Råd til boliger med tørt indeklima
Sviende øjne og tørre slimhinder kan skyldes lav luftfugtighed i moderne, tætte boliger. cleantech-virksomheden Brunata og boligselskabet KAB peger på måling og justering af indeklimaet som løsning.
Bo Michael Neergaard, energi- og varmekonsulent hos KAB
Mange oplever sviende øjne, tør næse og ubehag i vintermånederne. I nogle tilfælde opstår der også næseblod. Årsagen kan være et for tørt indeklima – særligt i nyere og velisolerede boliger, hvor ventilation og opvarmning hurtigt sænker luftfugtigheden.
Ifølge KAB, der administrerer omkring 70.000 almene og kommunale boliger i hovedstadsområdet, er problemstillingen blevet mere udbredt i takt med, at boliger bliver tættere og mere energieffektive.
– Vi oplever i stigende grad, at beboere henvender sig med gener som sviende øjne, tør næse og ubehag – særligt i vintermånederne. I mange tilfælde hænger det sammen med et meget tørt indeklima, som opstår, når boligerne varmes op, og fugten forsvinder, fortæller Bo Michael Neergaard, energi- og varmekonsulent hos KAB, i en pressemeddelelse.
Tætte boliger udfordrer luftfugtigheden
Moderne byggeri er konstrueret til at minimere varmetab. Det reducerer energiforbruget, men kan samtidig påvirke den relative luftfugtighed indendørs.
– Moderne boliger holder godt på varmen, men det kan give et indeklima i ubalance med hensyn til luftfugtighed. Når vi lufter ud og bruger emhætte og ventilation, forsvinder den fugt, som ellers opstår i hverdagen, forklarer Bo Michael Neergaard.
Problemet er ikke synligt for beboerne.
– Mange opdager det først, når kroppen begynder at reagere. Men små justeringer kan ofte gøre en mærkbar forskel. Det handler først og fremmest om at finde balancen, så luften hverken bliver for tør eller for fugtig, siger han.
Morten Duelund, rådgiver hos Brunata
Måling som værktøj i driften
Hos Brunata, der laver indeklimaløsninger og måling i boliger på landsplan, genkender man udfordringen.
– Tør luft i boliger er et generelt vinterproblem, som mange først bliver opmærksomme på, når kroppen begynder at reagere, siger Morten Duelund, rådgiver hos Brunata. Han peger på, at måling af luftfugtighed kan være et relevant redskab – både for beboere og for driftsansvarlige i boligforeninger - til at forstå, hvad kroppen reagerer på.
Anbefalinger til beboere og drift
Ifølge KAB er det væsentligt at reagere på vedvarende gener – også selvom boligen umiddelbart fungerer efter hensigten.
– Mange tror, at ubehag automatisk skyldes kulde eller træk, men i flere tilfælde handler det om luftfugtigheden. Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på indeklimaet. Ofte skal der ikke store ændringer til, slutter Bo Michael Neergaard.
KAB anbefaler blandt andet:
- Mål luftfugtigheden med et hygrometer for at få indblik i niveauet.
- Luft ud 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen for at sikre luftskifte uden unødigt varmetab.
- Inddrag planter i indretningen, som kan bidrage til en mindre stigning i luftfugtigheden.
- Tør tøj indendørs i moderate mængder, så der tilføres fugt uden at skabe risiko for for høj relativ luftfugtighed.
- Kontakt boligforening eller vicevært, hvis generne fortsætter.
Anbefalet relativ luftfugtighed
Ifølge Bo Michael Neergaard bør den relative luftfugtighed ligge på:
- Under 30-40 %: For lavt niveau med øget risiko for gener fra tørt indeklima.
- 40-60 %: Normalt niveau – i den lave ende om vinteren og højere om sommeren.
- Over 60-70 %: Øget risiko for fugtproblemer og skimmelsvamp.