Portræt af Martin Jørgensen - selvstændig håndværker i Barcelona
Hvordan er man stillet som dansk håndværker, hvis man har udlængsel og lyst til at se og prøve noget andet? Kan man tage sit danske håndværk “med” til udlandet? Og er dansk håndværk en efterspurgt vare, kan man finde kunder og hvad med at begå sig? Vi har talt med tømrer Martin Jørgensen, der arbejder som håndværker i Barcelona.
Bygge- og Anlægsavisen mødte Martin til en snak om, hvordan det er at arbejde som selvstændig håndværker et sted som Barcelona. Kulturen er jo selvsagt anderledes end i Danmark, men hvordan ser spaniere på godt håndværk, hvordan med arbejdsmiljøet og er en aftale nu også en aftale, som vi er vant til derhjemme?
Har det været svært at blive etableret hernede?
– Altså, det tog tid i starten at vænne sig til, hvordan kulturen er her hernede. Både generelt og håndværksmæssigt. Og så finde ud af, hvordan jeg selv med det jeg kan og med det jeg vil, kunne passe ind i det. Men hvis man vil det, så er det ikke svært at komme i gang hernede, synes jeg. Dét, at her er så mange udlændinge (og danskere ikke mindst) gør det til en overkommelig opgave at finde et fornuftigt kundegrundlag.
Men så er der vel rift efter en dygtig dansk håndværker som dig dernede?
– Haha, ja der er bestemt efterspørgsel på håndværkere fra lidt nordligere himmelstrøg. Særligt blandt udlændinge i Barcelona. Der er mange med ferielejligheder hernede, der bare ønsker at tingene bliver lavet ordentligt, og som ikke gider noget bøvl. Jeg får jeg næsten alle mine opgaver ind via en Facebook-gruppe for danskere i Barcelona. Det er for mange hernede rart at kunne tale dansk med sin håndværker og samtidig vide, at man har samme syn på ting som kvalitet, materialer, hvad der aftales osv. Det handler jo om tryghed og pålidelighed i sidste ende.
Hvordan er mødet med spansk håndværk og arbejdsmiljø?
– Kulturen er jo lidt mere laid-back hernede. Det med, at man bare siger mañana, mañana til hvad som helst er selvfølgelig en overdrivelse - men der er nu alligevel noget om snakken.
– På et tidspunkt blev jeg sådan lidt ufrivilligt byggeleder på et stort renoveringsprojekt. Jeg fortalte håndværkerne, at jeg gerne vil have noget lavet “på den og den måde”. “Si si” svarede de - og så gjorde de det alligevel ikke… Man føler lidt, der er en mangel på stolthed i arbejdet og i de generelle færdigheder. Håndteringen af værktøjet, brug af materialer osv. er bare ikke, som vi er vant til i Danmark.
– Man ser det også på måden de hænger deres elkabler op i master eksempelvis. Hvis først én ledning hænges dårligt op, så bliver resten det også. Der er ikke rigtigt nogen, der tager ansvar for noget. På et tidspunkt lykkedes det mig endelig at finde en både dygtig og tilsyneladende pålidelig samarbejdspartner, som jeg skulle lave en opgave sammen med. Vi aftalte at mødes dagen efter kl. 08.30. Han mødte ikke op. Han ringede heller ikke. Han kom så tre dage efter uden at sige noget, og da jeg spurgte ham, hvad der foregik, svarede han med største selvfølgelighed “at der lige kom noget ind over…”
– Og det er lidt det samme, når man aftaler at have noget færdigt dagen efter. Og på dagen får man så at vide “ja, det nåede jeg altså bare ikke…”. Det er nok det, jeg savner mest fra Danmark - at man kan regne med, at aftaler er noget, man overholder. Dét og så remoulade og lakridser - dét savner jeg mest, haha!
Hvordan vil du beskrive sikkerhedskulturen i Spanien?
– Altså, nu kan jeg jo kun snakke om mine egne oplevelser som selvstændig i Barcelona. Men for mig at se bærer det lidt præg af at være som i Danmark i 1980’erne. Der er regler selvfølgelig - der er bare ikke rigtig nogen, der følger dem. Måske på de store pladser, men den gængse håndværker gør, som det passer ham/hende.
Har du nogen konkrete eksempler?
– Ja, altså der er eksempelvis nærmest ingen hernede, der går med sikkerhedssko. Man kan godt købe sikkerhedssko, men helt ærligt så er det meste af det noget billigt bras. Og der er ingen, der betaler mere end 40€ for et par.– Jeg har også flere gange set måbende til, når de lokale stiller stilladser op. Det sker fuldstændigt tilfældigt, og de er tilsyneladende ret ligeglade. Og folk står gerne i vindueskarmen på fjerde sal eller på et eller andet trin med stor faldrisiko uden at blinke.
