Opdag og dokumentér fugtskader i trækonstruktioner i tide

Ved systematiske fugtmålinger er det muligt at vurdere, om der er risiko for angreb af råd, svamp, skimmelvækst og insekter i træ eller træbaserede materialer. Fugtmålinger kan også afgøre, om fugtindholdet i træet er passende for overfladebehandling, indbygning i konstruktion eller anden anvendelse i forhold til risiko for fugtbevægelser – og de er samtidig påkrævede for at dokumentere fugtindholdet i tagkonstruktioner i forbindelse med efterisolering ved både varme og kolde tage.

 

– I varme tage medfører for højt fugtindhold i isoleringen under en tagmembran en kraftig forringelse af varmeisoleringsevnen. I kolde tage kan højt fugtindhold i et træbaseret underlag medføre udvikling af trænedbrydende svampe, siger Poul Klenz Larsen, seniorrådgiver på afdelingen for miljøarkæologi og materialeforskning på Nationalmuseet og forfatteren til det nye erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA, ’Fugtmåling i træ og tagkonstruktioner’.

 

Pålidelige resultater er afgørende

Pålidelige måleresultater er afgørende for at kunne bruge målingen til noget. Målingen af fugtindhold er dog forbundet med en vis usikkerhed, siger Poul Klenz Larsen.

 

– Pålidelighed og en korrekt vurdering forudsætter derfor, at brugeren har kendskab til måleudstyrets muligheder, begrænsninger, fejlkilder og teorien bag dets virkemåde. Man skal især være opmærksom på forekomst af salte, som påvirker de fleste måleinstrumenter. Og der skal foretages et tilstrækkeligt antal målinger for at få kendskab til lokale variationer i konstruktionen.

 

Fugtforholdene kan variere betydeligt over året, så det kan være nødvendigt at gentage målingerne på forskellige årstider, fortsætter han.

 

– Fugtforholdene i isolering i flade tage og parallel-tagkonstruktionerne kan variere over døgnet pga. solindstråling, så det kan være nødvendigt at planlægge udførelsen af målingerne i forhold til det. Ved udtørringsforløb skal der måles, indtil der er opnået fugtligevægt med omgivelserne, eller at der er nået en fastsat grænseværdi.

 

 

Fugt i træ og relativ luftfugtighed

Træ og træbaserede materialer indstiller sig i ligevægt med den omgivende lufts relative fugtighed og temperatur. Træets fugtindhold øges ved højere relativ luftfugtighed (RF) og mindskes ved lavere RF. Fugtindholdet ved ligevægt afhænger af, om tilstanden er nået ved udtørring eller opfugtning, kaldet hysterese.

 

– Ligevægtstilstanden er længe om at indstille sig, især i bjælker og træemner med store tværsnit, mens gulvbrædder og beklædninger kan være nogle uger om at komme i ligevægt, når luftfugtigheden ændres. Overfladebehandling, f.eks. lakering, forlænger tidsrummet, til der er opnået ligevægt. I trækonstruktioner med store tværsnit opnås der først ligevægt efter adskillige måneder. Selvom fugtindholdet i overfladen af en stor bjælke følger klimaets variationer, er fugtindholdet inde i bjælken ret konstant og ændres kun lidt i forhold til årsgennemsnittet. Det har betydning i uopvarmede tagrum, hvor den relative luftfugtighed er op mod 100 % RF om vinteren og ned til 30 % RF om sommeren pga. solopvarmning, siger Poul Klenz Larsen.

 

I udendørs træ er fugtindholdet meget uensartet, hvis det ikke er beskyttet mod nedbør. Efter en periode med regn vil træoverfladen være fugtig, imens der er mere tørt inde i træet. Men:

 

– Hvis overfladen er udsat for direkte solpåvirkning, sker der en hurtig udtørring, hvorved overfladen tørrer hurtigere ud end midten af tværsnittet, med risiko for revner, siger han og henviser til erfaringsbladet for mere information.

 

Læs mere i erfaringsbladet ’Fugtmåling i træ og tagkonstruktioner’ (ID-nr. (99) 21 06 17)