Hvornår kan man undvære dampspærre i tagrummet?
Skal tagrummet efterisoleres og dampspærren udelades, er det vigtigt at sikre både tilstrækkelig lufttæthed i loftskonstruktionen og tilstrækkelig ventilation af loftsrummet. Ellers er der risiko for skimmelvækst på overfladerne i tagrummet – og de mange konsekvenser det kan have for indeklima, konstruktion og sundhed. Et nyt erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA redegør for fakta om emnet.
Det er ret enkelt: Dampspærren i en efterisolering kan kun udelades, hvis der er tale om en tilstrækkelig lufttæt loftkonstruktion – og et tilpas velventileret tagrum. Sagen er, at de faktorer kan være svære at opfylde fuldstændigt, hvorfor det enkle ofte er temmelig kompliceret, lyder det fra Eva B. Møller, professor på DTU.
Hun har i samarbejde med Erik Brandt, civilingeniør på BUILD, og Thor Hansen, civilingeniør på Teknologisk Institut, udarbejdet erfaringsbladet ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA.
- Når der efterisoleres i bygninger med ventilerede tagkonstruktioner og uudnyttede tagrum, blæses eller udlægges der ved traditionel efterisolering ny isolering over loftskonstruktionen – for at reducere energiforbruget til opvarmning. Det sikreste er altid at have en tæt dampspærre i loftskonstruktionen, for i nogle tilfælde fører simpel efterisolering uden etablering af dampspærre til fugtproblemer i tagrummet, slår Eva B. Møller fast.
Altid godt at isolere tagrum
Alligevel overvejer nogle at udelade dampspærren – og det kan i nogle tilfælde, hvor bestemte faktorer er opfyldt, være en acceptabel løsning. Gør man det, er det vigtigt, at man gør sig klart, at det kræver en ’holden tungen lige i munden’, siger Eva B. Møller, professor på DTU.
- Tidligere anbefalede man at etablere en dampspærre, hvis den samlede tykkelse af den oprindelige isolering og efterisolering i loftskonstruktionen oversteg 150 mm. Undersøgelser har dog vist, at selvom en øget isoleringsmængde i loftskonstruktionen reducerer varmetilførslen til tagrummet, påvirkes temperaturen i et velventileret tagrum ikke i betydelig grad, forklarer hun og understreger, at om isoleringstykkelsen er 150 mm eller derover derfor ikke har en betydning for, om der bør etableres dampspærre, når tagrummet er velventileret og loftskonstruktionen er lufttæt.
- Det er altid en god ide at efterisolere sit tagrum - også gerne med mere end 150 mm isolering. Tidligere har så store mængder isolering betydet, at man skulle montere en dampspærre, men nye undersøgelser viser, at sidstnævnte kan udelades, hvis loftskonstruktionen er tilstrækkelig lufttæt. Det er den kun, hvis der før efterisoleringen ikke er fugtproblemer i tagrummet, og man ikke ændrer på lufttætheden, f.eks. med udboringer til spots, og ventileringen af loftsrummet er intakt, siger Eva B. Møller.
Konvektion og diffusion
Fugt kan transporteres via luft, der strømmer opad – kaldet konvektion – gennem utætheder i konstruktionen, hvilket for eksempel kan være huller i dampspærren eller utætheder ved gennemføringer og tilslutninger, f.eks. etablering af spot i loftet. Konvektion forhindres ved at gøre konstruktionen lufttæt ved f.eks. at tætne alle gennemføringer og samlinger i dampspærren.
- Men fugten kan også transporteres ved diffusion, dvs. at fugten trænger igennem ikke-diffusionstætte materialer, en konstruktion godt kan være lufttæt uden at være diffusionstæt, det afhænger af hvilke materialer der er anvendt, fremgår det af erfaringsbladet ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’, siger Eva B. Møller og tilføjer:
- Fugtmængder, der transporteres ved diffusion, er dog små, så ved efterisolering af tagrum er det især vigtigt at sikre tilstrækkelig lufttæthed i loftskonstruktionen. Dertil kommer behovet for tilstrækkelig ventilation svarende til gængse anbefalinger, som f.eks. beskrevet i erfaringsbladet ’Tagkonstruktioner med stor hældning – ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum’. Ellers er der risiko for skimmelvækst på overfladerne i tagrummet. For slipper der fugt ind i tagrummet, skal den fjernes ved ventilation.
Læs mere om gængse anbefalinger for tilstrækkelig ventilation i erfaringsbladet ’Tagkonstruktioner med stor hældning – ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum’(ID-nr. (27) 13 11 05).
Om BYG-ERFA
BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af "alment teknisk fælleseje", forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.
Fonden BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut.
Pudsede lofter og dampspærre
I ældre huse uden dampspærre er der typisk pudset loft. Så længe det pudsede loft er intakt, sikrer det en vis lufttæthed i konstruktionen, og opstrømning af fugtig indeluft bliver derfor hindret.
Et pudset loft hindrer derimod kun i ringe grad diffusion, fordi det er diffusionsåbent. Fugtbelastningen i et tagrum over et loft, hvor der ikke er etableret dampspærre, er derfor højere end over et loft med dampspærre. Imidlertid er den ekstra fugtbelastning fra diffusion så lille, at den er uden betydning i et velventileret tagrum.
- Derfor kan lufttætte konstruktioner, f.eks. spartlede gipspladelofter eller pudsede lofter med intakt puds efterisoleres med fleksibel isolering, f.eks. plader eller løsfyld af mineraluld eller cellulosebaseret fibermateriale, uden at der etableres dampspærre, når forudsætningerne er som beskrevet i erfaringsbladets afsnit ’Vurdering inden efterisolering uden dampspærre’ er opfyldt, siger Eva B. Møller.
