Opgradering af kølesystemet på Hotel Phoenix i København
På renoveringen af det historiske Hotel Phoenix i København skulle hotellets kølesystem moderniseres, herunder installation af nye klimaanlæg på alle hotellets værelser.
Eksperter i køleanlæg, klimaanlæg og varmepumper, AB Cool, blev valgt til opgaven, og virksomheden valgte at installere Geberits FlowFit-rørsystem, der har vist sig at være både effektivt og tidsbesparende. Søren Bonderup, administrerende direktør i AB Cool, var systemets smidighed og nemme installation en stor fordel på Hotel Phoenix, og han fortæller i en pressemeddelelse:
- FlowFit gjorde det muligt for os at presse rørene hurtigt, selv på steder med begrænset adgang. De drejelige fittings sparede os både tid og kræfter, hvilket gjorde installationen meget mere smidig.
FlowFit’s design, der tillader presning fra siden, gjorde det muligt for AB Cool at gennemføre installationen på steder, hvor pladsen var trang, uden behov for omfattende ombygninger.
Systemet kræver kun to pressekæber til alle rørdimensioner fra d16 til d75, hvilket reducerer behovet for konstant værktøjsskift og gør det lettere at arbejde i trange rum.
- FlowFit er en usynlig installation, som gæsterne på Hotel Phoenix ikke lægger mærke til, men den gør en stor forskel for både hotellet og installatørerne. Systemet sikrer en problemfri drift og energieAektivitet, samtidig med at det er hurtigt og nemt at installere, hvilket sparer tid og ressourcer for installatørerne, udtaler Mathias Jensen, der er teknisk salgskonsulent i Geberit.
Lavere tryktab og energibesparelser
En anden væsentlig fordel ved FlowFit er dets optimerede hydraulik, som sikrer lavt tryktab i rørene. Dette betyder, at der kan anvendes mindre rørdimensioner, samtidig med at systemet bevarer sin effektivitet. På Hotel Phoenix blev det gamle system, som bestod af over 60 separate køleenheder, erstattet med et centralt system med blot fire enheder.
- FlowFit’s lave tryktab gjorde det muligt for os at bruge mindre rør og samtidig forbedre kølesystemets energieffektivitet. Det har resulteret i væsentlige besparelser for hotellet, både under installationen og i det daglige energiforbrug, forklarer Søren Bonderup.
Sikker og pålidelig installation med presseindikatorer
En af de store styrker ved FlowFit er de indbyggede sikkerheds- og kvalitetskontrolfunktioner, som gør installationen nemmere og mere pålidelig. Systemet er udstyret med presseindikatorer, der tydeligt viser, om en fitting er korrekt presset. Dette minimerer risikoen for fejl under installationen, da det er let for installatørerne at se, om arbejdet er udført korrekt. Søren Bonderup fremhæver fordelene ved disse indikatorer:
- En af de ting, vi især satte pris på ved FlowFit, er presseindikatorerne. De giver en klar visuel feedback, så vi kan se med det samme, om alle forbindelser er presset korrekt. Det har øget både sikkerheden og kvaliteten i installationen.
Disse presseindikatorer gør det nemt at opdage eventuelle fejl under trykprøvningen, hvilket sikrer, at installationen er fuldt tæt og pålidelig fra starten. Dette er en væsentlig fordel i store projekter som Hotel Phoenix, hvor fejl kan være dyre at rette op på senere.
På baggrund af de positive erfaringer fra Hotel Phoenix har AB Cool besluttet at anvende FlowFit som deres foretrukne rørsystem i fremtidige projekter. Systemets fleksible design, lave tryktab og pålidelige sikkerhedsfunktioner har gjort det til en oplagt løsning for virksomheden.