Projekt fra Aalborg Universitet skal give ny viden om permeable veje
Vejbelægning med mulighed for nedsivning af regnvand kan være en vigtig løsning i indsatsen mod fremtidens regnmængder – trafikingeniøren Dansani Vasanthan Muttuvelu fra Aalborg Universitet er netop begyndt på et ph.d.-studie, der skal systematisere og videreudvikle den viden, der er på området.
Klimaforandringernes trussel om stigende regnmængder er en udfordring for fremtidens byudvikling, og selv om klimatankegangen har vundet indpas i bygge- og anlægsbranchen, er der mange uafklarede områder. Ikke mindst på vejområdet, hvor asfalt og anden vejbelægning kan være et smertensbarn, når det handler om bortledning af vand.
Permeable – altså vandgennemtrængelige – befæstelser kan være en del af løsningen til at håndtere stigende mængder regnvand. Metoden er blevet anvendt på omkring 100 forskellige steder i Danmark, siden en vej ved lufthavnen i Billund som den første fik permeabel befæstelse i 2012. Men en større udbredelse er blevet bremset af mangel på viden og skepsis om emnet.
Det vil en ny erhvervs-ph.d forhåbentlig ændre på. Bag ph.d'en står Dansani Vasanthan Muttuvelu, der er uddannet civilingeniør inden for Veje og Trafik fra Aalborg Universitet på Institut for Byggeri-, by- og miljø. Hun har både i studietiden, som forskningssassistent og som ingeniør i rådgiverbranchen beskæftiget sig med permeable befæstelser.
- Permeable overflader kan virke som en god løsning, men der er svingende erfaringer, og reelt ved man ikke særligt meget om, hvilke løsninger inden for permeable belægninger, der er de mest optimale, siger Dansani Vasanthan Muttuvelu, der udfører sin ph.d. i samarbejde med WSP Danmark, Aalborg Universitet, Aalborg Kommune og Teknologisk Institut.
- Den manglende viden er med til at skabe skepsis over for de mulige løsninger i kommunerne, og jeg kan godt forstå, at man kan være bekymret over ikke at vide, hvad man går ind til. Derfor er det vigtigt at få samlet den viden, vi har, og skabe grundlag for at lave beregningsmodeller til at bestemme den optimale permeable belægning for det aktuelle område, siger hun og tilføjer, at hun i de fire år, hun har beskæftiget sig med permeable befæstelser, har mærket en stadigt stigende bevågenhed.
- Problemet ligger i, at der ikke er nok erfaring. Vi ved præcist, hvordan vi skal regne på traditionelle belægninger i dimensioneringsprogrammet MMOPP, men de permeable befæstelser er stadig ikke systematisk afprøvede på samme måde, siger hun.
De permeable belægninger er opbygget med hulrum på 30 procent, hvor der plejer at være massive gruslag. Det gør en forskel på bæreevnen, men der mangler viden om, hvad skiftende årstider, vejrforhold og opfyldning af lagene under regnhændelser betyder. Holdbarhed og økonomi hører naturligt sammen og kan være en stor bekymring for specielt kommunale bygherrer. Men også co2-regnskaber i forbindelse med etablering og retablering af veje kan indgå i overvejelserne, der skal dømme permeable løsninger inde eller ude på det enkelte projekt.
Dansani Vasanthan Muttuvelu nøjes ikke med at systematisere den viden, der i forvejen er på området. Hun har også en hands-on-tilgang. I samarbejde med Aalborg Kommune får hun etableret tre testfelter, hvor bæreevnen under skiftende vejrforhold skal undersøges.
- Det vil hjælpe på muligheden for at lave MMOPP-beregninger. Normalt er udgangspunktet i beregningerne, at belægningen er tør hele tiden, men ved permeable befæstelser skal vi regne med, at der i perioder er vand i selve vejkassen. Testfelterne vil hjælpe med at få et indblik i bæreevenens variation under forskellige vejrforhold i en periode på et år. På den måde kan vi indarbejde et realistisk bud på, hvordan vi skal regne på permeable befæstelser. Et vigtigt formål med projektet er at få den viden, der skal til, så alle kan tage permeable befæstelser med i deres overvejelser, siger hun.
- Som ingeniør, var jeg skolet i, at vand og vej skal dimensioneres adskilt, men sådan er det ikke i praksis, og de permeable løsninger kan forhåbentlig komme til nytte i byer, hvor lokal afvanding er nødvendig, når traditionelle afvandingsløsninger ikke kan følge med på grund af de intenstive regnvandsmængder, siger hun.
- Min Ph.d. vil forhåbentlig være et skub i retning af at få afklaret, hvornår det vil være på sin plads at bruge permeable befæstelser, hvilke materialemæssige udfordringer, der er, og hvilke forhold de fungerer bedst under, siger hun og nævner, at trafikbelastningen for disse vejtyper og ydre påvirkninger som eksempelvis nedfaldende blade, som stopper de øvre porer til, også er forhold, der bør tages i betragtning.
