

I regeringsgrundlaget fremhæves modulære studieboliger som en måde hurtigt at kunne øge boligudbuddet i København. Samtidig lægges der op til at gøre det lettere at omdanne midlertidige boliger til almene boliger i takt med, at nye byområder udvikles.

Den tilgang ligger tæt op ad den model, som CPH Village har arbejdet med gennem flere år. Her etableres flytbare eller omdannelsesparate boliger på arealer, der endnu ikke er permanent udviklet.

Ifølge virksomheden kan modulært byggeri forkorte etableringstiden markant sammenlignet med traditionelle boligprojekter og samtidig bidrage til et mere betalbart huslejeniveau for studerende.

– Vi ved, hvordan boligerne skal planlægges, finansieres, opføres og drives. Modellen er ikke teoretisk. Den er allerede afprøvet i København gennem mange år. Derfor står vi også klar til at bidrage med erfaring, investeringer og konkrete projekter, udtaler Frederik Noltenius Busck.

Midlertidige boliger som del af langsigtet byudvikling

CPH Village peger på potentialet i den såkaldte fleksible boligmodel, hvor midlertidige studieboliger indgår som første fase i udviklingen af permanente og betalbare boliger.

Modellen gør det muligt at aktivere arealer tidligt i byudviklingsprocessen og skabe boliger, mens lokalplaner og permanente projekter modnes. Når området senere udvikles, kan bygningerne flyttes, transformeres eller overdrages til almene boligorganisationer. Dermed kobles behovet for hurtig boligforsyning sammen med udviklingen af den almene boligsektor.

– Det mest interessante ved regeringsgrundlaget er, at det kobler behovet for flere studieboliger sammen med ambitionen om flere almene boliger. Det er præcis den tankegang, den fleksible boligmodel bygger på. Først skaber vi boliger til unge. Senere kan de samme bygninger blive en del af den almene boligsektor. Det giver hurtigere boligforsyning, bedre ressourceudnyttelse og flere betalbare boliger, slutter Frederik Noltenius Busck.
 

Samarbejder bliver afgørende

Skal målsætningen om 4.000 nye studie- og ungdomsboliger realiseres inden 2030, kræver det ifølge CPH Village et tæt samarbejde mellem stat, kommune, investorer, grundejere og almene boligorganisationer.

Ejendomsudvikleren vurderer, at både kapital, kompetencer og gennemprøvede boligkoncepter er til stede, men peger på adgang til egnede arealer og hurtig politisk implementering som de afgørende faktorer for at øge boligudbuddet i tide.

 

 

Læs flere artikler om byggeprojekter