På vej mod den grønne byggeplads

Den grønne omstilling er i fuld gang og det kommer vi også til at se og mærke på landets byggepladser. Københavns Kommune har en målsætning om at være CO2-neutral i 2025 og Oslo har endda et mål om, at alle byggepladser også skal være fossil- og emissionsfri i 2025. Det vil kræve, at alle entreprenørmaskiner er el- og batteridrevne (eller anden fossilfri brændstof). Både i Sverige og Holland ser vi også krav om mindre fossil- og emissionsudledning på byggepladser samt krav om energibesparende foranstaltninger.   

 

Indtil videre har vi kun set få byggepladser herhjemme, hvor der er indhøstet erfaringer med CO2-reduktion, mindre partikeludledning og energibesparende foranstaltninger. Det kan ellers ske ved at bruge el- og batteridrevne entreprenørmaskiner og biobrændstof (f.eks. HVO-diesel) til de maskiner, som endnu er dieseldrevne. Der er muligheder for, at strømforbruget til skurvogne og boliger på byggepladsen kommer fra vedvarende energikilder (sol og vind) og at der er krav til økonomisk og energieffektiv kørsel på byggepladsen. Der kan også være krav til genanvendelse af overskudsjord og materialer, mindre mekanisk tørring samt flytning og transport af våd jord. Men som sagt er vi kun i startblokken. Skal vi videre, kræver det i høj grad politiske initiativer og mål.

 

 

Stort potentiale

Hvert år bruger vi på byggepladserne ca. 70 mio. liter diesel, der udleder 177.000 ton CO2. Så der er store klimagevinster at hente ved at overgå til fossilfri og ikke mindst til emissionsfri drift. Derudover er der mange muligheder for at minimere energiforbruget og genanvendelse. Det sker selvfølgelig ikke på én gang, men jo flere udbud og krav om mindre CO2-udledning, nedbringelse af partikeludledning og energieffektivisering, jo hurtigere kan vi høste gevinsterne. Samtidig er maskinproducenterne i gang med en omstilling til flere el- og batteridrevne entreprenørmaskiner.     

 

Vi har da også i branchen indgået et godt og konstruktivt samarbejde med bygherrer og myndigheder om at få fastsat en ramme for det videre arbejde og få realiseret flere grønne byggepladser. Sammen med Vejdirektoratet og Københavns Kommune har vi udformet et såkaldt forståelsespapir i foråret, hvor rammerne sættes for, hvordan vi kan få udformet og realiseret flere fossil- og emissionsfri byggepladser. Selvom det ikke er en håndfast køreplan for flere fossil- og emissionsfri byggepladser, så er det et godt og konkret resultatet fra en nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra myndigheder og anlægsbranchen. Nu arbejdes der så med at få udarbejdet såkaldte vejregler, så alle myndigheder og bygherrer kan tage udgangspunkt i et regelsæt for realiseringen af en fossil- og emissionsfri byggeplads.

 

Økonomien spænder ben

Så langt så godt. En sten i skoen er desværre økonomien. Det gælder for en stor del af den grønne omstilling. I en overgangsfase kan vi ikke undgå, at det bliver en smule dyrere med el- og batteridrevne entreprenørmaskiner og HVO-diesel. Typisk er indkøbsprisen for en el- og batteridreven maskine 2-3 højere end en dieselmaskine og HVO-diesel 5-7 kr. dyrere pr. liter afhængig af kvantum (ca. 60-80 pct. dyrere end konventionel diesel igen afhængig af kvantum og mulige rabataftaler). Men i forhold til den samlede anlægspris tale vi om en beskeden merpris på ca. 2-5 % af de samlede omkostninger. Det er imidlertid nok til at bremse udviklingen, hvis myndigheder og bygherrer ikke får kompenseret disse meromkostninger.      

 

 

Gode erfaringer

I Københavns kommune er der gjort fortræffelige erfaringer ved brug af el- og batteridrevne maskiner fra anlægsarbejde med opgravning af gamle elkabler og montering af nye elkabler i indre by. Udover helt emissionsfri drift uden udledninger af dieselos og partikler har den store gevinst været de næsten støjfri maskiner, der har gjort det muligt at arbejde om natten. Det har betydet, at anlægsarbejdet hurtigere er blevet gennemført. Der har f.eks. ikke været en eneste klage over støj, hvilket skyldes, at baggrundsstøjen fra trafikken har været højere end støjen fra grave- og anlægsarbejdet. Samtidig er arbejdsmiljøet markant forbedret, når der f.eks. arbejdes i nedgravninger, da der ingen partikeludledning er.

 

Mindre anlægs- og gravearbejder er meget velegnet til el- og batteridrevne maskiner, da det er læssemaskiner, dumpere og gravemaskiner under 2-3 tons, der i dag kan fås el- og batteridrevne. Det gælder også for stampere og vibratorer ligesom stort set alle lifte i dag er el- og batteridrevne. De større entreprenørmaskiner kræver stadig diesel. Her er der så mulighed for at bruge f.eks. HVO-diesel, der nedsætter CO2-udledningen med op til 90 pct., men der er her selvfølgelig stadig partikeludledning. Udviklingen går imidlertid mod mere el- og batteridrift for de større entreprenørmaskiner, ligesom det gælder for (last)biler, busser, tog og færger. Her er der også en udvikling i gang med biogas og brint, som vi ikke på samme måde ser i anlægsbranchen.

 

Potentialet for at bruge el- og batteridrevne maskiner er først og fremmest ved mindre anlægs- og gravearbejder i byområder, da der skal være ladefaciliteter til rådighed. I takt med bedre muligheder for at bruge vedvarende energikilder, flere ladefaciliteter og udviklingen af maskinparken med bedre batterikapacitet og større fossilfri maskiner, vil vi se flere byggepladser uden for byerne, hvor det også bliver muligt med fossil- og emissionsfri drift.