Rå muskler og rene linjer

Den unge sælger hos Isuzu Ballerup kører stolt D-Maxen frem til mig. Der er ikke nogen stor motor i den kæmpe bil, men den brummer og grynter på den helt rigtige måde foran mig. Bilen er kridhvid, splinterny og har ordene ”limited edition” skrevet på siden. Der er altså tale om en bil, der har alt, hvad den kan trække af ekstraudstyr.

 

Bygge- og Anlægsavisens udsendte er ikke nogen stor gearnørd, så allerede ved demonstrationen af den nøglefri lås er jeg ved at kollapse af begejstring. Jeg er vant til biler, der er praktiske at køre rundt i indre by med. Der er intet, Isuzu D-Max er mindre egnet til end det.

 

Men det er en lækker bil, der med sine 5,3 meter i længden og 1,8 i højden rager op i landskabet og afkræver respekt på landevejen. Isuzu bryster sig af at have overført komforten fra deres lastbildesign til en pick-up, og når man har sat det elektriske sæde efter sine ønsker, begynder det også så småt at føles som en trone i trafikken.

 

Jeg skal ud på Amager og hente dagens testkører, og jeg holder mig på motorvejen for at teste bilen i fart. Den accelererer effektivt, de automatiske gear følger godt med, og generelt flytter den 1.9 liters dieselmotor let og elegant Isuzu’ens 3 tons.

 

Der er motorlarm, og der er vindstøj i det store førerhus, når man kommer op i fart, men det er ikke som sådan en gene - tværtimod giver det bilen en autentisk følelse. Hvis Ring 3 i gråvejr kan føles lidt som Highway 69 i solskin, gør bilen noget rigtigt. Der er også et solidt anlæg, hvis man gerne vil overdøve motorvejen med eksempelvis Willie Nelson for at fuldende oplevelsen.  

Den tipper ved 40 grader

Jeg henter Max Sørensen fra M.J. Eriksson på byggepladsen på det gamle KUA, hvor virksomheden er ved at anlægge et parkeringsanlæg til cykler. Der skal ikke meget opmuntring til, før Max sætter sig for rigtigt at teste D-Maxens køreegenskaber på gyngende grund. To af de stærke salgsargumenter fra Isuzus side er lasteevnen på 3.5 tons og firehjulstrækket i to niveauer. Det er det sidste, vi starter med at teste.

 

Max kører rundt i de grusbunker, der ikke er glattet af. Bilen kommer ikke over bunkeren, når den trækker på forhjulene, men når Max slår det høje firehjulstræk til, nærmest glider den henover.

Max har tidligere været medlem af Dansk 4x4 klub, så det her er lige noget for ham.

 

- Vi har været på Bornholm, i Sverige og i Jylland en masse gang for at køre terrænkørsel i en grusgrav, en skov eller på et øvelsesterræn. Det er en dyr, men hylende morsom hobby, siger han og fortsætter:

 

- Der går konkurrence i det. Hvem kommer først igennem et sving og op ad en bakke i første forsøg? Hvordan har du bygget bilen, hvordan er din affjedring? Vi havde Suzuki ude en gang for at teste deres standardbiler i terrænet, og jeg tror, at der gik ti minutter, før den første bil havde knækket en stikaksel eller noget i den dur.

 

Max prøver straks en stejlere bunke for at teste det lave træk på fire hjul. Max sætter sig for at teste, hvor meget bilen kan krænge. På passagersædet føles det som, at jeg kigger lodret ned i jorden.

 

- Føles det utrygt? Det kan blive meget værre, siger Max.

 

Det føles som 90 grader, forklarer jeg, men han påstår, at det kun er 25.

 

- Den kan nok tage 40 grader, før den tipper over, vurderer han.

 

- Den styrer fint, og den manøvrerer også helt fint. Firehjulstrækket er ikke hårdt at bruge, siger han.

 

Isuzu D-Max er uden mekanisk spær, og når akslerne ikke kan låses sammen, virker det sådan i praksis, at kræfterne sendes ud til det eller de hjul, der har bedst greb i underlaget. Systemet kalder de Brake Traction Control, og på byggepladsen på KUA fungerer det. Bilen tipper i hvert fald ikke over, og efter et par ture rundt i mudder og op over grusbunker, er vi klar til at tage den ud i trafikken.

