Pålidelige fugtmålinger er nødvendige for at klarlægge skadeårsager
Fugt i bygningsdele af beton eller murværk kan betyde vækst af skimmelsvampe. For at klarlægge skadeårsager, bedømme risiko for fugt- og svampeskader samt dokumentere udtørring efter fugtstandsende indgreb og vandskader er det afgørende at udføre pålidelige fugtmålinger. BYG-ERFAs erfaringsblad gennemgår forskellige muligheder.
Fugtmålinger i beton, tegl og andre uorganiske materialer anvendes til at diagnosticere fugtskader eller dokumentere virkningen af fugtstandsende tiltag. Målinger benyttes ligeledes til at vurdere risikoen for skader på fugtfølsomme belægninger eller overfladebehandlinger i forbindelse med nybyggeri eller udtørring efter vandskader.
Måling af fugtindhold er forbundet med en vis usikkerhed, og derfor forudsætter pålidelige måleresultater og en korrekt vurdering, at brugeren har kendskab til måleudstyrets muligheder, begrænsninger og fejlkilder.
- Der skal foretages et tilstrækkeligt antal målinger for at få kendskab til lokale variationer i konstruktionen. I massivt murværk kan fugtindholdet variere betydeligt overtværsnittet, og ved murtykkelser over 35 cm (1½ sten, red.) giver fugtmåling fra overfladen med håndholdte instrumenter ingen information om fugtindholdet i midten af konstruktionen, siger Poul Klenz Larsen, seniorrådgiver på afdelingen for miljøarkæologi og materialeforskning på Nationalmuseet og forfatter til det nye erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA, ’Fugtmåling i beton og murværk’.
Fugtforholdene kan også variere betydeligt over året, så det kan være nødvendigt at gentage målingerne.
- Ved udtørringsforløb skal der måles, indtil der er opnået fugtligevægt med omgivelserne, eller der er nået en fastsat grænseværdi. Man skal især være opmærksom på forekomst af salte, som påvirker de fleste typer måleinstrumenter, siger han og henviser til erfaringsbladets tabel, der giver en samlet oversigt over de enkelte målemetoders muligheder og begrænsninger.
Læs også:
Planlæg bedre og undgå fugt i træbyggeri
Veje-tørre-metoden
Fugtindholdet i et materiale er defineret som vægten af det vand, der er i emnet, i forhold til vægten af det tørre materiale. Fugtindhold angives normalt i vægtprocent ved at ligningen (fugtigt materiale - tørt materiale) x 100 % / med tørt materiale, dvs. en normal forskelsberegning, angiver erfaringsbladet.
Fugtindholdet kan bestemmes direkte ved at anvende veje-tørre-metoden. Prøven vejes før og efter udtørring ved 105 °C. Prøven udtørres, indtil ligevægt, dvs. vægtændringen er mindre end 0,1 % vægt. Der skal benyttes en vægt med tilstrækkelig stor nøjagtighed, dvs. 1/10000 af prøvens vægt.
- Metoden benyttes primært i murværk, hvor prøverne udbores som pulver eller borekerner. I beton kan pulverprøver ikke anvendes, og borekerner kan vanskeligt udbores uden køling. Alternativt kan prøverne hugges ud af konstruktionen med en tryklufthammer. Prøverne opsamles og opbevares i en fugttæt beholder indtil vejningen, forklarer Poul Klenz Larsen og understreger, at der ved udboring udvikles varme, som kan påvirke prøvens fugtindhold pga. fordampning, hvorfor erfaringsbladets i sin helhed bør læses og følges.
Kapacitiv fugtmåler og mikrobølgemåler
Til undersøgelsen af overfladisk fugt i en væg eller gulvflade er kapacitive fugtmålere egnet. Kapacitiv fugtmåling er baseret på, at fugtige materialer har større elektrisk kapacitans end tørre. Instrumentet danner et elektrisk felt, hvis udbredelse afhænger af vandindholdet.
- Målingerne udføres ved at presse en føler mod overfladen, og de kan foretages igennem maling og tapet, uden at overfladen beskadiges, siger Poul Klenz Larsen og henviser til erfaringsbladet for uddybelse af udførelse og omregning af resultat.
En mikrobølgemåler er derimod egnet til fugtmåling over større overflader, hvor der er behov for en pålidelig indikation af fugtens udbredelse.
- Fladen opdeles af et net, f.eks. 20 x 20 cm, og der måles i alle skæringspunkter. Ved en præcis markering kan målingerne gentages i samme position som dokumentation for effekten af potentielle tiltag, og resultaterne kan visualiseres på en plan eller opstalt af bygningsdelen, siger Poul Klenz Larsen.
Fordi målingen udføres med et håndholdt instrument, hvorfor der ved måling på ru eller ujævne overflader må påregnes en vis usikkerhed, siger han og henviser til erfaringsbladet for en uddybning.
Læs resten af erfaringsbladet hos BYG-ERFA
Denne artikel bygger på erfaringsbladet ’Fugtmåling i beton og murværk’ (ID-nr. (99) 21 06 16)
Find alle erfaringsblade fra BYG-ERFA på deres hjemmeside
Hygroskopiske saltes fugtoptag
Hvis der er mistanke om forurening med salte, bør man også bestemme det hygroskopiske fugtoptag. Det er den mængde fugt, materialet optager fra luften uden kontakt med flydende vand.
Der kan være behov for en laboratorieundersøgelse af saltenes type og mængde, idet salte kan medføre misvisende måleresultater med kapacitive fugtmålere og fejlagtig visuel bedømmelse.
Læs mere om fremgangsmåde i erfaringsbladet.
Om BYG-ERFA
·
- BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje". De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.
· - BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BVB Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.