- Man skal generelt lave løsninger, der passer til det enkelte område, og det gælder naturligvis også, når vi tænker i permeable vejbefæstelser, siger hun.
Permeable – altså vandgennemtrængelige – befæstelser kan være en del af løsningen til at håndtere stigende mængder regnvand. Metoden er blevet anvendt på omkring 100 forskellige steder i Danmark, siden en vej ved lufthavnen i Billund som den første fik permeabel befæstelse i 2012. Men en større udbredelse er blevet bremset af mangel på viden og skepsis om emnet.
Dansani Vasanthan Muttuvelu
Det vil en ny erhvervs-ph.d forhåbentlig ændre på. Bag ph.d'en står Dansani Vasanthan Muttuvelu, der er uddannet civilingeniør inden for Veje og Trafik fra Aalborg Universitet på Institut for Byggeri-, by- og miljø. Hun har både i studietiden, som forskningssassistent og som ingeniør i rådgiverbranchen beskæftiget sig med permeable befæstelser.
- Permeable overflader kan virke som en god løsning, men der er svingende erfaringer, og reelt ved man ikke særligt meget om, hvilke løsninger inden for permeable belægninger, der er de mest optimale, siger Dansani Vasanthan Muttuvelu, der udfører sin ph.d. i samarbejde med WSP Danmark, Aalborg Universitet, Aalborg Kommune og Teknologisk Institut.
- Den manglende viden er med til at skabe skepsis over for de mulige løsninger i kommunerne, og jeg kan godt forstå, at man kan være bekymret over ikke at vide, hvad man går ind til. Derfor er det vigtigt at få samlet den viden, vi har, og skabe grundlag for at lave beregningsmodeller til at bestemme den optimale permeable belægning for det aktuelle område, siger hun og tilføjer, at hun i de fire år, hun har beskæftiget sig med permeable befæstelser, har mærket en stadigt stigende bevågenhed.
- Problemet ligger i, at der ikke er nok erfaring. Vi ved præcist, hvordan vi skal regne på traditionelle belægninger i dimensioneringsprogrammet MMOPP, men de permeable befæstelser er stadig ikke systematisk afprøvede på samme måde, siger hun.
Hulrum og CO2
De permeable belægninger er opbygget med hulrum på 30 procent, hvor der plejer at være massive gruslag. Det gør en forskel på bæreevnen, men der mangler viden om, hvad skiftende årstider, vejrforhold og opfyldning af lagene under regnhændelser betyder. Holdbarhed og økonomi hører naturligt sammen og kan være en stor bekymring for specielt kommunale bygherrer. Men også co2-regnskaber i forbindelse med etablering og retablering af veje kan indgå i overvejelserne, der skal dømme permeable løsninger inde eller ude på det enkelte projekt.
Dansani Vasanthan Muttuvelu nøjes ikke med at systematisere den viden, der i forvejen er på området. Hun har også en hands-on-tilgang. I samarbejde med Aalborg Kommune får hun etableret tre testfelter, hvor bæreevnen under skiftende vejrforhold skal undersøges.
- Det vil hjælpe på muligheden for at lave MMOPP-beregninger. Normalt er udgangspunktet i beregningerne, at belægningen er tør hele tiden, men ved permeable befæstelser skal vi regne med, at der i perioder er vand i selve vejkassen. Testfelterne vil hjælpe med at få et indblik i bæreevenens variation under forskellige vejrforhold i en periode på et år. På den måde kan vi indarbejde et realistisk bud på, hvordan vi skal regne på permeable befæstelser. Et vigtigt formål med projektet er at få den viden, der skal til, så alle kan tage permeable befæstelser med i deres overvejelser, siger hun.
Klimatilpasning
Ideen om klimatilpasning gennem selve vejkonstruktionen har tiltalt Dansani Vasanthan Muttuvelu gennem hele studietiden og karrieren.- Som ingeniør, var jeg skolet i, at vand og vej skal dimensioneres adskilt, men sådan er det ikke i praksis, og de permeable løsninger kan forhåbentlig komme til nytte i byer, hvor lokal afvanding er nødvendig, når traditionelle afvandingsløsninger ikke kan følge med på grund af de intenstive regnvandsmængder, siger hun.
- Min Ph.d. vil forhåbentlig være et skub i retning af at få afklaret, hvornår det vil være på sin plads at bruge permeable befæstelser, hvilke materialemæssige udfordringer, der er, og hvilke forhold de fungerer bedst under, siger hun og nævner, at trafikbelastningen for disse vejtyper og ydre påvirkninger som eksempelvis nedfaldende blade, som stopper de øvre porer til, også er forhold, der bør tages i betragtning.
- Man skal generelt lave løsninger, der passer til det enkelte område, og det gælder naturligvis også, når vi tænker i permeable vejbefæstelser, siger hun.
