Hvor er der risiko for skimmelsvamp i tagkonstruktioner?

Indlæg af Lars Gunnarsen, professor, BUILD, Aalborg Universitet

Lars Gunnarsen

Der forekommer skimmelsvampevækst i mange tagkonstruktioner. Finder man skimmelsvampevækst i et tag, vil det altid være en advarsel om, at taget ikke er udført eller vedligeholdt godt nok. Ved mere opfattende skimmelsvampevækst kan væksten give gener og symptomer ved besøg i loftsrummet og i grelle tilfælde give anledning til sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima i underliggende opholdsrum. Risikoen for dårligt indeklima som følge af skimmelsvampevækst er særligt påtrængende ved paralleltage, hvor lofter i de underliggende rum følger taget, og hvor der ikke er et loftsrum.

Ventilation er vigtig

I ældre bygninger findes årsagerne ofte i dårlig vedligeholdelse og forkert udført efterisolering. Taget, inddækninger, skotrender m.m. skal til stadighed være vandtætte. Skaderne som følge af langvarig indtrængning af vand kan være dyre at afhjælpe. Den elementære vedligeholdelse af tagene er således nu som før helt afgørende. Der er også mange eksempler på efterisolering, hvor der ikke tages fornødent hensyn til tagrummets fortsatte ventilering, og hvor den tilførte isolering blokerer luftspalterne mellem tag og facade. Desuden er der opfugtning og skimmelsvampevækst som følge af store utætheder ved gennemføringer af installationer eller knækkede eller utætte kanaler for aftræk og ventilation, der kan føre til at tagrummet modtager for store mængder varm og vandholdig luft fra underliggende opholdsrum.

På billedet ses skimmelsvampevækst på et tagunderlag af krydsfiner. Skimmelsagerne i de nyere huse viser, at krydsfiner i undertagene er mere fugtfølsomme end brædder. Foto: Erik Brandt, BUILD.

Pas på fugt

I nyere bygninger kan det også være fejl i udførelse og projektering, der fører til opfugtning. I det hele taget har ønsket om at gå til grænsen for, hvad der fugtteknisk kan lade sig gøre givet lille sikkerhedsmargen for flere nyere tage. Simple ting som omkringstående træer, der vokser op og skygger solens stråler fra at nå taget eller forbigående indtrængning af fygesne, kan føre til omfattende skimmeangreb på undertage i konstruktioner med lille sikkerhedsmargen. Der er set mange eksempler på diffusionsåbne undertage med skimmelsvampevækst, og skimmelsagerne i de nyere huse viser også, at krydsfiner i undertagene er mere fugtfølsomme end brædder.

Skimmelsvampevækst i kolde loftsrum forebygges i nogen grad af, at der i vinterperioden med dens høje relativ fugtighed er så lave temperaturer, at væksten ikke forekommer, og at rummene kan holde sig tørre om sommeren - særligt hvis solens stråler med mellemrum kan varme og udtørre tagkonstruktionen.

Paralleltage er en særlig udfordring

I paralleltage både med og uden hældning og i skunkrum er der en større risiko for opfugtning af varme bygningsdele. Der kan også være en større risiko for overføring af forurening fra skimmelsvampene til beboelsesrum fra disse konstruktioner. Det giver et større behov for fugtteknisk sikkerhedsmargen og omhyggelighed i udførelse og projektering af paralleltage.

Ved flade tage kan utætheder i dampspærren eller utætheder særligt omkring tagbrønde medføre opfugtning og deraf følgende skimmelsvampevækst. På ældre tage med taghætter forstærkes problemet med konvektion af fugt op i tagrummet, fordi der er undertryk over taget, som forplanter sig til tagrummet. Hætter bør fjernes ved renovering.

Den nye SBi-Anvisning 274, ”Skimmelsvampe i Bygninger - Undersøgelse og vurdering” giver en dækkende gennemgang af alle problemerne med skimmelsvampe i bygninger.

Hvis loftskonstruktionen ikke er lufttæt, er der risiko for opstrømning af fugtig rumluft, som vil blive afkølet i den kolde tagkonstruktion. Herved stiger den relative luftfugtighed og dermed risikoen for vækst af skimmelsvampe. Utætheder ses typisk omkring loftslemme, gennemføringer af ventilationskanaler og halogenspots. Illustration fra SBi-anvisning 274: Skimmelsvampe i bygninger/Claus Nielsen, BUILD.