 

Max Sørensen fra M.J. Eriksson på byggepladsen på KUA.

Et godt salgsargument

Max kører os rundt til forskellige byggepladser i Ørestad, hvor M.J. Eriksson har en række projekter.  

 

- Den drejer dejligt skarpt, siger han.

 

Det gør meget for en bil på den størrelse, der godt kan være lidt voldsom at komme rundt med på små veje.

 

- Gearskiftet er okay. Den kører meget flydende. Man skal ikke træde hårdt på speederen, før puh, så er den oppe på 80. Den støjer lidt, men det er også en firecylindret motor, der ligger i, og det er vejen frem. Man kan trække mange hestekræfter og meget moment ud af de små motorer i dag.

 

- Der er meget vindstøj, men det er jo også en stor kasse at trække igennem luften. Der er meget støj i en bil, der er så stor. Det er helt normalt.

 

At den kan trække 3.500 kilo foruden 1.000 på ladet ser Max som et vigtigt salgsargument for sin branche.

 

- Hvis du har et gravesjak, der skal have en minigraver med på en trailer, så kan en sådan bil være den helt rigtige.

 

Han kender lidt til Isuzu i forvejen. Han har kørt deres gamle ladvogne, og det er lige før, at dette glinsende, hvide monstrum er lidt pæn til at blive brugt til simpel transport.

 

- Isuzu er ikke noget, jeg har kørt ret meget i. Det har mest været ladvogne, der er lidt mere entreprenørvenlige. De har ikke lige så pæne lad som denne her. Hvis der er nogen, der har en gravemaskine med, smider de jo ikke lige skovlen op på denne her.

En brugervenlig motor

Det er kendetegnende for bilen, at den til trods for sin størrelse besidder en vis elegance både inde og ude. Der er ikke mindre end 6 kopholdere ved de to førerpladser, der er telefonholder, der er tågelys for og bag, multifunktionsret, nøglefri betjening og mange andre lækre detaljer i bilen. Der er læderrat og lædersæder, og forsædet kan justeres i alle retninger. Ambitionen om at flytte lastbilens komfort og tryghed over i en mindre bil er lykkedes ret godt.

 

- Læderrat kunne jeg sagtens finde på at betale ekstra for. Elektriske sæder er en fed ting, men det er ikke et must. Jeg vil hellere bruge pengene på fartpilot, hvis de stod over for hinanden.

 

Vi stiger ud af bilen for at sparke lidt til dækkene. Max er ikke lige så imponeret som jeg over den håndfri lås, men han kan alligevel godt se fordele ved funktionen.

 

- Du skal have nøglen med dig, men du behøver ikke tage den op af lommen. Det er rart smart.

Han er glad for, at der er tromlebremser frem for skiver, da det er rarere at køre med i sådan en bil her.

 

Vi åbner ned til motoren, der er meget overskuelig og stringent opbygget. For en mand som Max, der elsker at rode med biler selv, er det en stor hjælp, at det hele er tilgængeligt. Man kan selv udskifte lamperne uden de store vanskeligheder, bremse- og sprinklervæske er lige til at komme til, og du ville kunne flytte generator og batteri og den slags uden de store problemer.

 

- Det er meget brugervenligt. Selv om den er så lækker, er det stadigvæk en brugsgenstand. Den er designet til folk, der selv kunne finde på at stikke hænderne ned i motoren.

 

 

Den testede model

Isuzu D-Max crew-cap Aut. Black Edition

12,1 km/l

Co2: 205 g/km

HK: 163

6-trins Aut.

1,9 Diesel

Isuzu tilbyder en 5 års fabriksgaranti

Foruden standardudstyr som bluebooth, bakkamera, elruder, ratbetjent fartpilot, læderrat, højdejusterbart sæde, 8 højtalere med surround sound, sorte alufælge, krom fra top til tå og tågelygter, TCS, BAS og Hill Start Assist, kommer denne model med fuldautomatisk klimaanlæg, audioanlæg med 8 tommers touchskærm, komfortblink, LED lys i og under døren.

Denne model står i 335.300 kr. eks. moms